Tímarit Verkfræðingafélags Íslands - 01.09.1922, Blaðsíða 3

TÍMARIT V. F. í. 1922.
53
Om Jærnbetonnormer for Island.
Selv om Island paa flere Omraader er nogle Aar
bagefter i Udviklingen, har dog Anvendelsen af
Jernbetonkonstruktioner her lige som i alle andi’e
Kulturstater taget et stort Opsving, og det kan for-
ventes, at Anvendelsen i de kommende Aar vil
blive langt större, hvis der skulde komme til Op-
förelse nogle af de store Arbejder, der nu optager
Folkets Tanker som Muligheder for Islands Ud-
vikling og Ophjælpning, saasom Udbygning af
Fosser og Anlæg af Jernbaner. For Tiden finder
Jernbetonen sin væsentligste Anvendelse ved mindre
Broer og i Husbygningen. Eftersom Vejnettet ud-
vides, og det maa det jo nödvendigvis af Hensyn
til den indbyrdes Forbindelse mellem Byer og
Gaarde, vil der i Fremtiden blive Tale om Op-
förelse af en Del Vejbroer, og i Husbygningen vil
Jernbetonen ogsaa i den nærmeste Fremtid faa
foröget Betydning, i hvert Tilfælde i Reykjavik,
hvor nu Bygningerne i Fremtiden væsentligst vil
blive opförte af Sten. Forat imödegaa denne Ud-
vikling, og tillige for at afhjælpe de uheldige og
usikre Tilstande, som for Tiden hersker paa dette
Omraade, anser jeg det for betimeligt allerede nu
at forberede Udfærdigelsen af specielle islandske
Jeimbetonnormer, fordi Forholdene paa dette Om-
raade afviger en Del fra de i de övrige Kulturstater
eksisterende Forhold, navnlig hvad Stöbematerialer-
nes Beskaffenhed angaar, og jeg mener, at Ingeniöi’-
foyeningen er selvskreven til at tage denne Op-
gave op.
Forholdene paa Byggeomraadet i Udlandet og
her er væsensforskellige. I Udlandet udbydes saa-
godt som alle Byggeforetagender i Licitation, hvor-
ved der skabes en Konkurrence, der tvinger Entre-
prenörerne til at bygge billigst muligst, ikke alene
hvad Arbejdskraft og Arbejdsmetoder angaar, men
ogsaa med Hensyn til Materialforbrug, hvilket let
kan forlede Entreprenörerne til at slaa af paa For-
dringerne til Konstruktionernes Sikkerhed, hvorfor
det er nödvendigt at fastslaa visse Fordringer, som
skal overholdes. IJertil tjener naturligvis i förste
Række Autoriteternes forskellige Byggeregulativer,
men de fastslaar i Almindelighed kun visse Dimen-
sioner, som skal overholdes ved de mest almindelige
Bygningsværker, og bestemte Metoder, som skal an-
vendes ved Udförelsen. Saa snart Talen bliver om
mere komplicerede Bygningsværker, for hvilket der
bör lægges en Beregning til Grund, er det nödven-
digt at opstille Normer for, hvilke Fordringer man
vil stille til disse Beregninger.
Her i Landet er Forholdet jo det, at kun et Faa-
tal af Bygværker udbydes i Licitation. Bygherren
bygger i Reglen selv, og hvor Bygherren selv er
Ingeniör eller har en Ingeniör med teknisk-viden-
skabelig Uddannelse til Assistance, tör man gaa ud
fra, at Konstruktionerne frembyder den Sikker-
hed, som Autoriteterne maa forlange af Hensyn til
den enkeltes Sikkerhed. Her i Byen er Forholdene
jo imidlertid saadanne, at enhver, der kan slaa en
Streg efter en Lineal, kan indsende Tegninger til
Bygningskommisionen og faa dem antagne, naar
blot Tegningerne ikke udviser Forhold, hvad Stör-
relse, Beliggenhed og Byggemateriale angaar, som
er i Modstrid med Byggevedtægten, og enhver,
hvad enten han er Murer, Skomager eller Skrædder,
kan faa Lov til at opföre Bygværket efter disse
Tegninger uden Hensyn til, om han kender blot
saa meget til Byggeri som Bygningsvedtægten.
Da Reykjavik for en halv Menneskealder siden var
en By med ca. 6000 Indbyggere, og der maaske
blev bygget 20—30 Huse, væsentligst af Tömmer,
om Aaret, kunde saadanne Tilstande maaske tolere-
res, men nu, da Byen er vokset til ca. 18000 Ind-
byggere, hvor man kan vente, at der bliver bygget
store Huse og industrielle Anlæg, og hvor Bygge-
materialeme skal ændres fra Træ til Sten, og hvor
Jernbetonkonstruktioner af den Gmnd maa ventes
at faa större Indpas, maa man se at faa Byggeriet
ind paa saadanne regulerede Baner, at den almene
Sikkerhed ikke udsættes for Fare.
Först og fremmest maa naturligvis Byggeved-
tægten göres tidsvarende, da den i det væsent-
ligste er baseret paa Træhuse, men selv om den
forandres med de nuværende og kommende Til-
stande for Öje, vil den kun angive de ydre Rammer;
indenfor den maa angives Regler for Beregnings-
maader og Belastninger for de særlige Konstruktio-
ner, der kan være Tale om, og först og fremmest for
Jernbetonkonstruktioner, da dette Materiale her ud-
viser andre Forhold end i de fleste andre Lande,
paa Grund af Stöbematerialernes mindre gode Be-
skaffenhed, og fordi Kendskabet til disse Konstruk-
tioners Beregningsmaade og Forhold er meget ringe
hos en Del af dem, der giver sig af med disse. Det
vil sikkert under de nuværende Forhold være for-
kert at udarbejde Normer, der kun tager Sigte paa
Ingeniörer. Det skal ikke være Meningen med disse
Normer at forhindre de Mennesker, der nu udförer
Jernbetonkonstruktioner, i at fortsætte dermed,
tværtimod at vejlede dem. Derfor kan det ikke
nytte i dette Spörgsmaal at henvise til udenlandske
Normer, som de fleste ikke forstaar, hverken hvad
Sprog eller Indhold angaar. Der trænges til en
populær Vejledning paa Islandsk, der er tilgængelig