Læknablaðið - 01.06.1931, Side 4

74
LÆKNABLAÐIÐ
mig til at fortælle om nogle Opdagelser fra de sidste 5 Aar. Men selv
med denne Begrænsning er der nok at tale om. Vitaminforskningen
befinder sig for Öjeblikket i en rivende Udvikling, hvor Fremskridtene
falder over hinanden, — omtrent som Bakteriologien gjorde det for 50
Aar siden. Meget af det nye synes at ligge fjernt fra nordiske Lægers
Virkeomraade. Undersögelserne handler til Dels om fremmede Sygdomme,
Berir-Beri, Pellagra, — som islandske Læger ikke ser. Men saadan var
Forholdet ogsaa paa Bakteriologiens Omraade for 50 Aar siden. Ogsaa
der begyndte den nye Æra med saa fjerntliggende Emner som Silkeorme-
sygdomme, Hönsekolera og Hundegalskab, — for senere at komme til
at omfatte Sygdonnne, vi daglig ser. Akkurat paa samme Maade gaar det
med Vitaminundersögelserne. De begyndte for 35 Aar siden med den
nylig afdöde hollandske Hygiejniker Eijkmann's Undersögelser paa Java
over Beri-Beri og hans Opdagelser af, at man eksperimentalt kunde frem-
kalde denne Sygdom hos Höns og Duer. I lang Tid drejede Vitamin-
forskningen sig hovedsageligt om Dyreforsög, men det Stadium er den
allerede vokset fra. De senere Aars Undersögelser indeholder meget af
direkte Interesse for Læger, — ogsaa for Læger i Island og Danmark.
Som et Eksempel herpaa vil jeg begynde med at nævne nogle af de sidste
Aars Iagttagelser over Scorbut og scorbutiske Symptomer hos Mennesker.
Scorbut var i tidligere Aarhundreder en meget almindelig Foraarssyg-
dom i Damnark, — saa almindelig, at et af Sygdommens gamle Navne
er Stomacace danica, den danske Mundbetændelse. Endnu fra Aarene
í/83—99 beskriver Bang en Række Scorbutepidemier i Köbenhavn, og
1846—47 var der ogsaa en Del Tilfælde. Men i Löbet at det I9de Aar-
hundrede forsvandt Sygdommen helt fra Danmark, og vi troede alle, at
i vore Dages Danmark eksisterede Scorbut ikke, undtagen i enkelte,
sjældne Tilfælde hos Sömænd. Det vakte derfor en Del Overraskelse, da
Overlæge Meulengracht ved Bispebjærg Hospital i Köbenhavn i 1927
offentliggjorde 8 Tilfælde af Scorbut, der havde været indlagt paa Hospi-
talet. Tilfældene var ganske typiske med Tandködsaffectioner og Blöd-
ninger. Alle Patienterne var enlige Mænd, som dels selv sörgede for
deres Kost, dels spiste i de billige kommunale Folkekökkener.
Samme Overraskelse har man haft i andre Lande. Baade fra engelske
Byer og fra den franske Hær foreligger der Meddelelser om typiske
Scorbuttilfælde.
Scorbut kan altsaa forekomme i Danmark i vore Dage, men de fuldt
udviklede Scorbuttilfælde er alligevel ret sjældne. Derimod er præscorbu-
tiske Tilstande, som ikke viser tydelige Symptomer, maaske mere al-
mindelige. Den svenske Börnelæge Gustav Göthlin har i Februar 1931
offentligjort nogle Undersögelser, som tyder derpaa. Man vidste fra tid-
ligere Undersögelser, at Blodkarrenes Vægge er sköre allerede i den præ-
scorbutiske Periode, inden der endnu findes Blödninger eller andre Scör-
butsymptomer. Göthlin undersögte nu Blodkarrenes Skörhed i Huden
paa Haanden og Underarmen af et större Antal Voksne og Börn i Upp-
sala. Undersögelserne bestocl i, at han lagde Manchetten fra et Apparat
til Blodtryksmaaling om Overarmen paa den, der undersögtes, og pustede
Manchetten op til tryk, som ikke komprimerede Arterierne, men hæm-
mede den venöse Blodström. Derved steg Trykket i Vener og Kapillærer