Læknablaðið - 01.06.1931, Blaðsíða 5

LÆKNABLAÐIÐ
75
i forskellig Grad efter Höjden af det Tryk, Manchetten var pustet op til.
Ðet forögede Tryk i Karrene fremkaldte kapillære Blödninger, naar
Karrene var sköre, og Göthlin undersögte, ved hvilket Tryk i Manchetten
der iagttoges saadanne Kapillærhæmorrhagier. Hos Skolebörn fandt han,
at Karvæggenes Skörhed varierede nted Aarstideme. Om Foraaret, d. v. s.
paa den Tid af Aaret hvor Scorbut tidligere optraadte, var Blodkarrene
abnormt sköre hos ikke mindre end 18% af skolebörn i Uppland. Det
tyder paa en ret stor Udbredelse af præscorbutiske Tilstande hos svenske
Skolebörn mod Vinterens Slutning, og Aarsagen maa være, at Börnenes
Kost i Vinterens Löb har været fattig paa det antiscorbutiske Vitamin,
C-Vitaminet.
Orn Vinteren indeholder Kosten i nordiske Lande maaske ogsaa i vore
Dage ofte for lidt af C-vitaminholdige Födentidler, altsaa af Blade, Frug-
ter, Rodknolde og andre friske Plantedele. Foruden Undersögelserne paa
Skolebörn har Göthlin gjort andre Undersögelser, som tyder paa at den
Mængde C-vitamin, som et Menneske maa optage ont Dagen for at und-
gaa præscorbutiske Symptomer, er större, end man hidtil har antaget.
Hans Undersögelser blev íoretagne paa 3 Sindsyge, som maatte sonde-
fodres p. G. a. Spisevægring. Patienterne fik en Föde, der ikke indeholdt
andre C-vitaminholdige Substanser end Appelsinsaft, og de forskellige
Patienter fik forskellige Doser af Appelsinsaft pr. Dag gennem lange
Perioder. Hos Patienterne undersögte Göthlin med den omtalte Metode,
om der indtraadte Skörhed af Blodkarrene eller ej. Det viste sig, at naar
Patienter, som vejede 50—60 Kg, fik 10—24 cm3 Appelsinsaft om Dagen,
indtraadte der alligevel Karskörhed. Disse Mængder var altsaa for smaa.
35—60 cm3 Appelsinsaft og dagen forhindrede derimod Skörheden af Kar-
rene, og var fölgelig tilstrækkeligt.
Naar man kender den tilstrækkelige Dagsdosis for et Menneske af en
enkelt C-vitaminholdig Substans som Appelsinsaft, er det muligt gennem
Dyreforsög at finde, hvor meget der kræves af andre Substanser. For-
sögerne göres paa Marsvin. Det var den nylig afdöde norske Hygiejne-
professor Axel Holst, der i 1912 samrnen med Frölich fandt, at man hos
Marsvin ved Fodring alene med Korn kunde fremkalde typisk Scorbut,
og ingen tvivler paa, at Menneskescorbut og Marsvinscorbut er samme
Sygdom. Den svenske Hygiejnedocent Höjer har nu fundet, at den mindste
Dagsdosis af Appelsinsaft, som foreliygger scorliutiske Symptomer hos et
Marsvin paa Kg, er 3 cms. Et Menneske maa efter Göthlin have 35—
60 cm3 Appelsinsaft om Dagen, d. v. s. 12—20 Gange saa meget som et
Marsvin eller, som det ogsaa udtrykkes 12—20 Marsvindoser. Men nu
kender man gennem Forsög, hvor meget Marsvin behöver af andre C-
vitaminholdige Födemidler om Dagen for ikke at faa Scorbut, f. Eks.
hvor meget Salat, Kaal, Tomater o. s. v. der indeholder en Marsvineenhed
af C-Vitamin, og ved at multiplicere disse Mængder med 12—20 faar
man Holdepunkter for, hvor meget et Menneske liehöver. Herefter skulde
den nödvendige daglige Minimaldosis af C-Vitamin for et Menneske findes
i 25—40 g raa Salat eller Kaal, i 150—250 g Tomater eller Grönærter og
i 250—500 g Kartofler (efter Kogetiden). Det er jo temmelig store
Mængder.
Om selve det antiscorbutiske C-Vitamins kemiske Egenskaber ved man