Læknablaðið - 01.06.1931, Qupperneq 10

8o
LÆICNABLAÐIÐ
Vi maatte give Fænomenet et Navn, og kaldte det „Refektion" af det
latinske Verbum reficere = lave i Stand igen. Naar Rotter, der lider af
B-Vitaminmangel og intet B-Vitamin faar tilfört med Föden, faar paa-
fört Refektion, — „reficeres", — saa sker to Ting. For det förste forsvinder
alle deres Symptomer paa B-Vitaminmangel, baade Pareser og subnor-
mal temperatur, og de begynder at vokse igen. For det andet producerer
Dyrene hvide Fæces.
Da Refektionen kan overföres paa andre B-Vitaminfrit ernærede Rotter
ved at fodre dem med de hvide Fæces, maa Refektionens Agens findes i
Fæces. I Institutet er der foretaget en Række Undersögelser over dette
Agens Egenskalier. Det kan ikke passere Chamberland- eller Berkefeld-
filtre, og det kan taale Opvarming til 8o° C., men ilcke til ioo° C. Sand-
synligvis drejer det sig om en Bakterie, men endnu er det ikke lykkedes
at isolere den, trods mange Forsög.
Derimod er det lykkedes at faa meget rnere at vide om, hvad det er
for Forandringer, der foregaar i B-Vitaminfrit ernærede Dyr, naar de
bliver reficerede. Refektionens Symptomer falder i to Grupper, for det
förste Dyrenes Evne til at undvære B-Vitamin, for det andet Produktionen
af hvide voluminöse Fæces, som tyder paa Abnormiteter i Tarmkanalens
Funktion.
Det förste Spörgsmaal maatte være: hvad er det, som gör Fæces hvide?'
Hos Mennesker ser man hvid Fæces eller graa Fæces i to Tilfælde: naar
der bortgaar meget ufordöjet Fedt med Afföringen, og naar den mangler
Galdefarvestof. De reficerede Rotters Fæces indeholdt imidlertid ikke
mere Fedt end normale Rottefæces, og trods deres Farve gav de Reak-
tioner for Galdefarvestof. Aarsagen til deres abnorme Udseende maatte
være en anden. Undersögelser viste, at Fæces’ hvide Farve skyldtes en
meget usædvanlig Ejendommelighed ved deres Sammensætning: de var
meget rige paa ufordöjet Stivelse. Ikke mindre end ca. 60% af de hvide
Fæces’ Substans bestod af ufordöjede Stivelseskorn. Saa store Stivelse-
mængder er vist aldrig tidligere set, hverken i Menneskers eller Dyrs
Fæces.
I al Fald een Proces er altsaa abnorm under Refektion: Stivelsefor-
döjelsen. I Udnytningsforsög blev det fundet, at det langtfra var al den
Stivelse, de reficerede Rotter fortærede, som gik bort med Afföringen,
kun ca. Yz af den.
Hvorfor fordöjer de reficerede Rotter Stivelsen saa ufuldstændigt? Det
viste sig, at de ikke manglede stivelsefordöjende Enzym, Amylase. Tvært
imod, de hvide Fæces indeholdt foruden Stivelsen meget Amylase. Aar-
sagen til den mangelfulde Stivelsefordöjelse viste sig at være Forandringer,
som var foregaaet med Stivelsekoruene under deres Passage gennem Rot-
ternes Tarm, saa at de var blevet upaavirkelige for Amylase.
Det andet Hovedfænomen ved Refektionen var Evnen til at undvære B-
Vitamin. En Række Undersögelser viste, at denne Evne efter al Sand-
synlighed skyldes, at der dannes B-Vitamin i de reficerede Dyrs Tarm-
kanal.
Ellers mangler den dyriske Organisme Evnen til at nydanne B-Vitamin.
Det er jo netop derfor, at Stoffet ikke kan undværes i Föden. Men under
Refektion dannes der B-Vitamin i Tarmen, sandsynligvis ved særlige