Meddelelser fra Dansk-Islandsk Samfund - 01.01.1925, Blaðsíða 10

Side 94
BUDBRINGER
Nr. 9
Udenrigsanliggender, som Island liar nred Danmark, og
at sorge for, at Danmark gor sit bedste for Islands ovrige
udenrigske Ærinder.
Desuden maa en islandsk Minister tage sig af Over-
enskomstforhandlinger med andre Riger efter Forfat-
ningens § 17, fordi han maa bære Ansvaret for den Over-
enskomst, som Kongen liar Ret til at afslutte.
Af alt dette fremgaar, at Island bor have sin egen
Udenrigsminister. Hidtil har Islands Forsteminister
overtaget disse Udenrigssager, uden at være egentlig ud-
nævnt til Udenrigsminister, men det bor være aaben-
bart, at Island har sine egne udenrigske Sager, og én
Vej hertil er, at fastslaa, at en bestemt Minister skal va-
retage dem.
Saa maa der mindes om Fiskeriinspektionen i Is-
lands Landhelg.
Ifolge § 8 i Forbundsloven har Danmark paataget sig
Pligten til Fiskeriinspektion i Landhelg ved Island, dog
med den Indskrænkning, at de Danske ikke hehovede
at udvide Vagtholdet ud over den Ramme, det havde ved
Forbundslovens Ikrafttræden.
Det var en kendt Sag den Gang, at den danske Vagt
i Landhelg, var ufyldestgorende og næppe har den no-
gensinde været tilstrækkelig. Det har været mange ind-
lysende, at aldrig naaedes en god Ordning af den Sag,
forend Islændingerne selv havde Skibe nok, bemandede
med islandske Folk, til at vogte Ivysterne. Det kan aldrig
ventes, at udenlandske Mennesker kan have en saadan
Iver for den Sag som islandske Mænd. Og ét Vagtskib
vil stadig vise sig at være for lidt.
Islændingerne har derfor nu og da selv udrustet Baa-
de til Fiskerivagt paa bestemte Steder. Nu i Somrner har
»Thor«, et Skib fra Vestmanoerne, været bevæbnet og
kan derfor gribe Lovoverlrædere paa lignende Vis som
del danske Vagtskib.
Endnu er dog Forholdet mellem dansk og islandsk
Vagthold i Landhelg en smule uklart og Meningerne
herom delte i Fællesnævnet.
Det var selvfolgelig forudsat i Forbundsloven, at hvert
Rige havde sine Undersaatter. Men det blev ilíke fast-
slaaet, hvem der skulde være islandske Statsborgere 1.
Dec. 1918 og livem, der skulde være danske. Rettest hav-
de det været, at slutte Overenskomst om dette samtidigt
med, at Forbundsloven traadte i Kraft.
Det synes som om den daværende danske Regering
ikke har ment, at en saadan Overenskomst behovedes,
og forskellige danske Politikere lod Ord falde om, al
Rigsbörgerretten var fælles for Danmark og Island eller
at Ensberettigelsen i § 6 gjorde en Overenskomst i denne
Sag overílodig. Dette fejlagtige Syn paa Sagen, blev dog
hurtigt lyst bort, baade her i Landet og i Danmark fra
Modstanderne af Forbundsloven. Men alligevel er dette
Sporgsmaal ikke bragt til Afslutning med en Overens-
komst mellem Landene. Islændingerne valgte da den
Vej i Vaaren 1919, selv at fremsætte el Lovforslag om,
hvordan islandsk Statsborgerret faas og tabes og hverle-
des Island skulde lage sig af dem, som var baade is-
landske og danske Rigsborgere 1. Dec. 1918.
Denne Aígorelse blev baade bragt frem i det dansk-
islandske Nævn og i den danske Regering og blev Lede-
traad for de islandske Love om Rigsborgerret og om,
hvem der skulde være islandske Statsborgere i fuld
Samfolelse med deres Onsker og Anskuelser. Der er hel-
ler ikke nogensinde fra Danmark fremsat Bemærkninger
om, at Island skulde have ordnet den Sag paa én for
Medparten ufyldestgorende Vis.
