Atuagagdliutit - 10.11.1998, Page 15

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 10. NOVEMBER • 15
ajornartorsiutit imaluunniit
timikkut piginnaanikinnerit
qaangemiarlugit paasisisitsi-
niaasoqarlunilu oqallittoqar-
sinnaanngilaq. Sumut iluaqu-
taassava pitsaaliuinerup aqqa
erlinnartoq atorlugu arlaat pil-
lugit paasisitsiniaatinik map-
persagaliortoqarpat, tamak-
kununnga ilutigitillugu map-
persakkami eqqartomeqartut
ajomartorsiutaat pillugit ikiu-
inissanik/katsorsaanissanik
periarfissiinerit ineriartortinn-
gikkaanni.
Qanoq qaangiiniaassaagut?
Nassuerutigeqqaartariaqarpar-
put aaqqissutissaqannginnat-
ta angakkuamikkut, ajomaat-
sunik akeqanngitsunilluun-
niit pissarsiarisinnaasanik.
Minneranngitsumik politike-
rit tamanna paasisariaqar-
paat. Tulliutissapput piffis-
sami sivikinnerusumi sivisu-
nerusumilu anguniakkanik
siunniussinerit, nuna tamak-
kerlugu sumiiffikkaanilu po-
litikkini. Tamakkut aallaa-
vigalugit ingiaqatigiissitsil-
luni pilersaarusiortoqarlunilu
aallartitsisoqassaaq, suliniu-
tit ataqatigiissaakkat ataqati-
giissullu, tassa katsorsaanerit
pitsaaliuinerillu eqqarsaati-
galugit. Anguniakkat siun-
nerfissatut najoqqutarissa-
vagut, taamaalillutalu sam-
miffipput qulakkeerlugu. Su-
lianut tunngasuni suleriaatsit
ineriartortinnissaannut na-
joqqutaassapput.
Allatut oqaatigalugu suli-
niutit tamatigoortut imaqar-
luartullu aallartittariaqarpa-
gut - arlaannik isummemis-
samut nakomineq qimallugu.
Tassanngaannartumik kat-
sorsaasameq eqqarsaatigalu-
gu periarfissat ingerlartortit-
Midlerne/medieme har været
plakater, pjecer, radio- og tv-
spots, udvikling af undervis-
ningsmateriale og debattea-
ter.
Hvad angår spørgsmål om
behandling og forebyggelse
er der her i landet en tilbøje-
lighed til at være for eller
imod behandling og forebyg-
gelse. Det har været en
enten-eller-holdning, selvom
de to begreber supplerer hin-
anden og bør udvikles side
om side. Man kan ikke oply-
se eller debattere sig ud af
sociale/psykiske problemer
eller fysiske skavanker.
Hvad nytter det, at der at ud-
arbejde pjecer med oplys-
ning om dette og hint, hvis
ikke der sideløbende udvik-
les tilbud om hjælp/behand-
ling til dem, der måtte være
berørt af det problem, pjecen
omtaler.
Hvad skal vi så
gøre for at komme
problemerne til livs?
Først og fremmest må vi
erkende, at der hverken fin-
des mirakelløsninger, nem-
me løsninger eller gratis
løsninger. Ikke mindst politi-
kerne må se dette i øjnene.
Dernæst skal der formuleres
nogle lang- og kortsigtede
mål, både landspolitisk og
lokalpolitisk. På baggrund af
dem skal der planlægges og
iværksættes sideløbende,
koordinerede og sammen-
hængende indsatser, både
hvad angår behandling og
tariaqarpagut, ikiuneq inger-
laannartumik pisariitsumillu
aallartittarlugu, allaffissor-
nikkut tulleriissaareriaatsit
utaqqisunillu allattueriaatsit
avaqqullugit. Ikiomeqarusut-
tut pisariaqartitaat immik-
koortitemissaat pikkoriffigi-
nerulertariaqarpagut, aam-
malu kikkut sutigut qanorlu
ikiorneqarnissaat/katsorsar-
neqarnissaat paasissallugu
pikkorinninngortariaqarpu-
gut kiisalu ikiuisussat/kat-
sorsaasussat piginnaasaasi-
gut piukkunarsarlugillu im-
mikkut sammisaqamissaan-
nut pikkorissarlugit. Arlaan-
nik sammisaqarluni suliaqar-
nerit apeqqutaatinnagit sule-
qatigiinnermut pikkorinnin-
ngortariaqarpugut.
