Læknablaðið - 01.06.1931, Side 12

82
LÆKNABLAÐIÐ
taler og Sanatorier, og Goldberger begyndte sine Undersögelser i disse
Institutioner. Han blev straks slaaet af et besynderligt Fænomen: paa
Instituterne var det kun Patienterne, ikke Personalet som led aí
Pellagra.
Det bragte Goldberger til at tvivle om, at Pellagraen var en Infektion,
særlig efter at han havde iagttaget, at der var en betydelig Forskel paa
den Kost Personalet spiste og den, Patienterne fik. Personalet fik næsten
al den Mælk, Anstalterne brugte og det bedste af Ködet.
Det lykkedes Goldberger at skaffe en Række Beviser for, at Pellagra
skyldtes mangelfuld Föde og ikke Infektion. 1 Börnehjem, hvor der var
meget Pellagra, prövede man at give hvert Barn daglig et Tillæg til
Kosten af Mælk, Æg og Köd. Resultatet var, at Pellagraen forsvandt
fra Börnehjemmene.
Goldberger fik ogsaa med Institutionernes Tilladelse gennemfört Mod-
íorsöget: at paaföre Mennesker Pellagra ved gennem lang Tid at give
dem den tarvelig Kost uden Mælk, Gröntsager og Köd, som den fattige
Befolkning i U. S. A.’s Sydstater levede af. Forsöget blev gjort i et
Fængsel paa 12 iFanger, der meldte sig frivilligt mod at löslades ved
Forsögets Slutning. Efter i 6 Maaneder at have været paa den daarlige
Kost fik 9 af de 12 Fanger typisk Pellagra.
Resultatet var klart, men Spörgsmaalet stod tilbage om, hvad det var
íor Stoffer, som manglede i den Kost, der frembragte Pellagra. I mange
Aar sögte Goldberger og hans Medarljejdere forgæves. Det var ingen af
de kendte Vitaminer. Undersögelserne gav först sikre Resultater 1926, da
det var lykkedes at fremkalde pellagralignende Sygdomme hos Dyr ved
at fodre dem med ufuldstændige Kostblandinger.
I Pellagraegne lider Hunde af og til af en Sygdom, som minder om
Menneskets Pellagra. Goldberger paaviste, at denne Sygdom hos Hun-
dene helbredes ved at give dem Gær, men ikke ved at give dem alkoholiske
Udtræk af Gær. Resultatet var mærkeligt, da alkoholiske Gærudtræk in-
deholder Gærens B-Vitamin. Men Forklaringen viste sig at være, at
Gæren foruden B-Vitaminet indeholdt et andet Vitamin, som kunde hel-
brede Pellagra, men ikke gik over i det alkoholiske Udtræk. Dette nye
antipellagröse Vitamin kaldte Goldberger P-P-Vitaminet. I England
kaldes det B2-Vitaminet, medens det gamelkendte beri-beri forhindrende
Vitamin kaldes Bi-Vitaminet. Andre kalder det antipellagröse Vitamin
for G-Vitaminet.
Goldberger viste, at P-P-Vitaminet i Gær ogsaa helbreder Pellagra hos
Mennesker sikkert og hurtigt, naar Sygdommen ikke er for fremskreden.
P-P-Vitaminet er ligesom B-Vitaminet vandoplöseligt og begge Vita-
miner findes i stor Mængde i Gær og Lever, desuden i Æggeblomme og
Mælk, som dog indeholder mere P-P-Vitamin end B-Vitamin. Korn-
sorter, især Majs, indeholder langt mindre P-P-Vitamin end B-Vitamin.
Derfor forekommer Pellagra især i majsspisende Egne. Omvendt inde-
holder Blade mere P-P-Vitamin end B-Vitamin. Medens Beri-Beri liedst
modvirkes ved klidholdigt Bröd og Ærter, saa forebygges Pellagra bedst
ved Gröntsager og Mælk.
Om der forekommer Symptomer paa P-P-Vitaminmangel i vore Lande,
ved man ikke endnu, men umúligt er det ikke. Karakteristisk for Pel-