Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.05.1923, Blaðsíða 25

Dansk-islandsk Kirkesag.
25
Jeg har nogle Gange nævnet Frimenigheden i Rey-
kjavik. Den oprettedes i 1885, ikke paa Grund af
dogmatiske Tvistepunkter, men i Anledning af et Per-
sonspørgsmaal. Den har temmelig stor Tilslutning og
har sin egen Kirke, smukt beliggende ved »Tjornin«
(se Billedet Side 90 i dette Blads Nr. 3 for 1922). De
sidste 20 Aar har Sira Olafur Olafsson virket som
Præst ved denne
Menighed, men
har i afvigte Som
mer taget sin Af-
sked (han ved-
bliver dog at be-
tjene en Frime-
nighedskreds i
den nærliggende
lille By Hafnar-
fjorSur, Kortet B
IV). Hans Efter-
følger, den unge
begavede cand.
theol. Arni Si-
gurSsson, ordi-
neredes af Bi-
skoppen under
Synoden. Frime-
nigheden havde
ønsket, at Ordi-
nationen skulde
tinde Sted i dens
egen Kirke; men
Biskoppen holdt
paa, at den burde
linde Sted i Domkirken; og saaledes skete det. I
dette Blads Nr. 3 for 1922, Side ld3, vil man finde
en Udtalelse af Sira Olafur fra hans Afskedsprædiken,
som giver et tiltalende Indtryk af hans personlige
Stilling til Tidens aandelige Brydninger. Men jeg har
ikke Indtryk af, at Livet inden for Frimenigheden
bæres af nogen stærkere egentlig Samfundsbevidsthed
end Tilfældet er inden for Sognemenigheden.
Hvor rige Muligheder, den aandelige Jordbund i