Pitsaaliuineq marluinnik
inissisimaffeqarpoq, tassa a-
taatsimut isigalugu aamma
aalajangersimasut immik-
koortinneri. Inuit peqataanis-
saat pingaartinneqartoq isu-
maqatigiissutigineqarpat isu-
maginninnermik peqqinnissa-
qamermillu suliassaasut al-
latut isigisariaqalissavagut al-
latullu tulleriissaaraluta, taa-
matullu aallartitsinissaq su-
liassaassaaq soqutiginartoq.
Kikkut ikiuutissappat?
Suliaqarfiit assigiinngitsut
Katsorsaaneq pitsaaliuinerlu
eqqartomeqaleraangat, kik-
kullu sunik suliaqassanersut,
eqqarsaatigineqakkajuppoq:
tamip pissusaanik ilisimasal-
lit katsorsaassapput, pitsaali-
uinermillu siunnersortit pit-
saaliuissapput. Eqqarsariar-
taaseq aammaarluni eqqar-
saatigilluagaanngitsoq. »Illu-
atungeriit« taakku marluk a-
kornanniipput perorsaasut,
isumaginninnermut siunner-
sortit, ilinniartitsisut aamma
peqqissaasunut ikiortit/peq-
qissaasut. Tunngaviusumik i-
linniameri akunnattumik si-
visussuseqarput, atuagarsor-
nermik sungiusarnermillu
tunngavillit. Amerlasuut nu-
natsinni ilinniarsimasuupput.
Taakkulu ilaat katsorsaaner-
mik suliaqartuupput.
Ukiuni kingullemi 10-15-
ini nunarsuarmi taamatut suli-
aqartut ilinniaqqinnssamut pe-
riarfissaat pitsanngorsima-
qaat. Suliaqarfiit aalajangersi-
masut immikkut ilisimasaqar-
figilissallugit ukiuni arlalinni
ilinniaqqittoqarsinnaavoq.
Siunersuutigerusuppara i-
nuit tamakkuninnga sammi-
saqartut misilittagaqarluartut
immikkut pisariaqartitaannik
ilinniaqqinnissaannut periar-
fissinneqassasut. Tassa-
ngaannartumik pisariaqarti-
tat assersuutigineqarsinnaap-
put: imigassamik hash-imillu
atornerluinerit, annaasaqar-
nerit misigisapiluillu, paaq-
qutarineqamerlunneq aamma
ilaqutarisamit kinguaassiuti-
tigut atomerlunneqarneq.
Ilinniaqqinnerit taamaattut
aqqutigalugit qulakkeersin-
naavarput katsorsaanerit pi-
tsanngortissinnaagatsigit, in-
nuttaasut akomanni pisaria-
qartinneqartut piumaneqale-
raluttuinnartullu iluini.
Kajumittut
- ilinniarsimasut
Kikkut inooqatigiinnik ikiu-
illutik isumaginnissanersut
akuttunngitsunik oqallisaa-
sarpoq. Peter Alsass oqalugi-
armat aamma taamaattoqar-
poq. Ilinniarsimasut ima-
luunniit kajumissutsiminnik
sulisut erloqissutilinnik ikiu-
inermi sulissappat. Eqqartu-
gaq eqqortoq pisariaqartorlu.
Kajumissutsiminnik suli-
sut ilinniarsimasullu suliaat
ataqatigiipput. Kajumissutsi-
minnik suliallit amerlasuunik
aallaaveqarput: Kisimiinngi-
latit, Neriuffik, Amat Sule-
qatigiit allallu. Qularutis-
saanngilaq innuttaasorpas-
suit taama sulineq iluaqutigi-
gaat. Tamakku saniatigut i-
sumaginnittoqarfiit peqqin-
nissaqarfiillu ikiuisarput, il-
loqarfimmit illoqarfimmut
aammalu nunaqarfimmit nu-
naqarfimmut allanngorarlu-
innartunik imaqartartunik.
