Læknablaðið - 01.06.1931, Side 9

LÆKNABLAÐIÐ
79
Næstved) for faa Aar siden undersögt det respiratoriske Stofskifte hos
Rotter paa en B-Vitaminfri Kost. Dyrenes Utoptagelse og Kulsyreud-
skillese viste sig at være normal undtagen i de sidste Stadier af Vitamin-
manglen. Men i disse sidste Dage, inden Dyrene dör af B-Vitaminmangel,
synker deres Legemstemperatur. Derved forklares det, at Stofskiftet er
nedsat.
Disse Undersögelser gav altsaa ingen Oplysninger om Forstyrrelse i
Vævstofskiftet, — det intermediære Stofskifte, — ved B-Vitaminmangel.
En hel anden Art af Undersögelser har derimod givet en Antydning i
den Retning. Det l)lev fundet af Fru Randoin i Frankrig og senere med
Sikkerhed paavist i Universitetets hygiejniske Institut af Dr. Skúli GuS-
jónsson, at den Mængde B-Vitamin, som Rotters Föde maa indeholde
for at forhindre Symptomer paa B-Vitaminmangel, afhænger af, hvor
meget Kulhydrat der findes i Dyrenes Föde. GuSjónsson har vist, at paa
en kulhydratfri Kost kan Dyrene i meget længere Tid taale B-Vitamin-
mangel end paa en kulhydratrig. Derved bliver det for det förste meget
vanskeligt at give Regler for. hvor meget B-Vitamin i Kosten der er
nödvendigt. Thi det afhænger af Kostens Sammensætning. For det andet
viser Iagttagelsen, at der paa en eller anden Maade bestaar et Sammen-
hæng mellem Kulhydratomsætningen i Organismen og B-Vitaminet.
At der bestaar et saadant Sammenhæng blev bekræftet paa en höjst
uventet Maade ved nogle Undersögelser i Universitetets hygiejniske In-
stitut. Undersögelserne udförtes paa Rotteunger, der egner sig udmærket
til Vitaminforsög, bl. a. fordi de er altædende.
Naar man sætter en fire Uger gammel Rotteunge paa en Kost, der
indeholder alle nödvendige Bestanddele, ogsaa de fedtagtigt oplöselige
Vitaminer, men mangler B-Vitamin, saa gaar det Dyret meget daarligt.
Efter een til to Ugers Forlöb standser dens Vækst, efter to til tre Uger
faar den Pareser i nogle af Ekstremiternes Muskler og subnormal Tem-
peratur, og efter fire til seks Uger dör Rotteungen.
Dette Forsög er ganske konstant i alle Laboratorier, ogsaa i Universi-
tetets hygiejniske Institut i Köbenhavn. Men for nogle Aar siden hændte
der her noget mærkeligt. Nogle af de Rotteunger, som var sat paa B-
Vitaminfri Kost, begyndte pludseligt at vokse. For os, der er vant til
Forsög af denne Art, maatte Fænomenet forekomme lige saa urimeligt,
som hvis de var blevet federe og federe uden at faa noget at spise. Ved
B-Vitaminmangel indtræder der altid Vækststandsning. Den næste
lagttagelse var, at Rotteungerne, som voksede trods den B-Vitaminfri
Ernæring, producerede store, hvide Fæces, der slet ikke lignede de al-
mindelige smaa, brune Rottefæces.
Der maatte være sket noget, man ijíke hidtil havde iagttaget, med disse
Rotteunger, og Fænomenet blev taget op til nærmere Undersögelse.
Til vor Overraskelse viste det sig, at Fænomenet kunde overföres til
andre Rotteunger, men kun til Rotteunger, som var paa B-Vitaminfri
Kost. Naar man lod saadanne Rotteunger æde lidt af de förste Rotte-
ungers hvide Fæces, — hvad de gjorde med Glæde, — saa fik de selv
hvide Fæces, kom sig og voksede normalt, skönt de stadig intet B-Vita-
min fik i Kosten.
Fænomenet kunde altsaa smitte.