Læknablaðið - 01.06.1931, Qupperneq 8

/8
LÆKNABLAÐIÐ
mang’len og den dermed sammenhængende Inanition, eller om det vai
omvendt. Altsaa: holder Dyrene op at vokse, fordi de spiser mindre, eller
spiser de mindre fordi de er holdt op at vokse? Spörgsmaalet minder lidt
om den gamle Vittighed: spiser man for at leve, eller lever man for at
spise? Jeg troer nu, at man spiser for at leve, d. v. s. at Vækststands-
ningen er det primære, og Appetitmanglen en Fölge deraf.
Men Problemet er vanskeligt at löse. Endnu kender man for lidt til de
Processer, som regulerer Appetit og Sult, og Fysiologeme er uenige om
Sagen. Appetit er hos Mennesker delvis betinget af psychiske Momenter.
og derfor vanskelig at undersöge. Spörgsmaalet om Aarsagen til Sult og
Sultfornemmelser er derimod mere tilgængelig for Undersögelser. Efter
ældre Fysiologers (Schiff) Anskuelse var Sult en Almenfornemmelse, der
udlöstes fra Blodet, naar det var fattigt paa Næringgsstoffer. Efter nyere
Undersögelser udlöses Sultfornemmelsen fra Ventriklen. Boldyreff og
særlig Cannon har paavist, at en tom Ventrikel udförer Rækker af rhyt-
miske Kontraktioner, afbrudt af Pauser, hvor Ventriklen hviler. Det
skulde være disse Kontraktioner, som fremkaldte Sultfornemmelse, der
jo optræder intermitterende. Efter Carlsons og Oline Christensens Un-
dersögelser skulde det ogsaa være disse Ventrikelkontraktioner. der gav
Anledning til Sultsmerterne ved Ulcus ventriculi. Naar Ventriklen fyldes,
ophörer dens Kontraktioner og dermed Sultfornemmelsen.
Efter Forsög af Amerikaneren Cowgill skal Ventriklens Sultkontrak-
tioner ophöre hos Dyr, der lider af B-Vitaminmangel, og derved skukle
Dyrenes Appetitmangel forklares. Rowland hævder endog, at Röntgen-
undersögelser af Ventriklen hos Rotter. der ernæres med B-Vitaminfri
Föde, viser en Venrikelatoni med Ventrikeldilatation. Hvis han har Ret,
faar Sagen Beröring med Gastroptosespörgsmaalet.
Rowlands Resultater er dog noget tvivlsomme. I al Fald indtræder
der ikke Stagnation i Fordöjelseskanalen hos Rotter, som lider af B-Vita-
minmangel. Sagen er blevet undersögt i Universitetets hygiejniske Institut
af Dr. Skuli Gutijónsson og Frk. Girly Oppenheim med en paalidelig
Teknik. Det viste sig at Födens Passage gennem Tarmkanalens forskellige
Afsnit tog samme Tid hos B-Vitaminfrit ernærede Dyr som hos normalt
ernærede.
Cannons, Carlsons og Oline Christensens Undersögelser over Sammen-
hængen mellem den tomme Ventrikels Kontraktioner og Sultfornemmel-
sen er sikkert rigtige. Alligevel kan jeg ikke forsone mig med Tanken
om, at Sultfornemmelsen og dermed Födeoptagelsen alene skulde regat-
leres ved Ventriklens Fyldning. Det forekommer mig, at bl. a. Forholdene
ved Diahetes taler herimod. Diabetespatienter har som bekendt en ab-
norm stærk Appetit, naar deres Föde indeholder flere Kulhydrater, end
de kan forbrænde, men deres Appetit bliver normal, naar de faar en Diæt,
som ikke giver Glykosuri. I dette Tilfælde kan jo ikke Forskelligheder
i Ventriklens Fyldning være afgörende for Appetitvariationerne. Proces-
serne, der foregaar under Stofskiftet i Væven maa ogsaa, direkte eller
indirekte, have Betydning.
Det er sandsynligt, at der under B-Vitaminmangel findes Abnormiteter
i Vævenes Stofskifteprocesser. men man ved endnu næsten intet derom.
I Universitetets hygiejniske Institut har Dr. Schoubye (nu Amtslæge i