Isumaga malillugu nunat-
sinni oqallinneq ima sammi-
tinniameqartarpoq, ikiuiniar-
nermi arlaat toqqarneqassa-
soq kajumissutsimik sulisut
imaluunniit suliamik ilinni-
arsimasut sulisariaqarlutik.
Isumaga malillugu sammi-
tinniagaq asuleerneruvoq.
Imaanngilaq arlaat toqqami-
assagigut - tamarmik suli-
sariaqarput. Kajumissutsi-
mik sulisut iliniarsimasullu
tamarmik atorfissaqartinne-
qarput. Taamaattorli oqallin-
nerusariaqarpugut, oqallin-
nerlu sukumerlugu - suut as-
sigiinngissutigaat, suliarisar-
tagaannilu suut assigiissuti-
gaat. Nakuussutaat sanngiis-
sutaallu sumiippat? Kajumis-
sutsiminnik sulisunut ilinni-
arsimasunullu piumasaqaatit
suuppat? Kajumittut suut su-
liarisinnaavaat suliarissallu-
gillu, ilinniarsimasullu qaqu-
gukkut akuliutissappat? Ka-
jumissutsiminnik sulisut ilin-
niarsimasullu piginnaasaqar-
fiit suut pigisariaqarpaat, i-
nuttut suliatigullu?
Isumaqarpunga illuatunge-
riit suleqatigiissutissaat oqal-
lissutaanerusariaqartoq.
Taamaattumik kajumissutsi-
mikkut sulisut ilinniarsima-
sullu sinniisaat naapeqatigiit-
tariaqarput apeqqutit tamak-
ku sukumiinemsumik oqal-
lisigalugit. Taamatuttaaq po-
litikerit apeqqummut tamatu-
munnga isummertariaqarput.
Tamatumunnga atatillugu
oqanngitsoorusunngilanga,
kajumissutsimikkut sulisar-
tut aallaavigalugit piffissaq
siusinnerusoq eqqarsaatiga-
lugu pisortat suliniutissanik
pilersaarusiortarnerat tun-
ngaviusumik isumaqataaffi-
ginnginnakku. Isumaqataan-
nginninnut tunngavigaara
kajumissutsimikkut sulisar-
tut tupinnanngitsumik allan-
ngorartarmata, ilaatigut pi-
lertortumik allanngortarluni
»annertussutsikkut«, sunni-
uteqarsinnaanikkut aammalu
patajaassutsikkut.
Misiliinerit
ineriartortitsinerillu
Misiliilluni ineriartortitsilluni-
lu suliniutinut aningaasanik
amerlanemik immikkoortitsi-
soqartariaqarpoq, katsorsaa-
nermut pitsaaliuinermullu siu-
nertaqaitunik. Siunertarissavaa
suliani piginnaanerit ineriartor-
tillugit, taamaalilluta suleriaat-
sit piviusunik aalaavilerlugit
ineriartortissinnaallugit. Qa-
ngaanerusoq misiliinemut pif-
fissaliussat sivikippallaartar-
simapput. Nunani allani misi-
littakkat takutippaat naamma-
ginartunnik misilittakkatigut
tunngaveqalissagaanni ukiut4-
5 piffissaliutissallugit tutsuigi-
namerusut. Pilersaarusiomer-
mut naliliisamissat ilanngun-
neqartariaqarput.
Ilisimatusameq
Piffissanngorpoq Kalaallit

forebyggelse. Målene skal
være vore pejlemærker, og
sikre kursen. De skal være
rammen om udviklingen af
de faglige metoder.
Vi skal med andre ord i
gang med en bred vifte af
indsatser - væk fra enten-
eller-tankegangen. På det
behandlingsmæssige akutte
niveau, må vi udvikle tilbud,
hvor hjælpen udløses øjeblik-
keligt og er let tilgængelig,
uden bureaukratiske visitati-
ons- og ventelistesystemer.
