Tímarit Verkfræðingafélags Íslands


Tímarit Verkfræðingafélags Íslands - 01.10.1950, Blaðsíða 3

Tímarit Verkfræðingafélags Íslands - 01.10.1950, Blaðsíða 3
Tím. V.F.I. 1950. 5. hefti Geofysiske metoder ved varmtvandsprospektering i Island. överingenjör Gunnar Bödvarsson, Island. Erindi þetta er annað þeirra erinda, sem send voru af lslands hálfu á fjórða norræna verkfræðingamótið í Helsing- fors í júní 1951. 1 eftirfarandi endurprentun hafa stuttar orðalagsbreytingar verið gerðar á 4 stöðum í erindinu. RESUME. Denne afhandling behandler metoder og problemer ved pro- spektering for varmt vand og jorddamp i Island. Först gives •der en oversigt over geologiske forhold og teorier angáende de varme kilder; derpá behandles de forskellige prospekterings- metoders anvendelsee og rækkevidde. Særlig gode resultater er blevet opnáet med de elektriske modstandsmálinger. 1) INDLEDNING. I löbet af de sidste 23 ár er der i Island blevet udfört et ret betydeligt antal varmtvandsboringer. Ialt har man l>oret omtrent 175 huller pá 36 steder i landet; deres samlede dybde er nu godt 33.000 meter og deres sam- lede vandmængde er noget over 600 liter i sekundet. Vandet strömmer i alle tilfælde ved artesisk tryk og TDorehullernes middeltemperatur er ca. 87 °C. Det dybeste borehul i Island er boret i Reykjavík og dets dybde er 770 m. Fra naturlige kilder og borehul er omtrent 600 liter i sekundet taget i brug til opvarmning af beboelses- huse, drivhuse og svömmebassiner. Den varmemængde som udnyttes fra vandet er lig med et árligt kulforbrug pa omtrent 70.000 tons, og muliggör derfor en árlig valutabesparelse pá 20 millioner islandske kroner, d.v.s. •ca. 5% af landets samlede import. Disse naturlige varmt- vandsforekomster er derfor af mærkbar betydning for landets ökonomi. De förste varmtvandsboringer blev udfört i áret 1928 af Reykjavíks kommunale el-værker under direktör Stein- grimur Jonssons ledelse og i samarbejde med det mete- orologiske instituts daværende direktör Thorkell Thor- kelsson. De blev udfört ved varme kilder som ligger inden- for Reykjaviks bygrænse, og efter knap to árs arbejde havde man fáet 15 liter vand i sekundet ved en tempera- tur af 88°C. Kildernes vandmængde var derimod 10 liter i sekundet, og man havde sáledes foröget vandmængden med 50%. Dette resultat vakte givetvis opsigt og de erfaringer man fik af dette arbejde dannede grundlaget for den senere udvikling. I 1930 oprettede man et fjernvarmeanlæg for omtrent 70 huse i byen ved hjælp af denne vandmændge. Reykjaviks kommune pábegyndte i áret 1933 boringer pa kildeomrádet Sudur-Reykir, som ligger i en afstand af 16 kilometer fra Reykjavik. Pá dette sted fandtes et antal kilder hvoraf de varmeste havde en temperatur af 82° C. Omregnet til denne temperatur var den sam- lede vandmængde godt 100 liter i sekundet. Sidst i trediverne havde man f&et en betydelig vand- mængde fra borehullerne, og man besluttede derpá at oprette et fjernvarmeanlæg for Reykjavik. Anlæget blev taget i brug i slutningen af 1943 med en vandmængde af ca. 200 liter i sekundet og med en temperatur af 87° C. Borehullernes dybde er fra 135 til 721 m. Boringerne pá Sudur-Reykir blev fortsat indtil 1947 og i de sidste fire ár har Reykjavik varmeanlæg boret p& kildeomrádet Mosfellsdalur som ligger 3 km nord for Sudur-Reykir. Varmeanlægets totale vandmængde er nu 400 liter i sekundet (ifölge oplysninger fra direktör Helgi Sigurdsson i marts 1951). Boliger for godt 35.000 ind- byggere opvarmes ved hjælp af dette anlæg. I árene 1944 og 1945 udförte statens forskningsudvalg et antal boringer pá forskellige steder i landet. Dette arbejde blev senere overdraget statens el-væsen, som har udfört de fleste varmtvandsboringer udenfor Reykja- vik. Desuden har statens el-væsen og Hafnarfjördur el- væsen udfört et antal dampboringer i to dampkildefelter som ligger i nærheden af Reykjavik. Der er som sagt blevet udfört et betydeligt arbejde p& dette felt og man venter at de indhöstede erfaringer vil være til stort gavn for den kommende udvikling. Indtil de sidste ár er varmtvandsboringerne blevet udfört uden nævneværdige geofysiske undersögelser. Bo- ringerne er for en stor del blevet udfört pá kildeomráder hvor borehullernes placering ikke har forvoldt större vanskeligheder; man har boret i kildernes nærhed uden en systematisk geofysisk undersögelse af kildeomr&derne. Men i det lange löb er denne f remgangsmáde dog util- fredsstillende. Jordvarmen har nu fáet en sa stor be- tydning at man givetvis er stærkt interesseret i at fore- komsterne udnyttes p& den mest ökonomiske og fuld- stændige m&de, og dette er kun muligt ved hjælp af dyberegáende undersögelser. Eftersom de lettere tilgængelige forekomster i stigen- de grad er kommet til udnyttelse er interessen ogsá blevet rettet imod de steder hvor jordvarmens tegn p& overfladen er mindre tydelige. Det drejer sig her om ste- der med mere eller mindre lunkne kilder. Her m& man ved hjælp af systematiske undersögelser bestemme om man vil risikere dyre boringer. Ogsá p& de varmtvandsfelter der allerede er kommet

x

Tímarit Verkfræðingafélags Íslands

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Tímarit Verkfræðingafélags Íslands
https://timarit.is/publication/860

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.