Tímarit Verkfræðingafélags Íslands - 01.10.1950, Blaðsíða 4

50
TlMARIT V.F.l. 1950
til udnyttelse opst&r der en række problemer der kræver
geofysiske undersögelser. Man má bestemme om fort-
satte boringer er tilr&delige, og endvidere er det nödven-
digt at registrere forandringer der eventuelt kan ind-
træde, da man p& forh&nd ikke man være sikker pá at
vandmængden er konstant i tidernes löb.
For at löse disse problemer har man i de sidste &r
indfört de moderne geofysiske undersögelsesmetoder i
forbindelse med boringerne, og det er hensigten med
denne lille. afhandling at give et kort indblik i dette
arbejde.
2) GEOLOGISKE FORHOLD.
Island tilhörer som bekendt det nordatlantiske basalt-
omr&de.. Det er bygget op af tre formationer, d.v.s. den
ældre tertiære basaltformation, den yngre tertiære basalt-
formation, og de kvartære tuffformationer og lavaer.
Den ældre basaltformation findes i kystegnene fra
Eyjafjördur over Vestlandet til den sydlige del af Faxa-
bugten, og pá östlandet. Mange steder nár den op til
900 meters höjde.
Den yngre basaltformation dækker store dele af den
ældre basaltformation og er mange steder over 500
meter tyk.
Begge disse formationer er opbyggede af et forholds-
vis stort antal tynde lavahorisonter med tynde sediment-
lag imellem. De har været udsat for stærke tektoniske
p&virkninger og er gennemskáret af et stort antal brud-
linier og basaltgange som i det store hele udgör et
regelmæssigt tektonisk system.
Det centrale og sydlige Island dækkes derimod af de
kvartære tuff- og lavaformationer. Disse er ret forskel-
lige fra de to andre formationer og er langt mere hetero-
gene og uoverskuelige. Hele Islands nuværende vulkan-
ske virksomhed er begrænset til tuffomr&det.
Der er gode grunde for at antage at basaltformatio-
nen ogsá ligger under de centrale og sydlige dele selv
om de ikke der kommer frem p& overfladen. Man an-
tager s&ledes at disse dele ligger lavere i forhold til
de vestlige, nordlige og östlige dele af landet.
De islandske varme kilder kan deles i to grupper,
varmtvandskilderne og dampkilderne. De förste findes
hovedsagelig indenfor de vestlige og nordlige basaitom-
ráder, mens dampkilderne udelukkende er indenfor tuff-
omráderne.
Varmtvandskilderne st&r i klar forbindelse med basalt-
formationens brudlinier og gange; selve basalten er
meget vandtæt, og det varme vand söger derfor til
overfladen op igennem brudzonerne og gangene som
begge har en vis permeabilitet. Kilderne findes ialt p&
ca. 250 steder i landet og har en samlet vandmængde
af ca. 1.500 liter i sekundet med en middeltemperatur
af 75° C. De enkelte kilders antal ligger imellem 600
og 700. Islands störste varmtvandskilde er Deildartungu-
hver i Borgarfjord som afgiver 250 liter kogende vand
i sekundet.
Kildernes vandmængde og temperatur stár i et be-
stemt indbyrdes forhold sáledes at de störste kilder er
de varmeste. Dette vises bedst pá den fölgende figur
hvor der gives en statistisk oversigt over de naturlige
varmtvandsforekomster i det nordlige Island. Tempera-
turintervallet imellem 20° C og 100° C er delt op i 8
dele med 10° C hver, og i figuren er stedernes middel-
vandmængde i hvert interval vist med kryds. Kurve A
er trukket som middellinie, og denne viser meget tyde-
ligt den relation som er imellem vandmængden og tem-
peraturen. Lignende forhold findes ogsá i landets an-
dre dele.
Figur 1.
Det varme vand indeholder som regel 150 til 1,000
milligram mineralske stoffer per liter; kun i meget f&
tilfælde er indholdet större end 1.000 milligram per liter.
Det drejer sig her i förste række om kiselsyre, natrium-
klorid, natriumsulfat og natriumkarbonat, imedens andre
stoffer som kalcium, magnesium, jærn, fluor og bor kun
er til stede i smá mængder. Den fölgende tavle giver
en oversigt over nogle typiske vandpröver.
1) Deildartunguhver i Borgarfjördur
2) Kristnes i Eyjafjördur
3) Tjarnargardshom i Eyjafjördur
4) Vand fra en kold kilde i Eyjafjördur.
1 1 2 3 4
Temperatur o c 100 75 30 5
Vandmængde .... 1/sek. 250 1,5 0,5 —
PH 9,0 9,3 9,3 7,5
Spec. Modstand Ohm-
25° C meter 26 37 66 69
Mineralske stoffer
(125° C) mg/1 361 275 140 105
Na >> 79 55 30 14
K >> 4 0 0 0
Ca >> 5 6 3 14
Mg >> 1 2 1 5
Fe >> 0,25 1,2 0,2 0,2
C1 >> 48 13 8 15
so< >> 60 49 12 10
F >> 1,3 0,7 0,3 0,2
SiO, >> 128 110 45 27
Total alkalitet ... mg/1 1,50 1,45 1,40 1,10
Vandets indhold af karbonater kan ikke beregnes fra
alkaliteten da kiselsyren har en indflydelse pá alkaliteten.
Som det fremgár af tavlen er der en tydelig relation
imellem vandets indhold af faste stoffer og dets tempera-
tur; indholdet stiger med temperaturen.
Varmtvandskilderne afgiver en ubetydelig mængde
gas, som i regelen er 98% til 99% kvælstof; gasmæng-