Vi skal blive dygtigere til at
differentiere de hjælpsøgen-
des behov og til at finde ud
af, hvem de er, hvilken slags
hjælp eller behandling, de
behøver, og vi må dygtiggøre
og specialisere dem, der skal
yde hjælp og behandling. Vi
skal blive dygtigere til det
tværfaglige samarbejde.
På det forebyggende
niveau er der både et generelt
og et specifikt niveau. Hvis
der er enighed om, at folks
medvirken er væsentlig, så
skal vi til at omdefinere det
sociale- og sundhedsfaglige
arbejdsfelt og omprioritere,
og det vil være en interessant
proces at sætte igang.
Hvem skal hjælpe? De
forskellige faggrupper
Når der tales behandling og
forebyggelse, og hvem der
skal udføre disse opgaver, er
den gængse tankegang den:
psykologerne skal udøve be-
handling og forebyggelses-
konsulenterne skal forebyg-
ge. Igen en meget unuanceret
vanetænkning. Mellem disse
to »yderpunkter« er der pæ-
dagoger, socialrådgivere,
skolelærere og sundheds-
medhjælpere/sygeplejersker.
Deres grunduddannelser er
mellemlange, funderet på
såvel teori som praksis. Man-
ge har taget deres uddannelse
herhjemme. Og nogle af dem
udfører værdifuldt behand-
lingsarbejde.
Ude i verden er der i de
seneste 10-15 år meget vel-
udbyggede videreuddannel-
sesmuligheder for netop dis-
se faggrupper. Flerårige vi-
dereuddannelser på ét eller
nogle få afgrænsede områ-
der, som man specialiserer
sig i.
Mit bud er, at erfarne per-
soner inden for disse fag-
grupper skal tilbydes videre-
uddannelse inden for de om-
råder, vi har særlige behov
for. Eksempler på nogle
akutte behov er: alkohol- og
hashmisbrug, tab- og trau-
mer, omsorgssvigt/incest.
Gennem sådanne videreud-
dannelser vil vi kunne sikre
os en kvalificeret behand-
ling, som der er et stadigt sti-
gende behov for.
De frivillige
- de professionelle
Diskussionen om, hvem der
skal forestå det sociale hjæl-
pearbejde dukker op med
jævne mellemrum. Det skete
også den aften, Peter Elsass
holdt foredrag. Skal de pro-
fessionelle eller de frivillige
yde krisehjælp? En relevant
og nødvendig diskussion.
Det frivillige og professio-
nelle arbejde lever side om
side. Det frivillige arbejde
har mange forgreninger: Ki-
simiinngilatit, Neriuffik, Ar-
nat Suleqatigiit med flere.
Der hersker ingen tvivl om,
at mange borgere nyder godt
af dette arbejde. Derudover
yder såvel social- som sund-
hedssektoren krisehjælp i en
form og et omfang, der er
meget varieret fra by til by
og fra bygd til bygd.
Efter min mening kører
diskussionen her i landet ofte
ind i et spor, hvor det kom-
mer til at lyde som om, det
enten er de frivillige eller de
professionelle, der skal yde
krisehjælp. Det er et blindt
spor. Det er ikke et enten/
eller men et både og.
Der er brug for både de fri-
villig og de professionelle.
Men vi trænger både til en
overordnet debat og til at
nuancere debatten - hvad er
forskellene, og hvad er de
fælles berøringsflader. Hvor
er styrkesiderne og svaghe-
derne? Hvad er kravene til de
frivillige og til de professio-
nelle? Hvad kan og skal de
frivillige påtage sig, og hvor-
når må de professionelle træ-
de til? Hvilke kvalifikatio-
ner, menneskelige og fagli-
ge, skal de frivillige og de
professionelle behandlere
opfylde?
Jeg mener, at der er brug
for en overordnet diskussion
af samarbejdet mellem disse
to »parter«. Derfor bør re-
præsentanter for det frivillige
sociale arbejde og de profes-
sionelle behandlere mødes
for at diskutere disse spørgs-
mål på et mere overordnet
plan. Lige såvel, som politi-
kerne må forholde sig til
spørgsmålet. I den anledning
vil jeg ikke undlade at sige,
at jeg principielt er uenig i, at
det offentlige planlægger
sine langsigtede indsatser
under hensyntagen til det fri-
villige hjælpearbejde. Jeg er
uenig, fordi det frivillige ar-
bejde i sin natur varierer og
forandrer sig til tider meget
hurtigt i henseende til
»størrelse«, gennemslag-
skraft og kontinuitet.
