Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.05.1923, Blaðsíða 22

22
Dansk-islandsk Kirkesag.
baade hvad Form og Indhold angaar og præget af et
ægte og inderligt personligt Gudsforhold i Jesus Kri-
stus. I egentligste Forstand Vækkelsesprædikant er
han ikke, og den Tone, som Forkyndelsen kan faa,
hvor Præsten staar midt i og bæres af et levende be-
vidst Menighedssamfund, kan man ikke vente at
finde i hans Prædiken, saaledes som Forholdene i
hans Kreds ligger.
Personlig føler han
fuldt vel Mangelen
af et »Samfund« om
sin Præstegerning.
Men hans Tid og
Kræfter optages saa
stærkt af hans om-
fattende Embeds-
gerning, at der ikke
bliver noget tilovers
til Udfoldelsen afen
Virksomhed med re-
gelmæssige Menig-
hedsmøder eller en
organiseret Menig-
hedsvirksomhed
med Bibelkredse,
Hedninge missions -
kredse ell. lign., som
kunde hjælpe til at
faa Menighedsbe-
vidstheden vakt og
uddybet. Der findes
ikke noget Menig-
hedshjem eller Missionshus i Byen. Af Forsamlings-
lokaler til kirkeligt Brug har man kun Salen i K. F.
U. M.s Bygning.
Den sognekirkelige Forkyndergerning møder visse
Vanskeligheder, som hænger sammen med den Man-
gel paa Stil og Tradition, som præger den kirkelige
Opfattelse i Reykjavik. Der stilles gennemgaaende
Krav om et, man kunde fristes til at sige, for vidt
favnende kirkeligt Frisind hos Præsten. Fra en Side
møder der ham Modstand ud fra den mærkelige Til-