Tímarit Verkfræðingafélags Íslands - 01.10.1950, Blaðsíða 6

52
TlMARIT V.F.I. 1950
Figur 2.
Hvad dampkilderne angár har Einarsson pápeget at
magmaets indhold af vand er alt for lille til at intru-
siver af sandsynlig störrelse kan vedligeholde de store
jorddampfelter i tidsrum af tusinder af ár. Einarssons
undersögelse af det magma der kom cp ved Heklas
sidste udbrud er en stærk stötte for denne antagelse.
Undersögelserne viser at det er magmaets varmeind-
hold der m& spille hovedrollen, og man er pá grund af
varmeledningens ringe effektivitet nödt til at antage
at det grundvand som cirkulerer under jorddampfelterne
kommer i direkte beröring med selve intrusivet og ström-
mer om de dele der allerede er stivnede. Grundvandet
optager sáledes varmen ved direkte kontakt med de
varme bjærgmasser, egentlig p& samme m&de som för
blev forklaret om varmtvandskilderne. Fra et fysiskt
synspunkt er der derfor igen væsentlig forskel imellem
varmtvandsfelterne og dampfelterne.
Man ved nu at det pá mange jorddampfelter er 200° C
til 300° C varmt vand og ikke damp der kommer nede
fra. N&r dette nærmer sig overfladen fordamper en del
og danner dampkilderne. Disse er derfor en slags skor-
stene for det varme vands cirkulation.
Det tilströmmende vands temperatur synes at stá i
sammenhæng med jorddampens kemiske sammensæt-
ning; analyserne i den ovenfor anförte tavle giver ek-
sempler herpá. I Hveragerdi er temperaturen kun ca.
190° C; i Krysuvik er den sandsynligyis noget höjere, og
i Namaskard har man m&ske en tilström af ren damp
nede fra.
Hvad dampkilderne angár skyldes cirkulationen givet-
vis konvektion; ved höjere temperaturer har vand en ret
stor termisk udvidelseskoefficient, og der er ingen tvivl
om at dette er drivkraften ved disse kilder.
Pá den anden side er den termiske udvidelse under
100° C ret ubetydelig og kan öjensynlig ikke alene for-
klare den cirkulation som for&rsager varmtvandskilder-
ne. Disse m& derfor til en vis grad baseres p& hydro-
statisk tryk.
Det má dog p&peges at det varme vand altid har et
ret betydeligt artesisk tryk. I borehullerne har man m&lt
op til 50 meter. Desuden synes trykket at st& i en vis
forbindelse med kildevandets temperatur, d.v.s. det er
höjere ved de höjere temperaturer, og artesisk koldt
vand er ukendt ved de islandske boringer. Disse forhold
kan næppe forklares p& anden m&de end at vandets ter-
miske udvidelse i en vis grad má bidrage til varmt-
vandscirkulationen, selv ved temperaturer som er under
100° C. Forholdet imellem kildernes vandmængde og
temperatur som blev berört ovenfor peger ogsá i samme
retning.
3) DE PRAKTISKE PROBLEMER.
De problemer geologen og geofysikeren stilles overfor
i forbindelse med udnyttelsen af den naturlige varme i
Island kan skitseres som fölger: Ved et givet varmt-
vands- eller jorddampfelt skal der afgöres:
1) Om der er muligheder for en ökonomisk varmt-
vands- eller jorddampproduktion ved hjælp af boringer.
2) I det tilfælde at mulighederne anses for lovende
skal borehullerne placeres p& de gunstigste steder.
3) Varmefeltets totale muligheder skal sá vidt mu-
ligt ansl&s og boringernes omfang skal bestemmes ud-
fra resultaterne, d.v.s. man skal eftersom boringerne
skrider frem være i stand til at afgöre om disse bör
fortsættes, eller om produktionsmulighederne er blevet
sá sm& at en fortsat boring vil være uökonomisk.
Givetvis er der, i hvert fald pá nuværende tidspunkt, pá
ingen m&de muligt at give tilnærmelsesvis fuldstæn-
dige svar p& disse spörgsm&l; det som hidtil er opn&et
er kun en lille begyndelse, men der synes dog at være
gode udsigter til at en hel del kan udrettes n&r visse
erfaringer er blevet indhentet.
En systematisk geologisk undersögelse af feltet er
naturligvis forspillet og grundlaget for alle videre under-
sögelser. Man kortlægger den lokale geologi og pröver
i förste omgang at finde ud af om de eksisterende kilder
st&r i forbindelse med fremtrædende brudlinier eller
gange. I det tilfælde hvor kilderne udlöber direkte fra
basaltformationen vil man som regel komme til vigtige
resultater pá denne m&de.
Thorkelsson og Einarsson er de förste som har udfört
disse geologiske undersögelser med praktiske form&l
for öje. Thorkelsson var som allerede nævnt konsulent
ved Reykjavik kommunes förste boringer, og Einarsson
har udfört resultatrige undersögelser i forbindelse med
nogle boringer i Nord-Island.
Viser den geologiske undersögelse f. eks. at kilderne
stár i forbindelse med en gang eller et system af gange,
er der allerede opn&et et vigtigt resultat, da borehuller-
ne i dette tilfælde bör placeres sáledes at de skærer
gangen i hensigtsmæssig dybde.
De geofýsiske undersögelser tages nu i brug b&de
som hjælpemidler ved de geologiske undersögelser og
som en videreförelse heraf.
Metoderne skal deles i fölgende grupper:
1) Strukturelle undersögelser ved hjælp af magne-
tiske m&linger.
2) Termiske og kemiske undersögelser.
3) Elektriske modstandsm&linger.
4) Hydrologiske undersögelser.
Vi skal nu give en kort oversigt over disse metoders
anvendelse i Island. Det er af mange grunde hensigts-
mæssigt at behandle dampkilderne for sig, og de me-
toder som er af særlig betydning ved jorddampboringer
vil blive behandlet senere. De fölgende paragraffer 4)
til 7) behandler derfor metodernes anvendelse ved varmt-
vandsboringerne.
4) MAGNETISKE MALINGER.
Selv om de magnetiske m&linger har været til stor
gavn ved visse boringer biiver de her kun nævnt for
fuldstændighedens skyld; deres anvendelse i Island af-
viger pá ingen máde fra det sædvanlige.
Disse m&linger har været særlig gavnlige ved lokali-
seringen af basaltgange indenfor basaltformationens om-
r&de i Nord-Island; som allerede anfört st&r en stor del
kilder i forbindelse med gangene. I mange tilfælde er
disse dækkede med alluvium cg er derfor utilgængelige
for direkte observation, men pá grund af deres stærke