Meddelelser fra Dansk-Islandsk Samfund - 01.01.1925, Blaðsíða 7

Nr. 9
BUDBRINGER
Side 91
tigt fremslcridt i Island. Dengang Rask stiftede sit sel-
skab 1816, var der i Reykjavik lcun 400 mennesker; det
var mest fiskebonder og fiskere og smaa handelsfolk.
Dengang var der ingen skole i byen og ialt kun 3—4 em-
bedsmænd, Nu er Reykjavik Islands .hovedstad med
20,000 indbyggere. Der er nu mange skoler og en hel
skare af lærde follc, der er en god bogsamling, haand-
skrifter, arkiv og folkemindesamling. Det er fuldt vel at
forstaa, at mange onskede al faa Kobenhavnsafdelingen
af lilteralui'selskabet lil Island, skont enkelte mænd i
Reykjavik var modstemte. De vilde, at der stadig skulde
være et »litterært samfund« i Kobenhavn. Nu har begge
grupper faaet deres onske opfyldt.
Men det er klart, at det ogsaa er nodvendigt, al der
er et islandslc litterært selskab i Kobenhavn, ikke alene
for Islands skyld, men ogsaa for de nordiske lande, thi
det er et aandeligt samknytningsled mellem dem og Is-
land.
Island i 1924.
Det forlobne Aar bar for Island været et Fremgangs-
aar. Det begyndte med morke Udsigter: omkring Aars-
skiflet havde et af Altingels Medlemmer, Ingenior Jón
Thorlaksson udarbejdet et Skrift, hvori han indgaa-
ende gennemgik Krigsaarenes og Efterkrigsaarenes fi-
nansielle Resultater for Islands 0konomi, og disse Regn-
skabsoversigter viste for Slatsfinanserne et saadant Un-
derskud for helc Perioden, at Olfenlligheden med god
Grund folte sig ængstet.
Samtidig med Statsfinansernes ugunstige Slilling var
Valutaíorholdene vanskelige og Skatlebyrderne tryk-
kende.
Da det nyvalgte Alting i Februar traadte sammen,
blev de finansielle Forliold da ogsaa Hovedemnet for
Tingets Forhandlinger. Under Samlingen fandt Mini-
sterskifte Sted, idet Ministeriet Eggerz aflostes af el Mi-
nisterium, udgaaet af det nydannede konservative Parli,
med Jón Magnusson som Forsteminister, Magnus Gud-
mundsson som Erhvervsminister og Ingenior Jón Thor-
laksson som Finansminister. I Opposition tilden nydan-
nede Regering slod som cn talstærk Minoritet Bondepar-
liet, men da sidstnævnte Parti i fuldt saa hoj Grad som
Regeringsparliet liavde paa sit Program Besparelser og
Forbedringer af Landets finansielle Forhold, opnaaedes
i Lobet af Altingssamlingen Enigbed om en Række For-
anstaltninger til Forbedringer af Landets Valuta og af
Statsfinansernes Tilsland. De Vanskeligheder, man an-
detsteds har ved at vælge mellem forskellige Veje, der
kan tænkes at i'ore til disse Maal, kom man i Altinget
udover ved at tage i Brug samtlige de Midler, der kan
tænkes brugbare. Man indforte Guldtillæg til de íleste
Told- og Afgiftssatser, der ikke Ijeregnedes procentvis
af Værdierne, man indforte en 20 % Værdiafgift for
Indforelsen af alle ikke strengt nodvendige Varer, og
man gennemforte Indforelsesrestriktioner af meget vidt-
gaaende Art. Samtidig strog man af Finansloven alle
Bevillinger, der paa nogen Maade kunde undværes, an-
ordnede Indskrænkninger i Embedsapparatet og stillede
i Bero enhver Bevilling til nye oífentlige Foretagender.
Med disse Bemyndigelser fra Altingets Side og med
en Regering, der med fast Haand og forretningskyndig
Indsigt gennemforte Foranstaltningerne, var der fra det
Oífentliges Side sikkert gjort, hvad der kunde gores for
Landets Okonomi.
Naar Resultatet áf Anstrengelserne endogsaa i hoj
Grad oversteg Forventningerne, skyldtes det for en stor
Del, at det islandske Næringsliv i 1924 liavde ualmin-
delig god Medbor. I Særdeleshed gælder dette for Tor-
skefiskeriet, navnlig Trawlernes Fiskeri, som i Mængde-
udbytte langt oversteg, livad nogensinde tidligere er set,
og da samtidig Priserne var særdeles gode og Vejrliget
meget gunstigt for Fisketilvirkningen, naaede man for
Hovedeksporlartiklen, Klipfisk, til et Udbytle, som langt
oversteg noget tidligere Aars. Sildefiskeriet var derimod
delvis mislykket. For Landbruget var Hohosten ret va-
rierende i de forskellige Dele af Landet, men da Pi'iser-
ne paa Landijrugcls Produkter var gennemgaaende sær-
deles gode, kan Landmændene ikke klage over Aarets
Resultat.
De okonomiske Virkninger visle sig i en betydelig
Bedring af Landets Handelsbalance. Eksporten har i det
forlobne Aar langt oversteget Importen, og de herved
indvundne Bclob er anvendte lil Betaling af det meste af
Bankernes losc Gæld til Udlandet og ikke ringe Afdrag
paa Slatsgælden. Det glimrende Udbytte af Fiskeriet
har opfordret lil Nyanskaífelser og Udvidelser, men Re-
geringen har med stærkt Eftertryk paalagt Banker og
Ivommuner at vise storste Tilbageholdenhed og benytte
de gode Konjunkturer til Konsolidering og Afbetaling af
Gæld.
For den islandske Valuta har de forbedrede Forliold
givet sig Udtryk i en stærk Stigning af den islandske
Krones Værdi, saaledes, at denne, der for et Par Aar si-
den var nede i en Værdi af 2/3 af den danske Krone, nu
er omtrent paa Hojde med denne.
I polilisk Henseende har Aarel været roligt. I Aarels
Lob fratraadte den islandske Gesandt i Kobenhavn, Mi-
nister Sveinn Bjornsson efter eget Onske sin Stilling og
afslullede dermed en fra alle Sider hojt paaskonnet Virk-
somlied.
I. Ií.
EfmK;