Forsøgs- og
udviklingsprojekter
Der må afsættes flere økono-
miske midler til forsøgs- og
udviklingsprojekter, som
både har behandlings- og
forebyggende sigte. Formålet
skulle være at udvikle det fag-
lige arbejde, så vi kan udvikle
metoder, der tager ud-
gangspunkt i vores egen vir-
kelighed. Tidligere har der
været afsat alt for lidt tid til
den egentlige forsøgsperiode.
Erfaringer fra andre lande har
vist, at 4-5 år er en realistisk
tidshorisont for at kunne ind-
hente et rimeligt erfarings-
grundlag. Ind i planlægningen
skal indarbejdes evaluering.
Nunaanni ilisimatusarnerni
isumaginninnermut peqqin-
nissaqarnermut sammisat/
ajornartorsiutit ilanngunne-
qarnissaat. Ilisimatusarner-
mik taaneranut ilaatigut eq-
qarsaatigaara suliatsinnit ili-
simasat aaqqissuussaasumik
katersornissaat. Taamaalior-
nikkut ajornartorsiutit aalaja-
ngersimasut eqqarsaatigalu-
git Kalaallit Nunaat ilinniar-
titsinikkut ineriartortitsiner-
mi peqataalersinnaavoq.
Oqalliffik
Isumaginninnermut peqqin-
nissaqarnermullu apeqqutit
aallaavigalugit suliaqarfiit a-
kimorlugit oqalliffeqamissaq
amigaatigileraluttuinnarpara.
Inunnik ilaqutariinnillu suli-
aqarneq suliaqarfinni assi-
giinngitsunik aalaaveqarluni
sammineqartarput. Katsorsa-
anermilli sammisaqarfiit ar-
lalinnik ataatsimoorussanik
sammiveqarlutillu soqutigi-
saqarput, isumassarsianik
nutartitassanillu paarlaasse-
qatigiinnissat eqqarsaatigalu-
git ingerlaavartumik oqallis-
sutigineqamissaannik pisari-
aqartitsiviusartut.
Misilittakkanik paarlaasse-
qatigiinnissani naqitatigut
tusaateqarnissaq kiisalu o-
qalliffissat pisariaqartinne-
qartutut isumaqarfigaakka.
Isumaginninnermi peqqin-
nissaqarnermilu isumasio-
qatigiinnermi Nunamed '91-
imi sammisarineqartut soqu-
tigineqamerujusuata takutip-
paa suliaqarfiit akimorlugit
naapeqatigiittamissat soquti-
gineqarlutillu pisariaqartin-
rieqartut. Inuit suleqatigiissut
sisamaavugut oqalliffissamik
taamaattumik aallartitsinis-
samik piareersaqatigiittut.
Forskning
Tiden er inde til, at forsknin-
gen her i Grønland også
kommer til at dreje sig om
social- og sundhedsfaglige
emner/problemstillinger.
Med forskning mener jeg
blandt andet en systematisk
opsamling af viden fra vores
praksis. Ad den vej kan
Grønland bidrage til teoriud-
vikling på nogle udvalgte
problemer.
Tværfaglig debatforum
Jeg savner i stigende grad et
tværfagligt debatforum i
social- og sundhedsfaglige
spørgsmål. Arbejdet med
mennesker og familier sker
med forskellige faglige af-
sæt. De fag, der har med
behandling at gøre, har dog
en række fælles berøringsfla-
der og interesser, som der er
behov for løbende at drøfte
til gensidig inspiration og
fornyelse.
Jeg ser et behov for både et
tidsskrift og et mundtligt
debatforum til udveksling af
erfaringer. Den store interes-
se for socialmedicinske
emner på Nunamed ’97
afspejler interesse og behov
for at mødes på tværs af fag-
grænser. Vi er en gruppe på
fire personer, der er i gang
med forberedelserne til etab-
lering af et sådant debatfo-
rum.