Efter § 6 i Forbundsloven, skal danske Statsborgere
nyde samme Rettigbeder paa Island som islandske Stats-
borgere i Danmark. Dog er det ene Riges Borgere aldrig
pligtige til Hærtjeneste i det andet.
Modstanderne 'af Forbundslovforslaget ansaa denne
Ordning i § G for saa ulykkesvangert, at de blot derfor
modsatte sig den hele Lov. Man sagde, at danske Stats-
borgere kunde stromme til Island i Ly af Ligeberettigel-
sen og gore Landet dansk. De fremforte ogsaa, at Islæn-
dingerne, uden at bryde Forbundsloven, ikke kunde ind-
sætte Lovbestemmelser om Begrænsning eller Vilkaar for
danske Statsborgeres Rettigheder i Island. Man dette var
en stor Misforstaaelse. Vi kan indsætte og har indsat
mange Slags Grænser for disse Rettigheders Nydelse.
Kun maa disse Begrænsninger og Hindringer være fæl-
les for saavel danske som islandske Statsborgere. Vi har
f. Eks. gjort 5 Aars Bofæste i Island til Vilkaar for Stem-
meret og Valgbarhed til Altinget, 1 Aars Bofæste er Vil-
kaar for at faa sit Skib indregistreret her, Bolig her i
Landet er Vilkaar for al kunne eje eller erhverve l'asl
Ejendom her. Dog maa ikke Ret til Fiskeri i Landhelg
knyttes til, at man hor i Landet. Det samrne gælder selv-
folgelig Fiskeri ved Danmarks Kyster. Det har ikke fort
til, at danske Mennesker er strammede hid op, skant de
Irar den Ret. De har foravrigt haft den i 200 Aar og al-
drig udnyttet den i videre Omfang. ■— Var Forbunds-
loven ikke bleven til, saa havde de ejet »fælles Under-
saatsret« efter den gamle Statsret og Island derved været
rnere værnlost, da det var anset for en Del af Danmark
end nu, hvor det er et suverænt Rige. De Danske bor i et
godt Land og maa være hjemmekære og desuden staar
deres Hu mindst til Landnam lier mod Nord.
Til Slut skal vi med faa Ord minde om endnu en
Sag: »Den pengelige Ordning« mellem Landene ifolge
Forbundsloven. De 60,000 Kroners aarlige Afgift, som
Danmark efter Forfatningsloven af 1871 hidtil havde
ydet Island, faldt bort, de islandske Studenters Forret til
Regens og Kommunitet ligesaa, og endelig holdt Dan-
mark op at bekoste Udgiften ved det islandske Rege-
ringskontor i Kobcnhavn. I Stedet for alt dette, ydede
Danmarks Statskasse 2 Millioner Kroner én Gang for
alle og af de Penge grundedes to Fond paa én Million
hver, her og i Kobenhavn. Islands Universitet varetager
den ner og et særligt Nævn har styret Fonden i Koben-
havn, og ogsaa der henhorer den under Universitetet.
Det forstaar sig, at Islands Statskasse maa stolte de
studerende, som maa studere udenlands. Renterne af
den islandske Fond slrækker ikke til her, hvis den skal
overkomme noget af det Værk, som ellers hviler paa den.
Den har dog lettel Statskassen for mange Byrder, som
hvilede paa denne som Bogindkob til Universitetet, Ud-
givelse ai' Læreboger, medicinsk Laboratorium, for-
skellige Forfatterunderstottelser.
Det er ikke utænkeligt, at nogle synes, at Landels
Selvstændighed er dyrekobl. De vil regne saadan:
Island har mistet:
1. Aarstilskuddet ........................ 60,000 Kr.
2. Kontorudgifter i Kobenhavn............. 17,000 »
3. Hjælp til studerende i Udlandet........ 15,000 »
4. Kongens Bordpenge...................... 60,000 »
5. Udbetaling til Danmarks Statskasse for
Forelsen af Udenrigsanliggender........ 12,000 »
Ialt... 164,000 Ivr.