Ekko - 28.06.1951, Blaðsíða 7

EKKO
5
brog“ er gáet i gang med, okonomisk er
det máske umuligt for foreningen at gen-
nemfore ideen alene, men i denne forbin-
delse skal det nævnes, at den danske ge-
sandt, fru Bodil Begtrup, som er meget in-
teresseret i sagen, har stillet sig meget vel-
villigt over for foreningen og lovet at stotte
foreningen sá vidt, som det pá nogen máde
er i gesandtens magt, og i denne forbindelse
er det med gesandtens bistand blevet fore-
ningen tilladt at beholde pengene fra 4-maj
festen og filmen i Stjernebio, som ellers skulle
overgá til „Frihedsfondet“, til dette formál.
Lad os derfor hábe, at foreningen inden alt
for lang tid kan byde medlemmerne velkom-
men til mode i vort eget klublokale.
Dr. Ensom.
Til redaktionen af „Ekko“.
Hermed en tak for bladet.
Efter at have læst artiklen „Den sociale
forsorg" og i de danske aviser set, at der
bliver brugt tusindvis af kroner til at hente
en mand pá Gronland, synes man, der jo
má være nogen i Danmark, som gor forskel
pá folk.
Der er et gammelt ordsprog, der siger,
„at der er forskel pá Kong Salomon og Jor-
gen hattemager". Den ene laver hatten, den
anden gár med den.
Med hilsen Kaj Olafsson.
Efter at have læst Kaj Pinds indlæg i
„Ekko“ om social forsorg, fatter jeg ikke,
at sádan noget er virkelighed, det lyder nær-
mest som en lille roman og ikke som en me-
get sorgelig beretning om en landsmand. Hvis
nogen havde spurgt mig om sádan et til-
fælde, for jeg læste „Ekko“, ville jeg som
dansker bestemt have sagt, at selvfolgelig
ville sádan et menneske blive hjulpet af den
danske stat, men nu, ja hvad har vi egent-
lig den sociale forsorg til, nár den ikke ræk-
ker sá langt som til danske i udlandet, og
i sádan et tilfælde, hvor det virkelig drejede
sig om noget meget alvorligt.
At „Dannebrog" betalte mandens rejse,
synes jeg er flot, og det glædede mig, at
den var i stand til det. Men havde det ikke
været rigtigt at appellere til medlemmerne?
Vi kunde med fem eller ti kroner pr. mand
have klaret belobet. Jeg kunne godt tænke
mig, at „Dannebrog“ oprettede et hjælpe-
fond, der kunne træde til i sygdomstilfælde,
hvor et medlem ingen penge tjente. Jeg
'synes godt, vi medlemmer kunne undvære
máske en krone om ugen for at hjælpe en
landsmand, der virkelig trænger. R. L.
En fortræffelig ide, som burde have med-
lemmernes fulde tilslutning, og „Ekko“s
spalter stár ábne for videre uddybelse af
sporgsmálet. Red.
Nár „Dannebrog“ nu runder de forste 10
ár i sin historie, fremtrylles der for os man-
ge minder, gode og dárlige mellem hver-
andre, men de gode er i flertal. En dansk
forening i udlandet burde kun have gode
minder, og sádan har vi det næsten i vor for-
ening. Bortset fra den forste modstand, vi
modte, og som vi hurtigt overvandt, kan vi
kun se tilbage til glade, lyse minder. Og
hvorfor? Fordi vi her i „Dannebrog“ altid
har været og foler os som danske, danske,
som i kammeratskab og fælles ánd foler os
knyttede til hverandre og derfor arbejder
godt sammen. Hvor der er godt samarbejde,
kommer altid gode resultater.
Men hvad er sá bedst i „Dannebrog“? Er
det medlemsmoderne, udflugterne eller vore
fester, særhg 4-maj festeíne? Det er ikke
godt at svare pá. Set med godt humor har
den ene fest været bedre end den anden og
alle gode.
Nár „Dannebrog" i dag stár sá stærk,
foler man glæde over, at man har været
med til at bygge foreningen op i samarbejde
med dygtige bestyrelser og gode medlem-
mer, der satte. sig et mál — og náede det.