Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.05.1923, Blaðsíða 36

36
Dansk-islandsk Kirkesag.
paa Fjeldet over Akureyri (Kortet D. II), Byen, hvor
min Fader boede som Distriktslæge, og hvor mine
Forældre levede deres Samlivs faa Aar. Jeg har an-
detsteds (i »Ungdommens Julebog« 1922) skildret mit
Besøg i min Fødeby. Her skal jeg kun gentage, at
de to Dages Ophold, som Skibets Fartplan undte mig
paa dette Sted, blev noget af det rigeste for mig paa
den hele Rejse, bl. a. ogsaa paa Grund af Samlivet
med mine Forældres gamle Ven, den danskfødte men
af Akureyris Trivsel i de sidste halvhundrede Aar
saa højt fortjente Henrik Schiøth og lians Børn. Han
stod, en smuk, over 80 aarig Olding, og tog imod
mig, da »GoSafoss« lagde ind til Bolværket. Han
havde været den sidste, der vinkede Levvel til Mor
og os Smaabørn, da vi for godt 48 Aar siden efter
Fars Død drog bort paa den danske Orlogsmand, del-
tog os med til Reykjavik. Nu i Aar, kort efter Nytaar,
fik jeg Bud om, at min gamle Ven var død. En Grund
mere til at jeg glædes over, at min Islandsrejse ende-
lig blev til noget i Fjor Sommer.
Ogsaa en anden al’ de gamle, min Slægts ældste, op-
naaede jeg derved at faa endnu en Gang at se i Live,
nemlig min Faster, gamle Tante f’orbildur, Biskop Hel-
gasons Mor. I hendes og hendes Mands, Salmedigteren
Lektor Helgi Halfdånarsons (Kirkehistorien Side 193)
Hjem i Reykjavik boede min Mor og vi Børn en Tid, da
vi i 1874 paa hin omtalte Rejse fra Akureyri ventede paa
Skibslejlighed til Danmark. Det var under Kong Chri-
stian IX’s Besøg i Anledning af Tusindaarsfesten, og
det er mig fortalt, at jeg (laglig fik mig en Passiar
med den venlige Konge, naar han paa en bestemt
Tid af Dagen gik gennem Gaden, hvor min Onkel og
og Tante boede. Jeg kendte Tiden og stillede ude paa
Stentrappen for at aflevere min undersaatlige Hilsen.
Min gamle Faster var endnu i Fjor Sommer rask og
rørig, og det var mig en hjertelig Glæde at sidde hos
hende. Jeg havde ikke set hende, siden hun i mine
første Studenteraar sammen med sin Mand besøgte
København. Faa Uger ind i det nye Aar fik jeg nu
Meddelelse om, at gamle Tante t’orliildur havde luk-
ket sine Øjne.