Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.05.1923, Side 36

Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.05.1923, Side 36
36 Dansk-islandsk Kirkesag. paa Fjeldet over Akureyri (Kortet D. II), Byen, hvor min Fader boede som Distriktslæge, og hvor mine Forældre levede deres Samlivs faa Aar. Jeg har an- detsteds (i »Ungdommens Julebog« 1922) skildret mit Besøg i min Fødeby. Her skal jeg kun gentage, at de to Dages Ophold, som Skibets Fartplan undte mig paa dette Sted, blev noget af det rigeste for mig paa den hele Rejse, bl. a. ogsaa paa Grund af Samlivet med mine Forældres gamle Ven, den danskfødte men af Akureyris Trivsel i de sidste halvhundrede Aar saa højt fortjente Henrik Schiøth og lians Børn. Han stod, en smuk, over 80 aarig Olding, og tog imod mig, da »GoSafoss« lagde ind til Bolværket. Han havde været den sidste, der vinkede Levvel til Mor og os Smaabørn, da vi for godt 48 Aar siden efter Fars Død drog bort paa den danske Orlogsmand, del- tog os med til Reykjavik. Nu i Aar, kort efter Nytaar, fik jeg Bud om, at min gamle Ven var død. En Grund mere til at jeg glædes over, at min Islandsrejse ende- lig blev til noget i Fjor Sommer. Ogsaa en anden al’ de gamle, min Slægts ældste, op- naaede jeg derved at faa endnu en Gang at se i Live, nemlig min Faster, gamle Tante f’orbildur, Biskop Hel- gasons Mor. I hendes og hendes Mands, Salmedigteren Lektor Helgi Halfdånarsons (Kirkehistorien Side 193) Hjem i Reykjavik boede min Mor og vi Børn en Tid, da vi i 1874 paa hin omtalte Rejse fra Akureyri ventede paa Skibslejlighed til Danmark. Det var under Kong Chri- stian IX’s Besøg i Anledning af Tusindaarsfesten, og det er mig fortalt, at jeg (laglig fik mig en Passiar med den venlige Konge, naar han paa en bestemt Tid af Dagen gik gennem Gaden, hvor min Onkel og og Tante boede. Jeg kendte Tiden og stillede ude paa Stentrappen for at aflevere min undersaatlige Hilsen. Min gamle Faster var endnu i Fjor Sommer rask og rørig, og det var mig en hjertelig Glæde at sidde hos hende. Jeg havde ikke set hende, siden hun i mine første Studenteraar sammen med sin Mand besøgte København. Faa Uger ind i det nye Aar fik jeg nu Meddelelse om, at gamle Tante t’orliildur havde luk- ket sine Øjne.

x

Dansk-Islandsk Kirkesag

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Dansk-Islandsk Kirkesag
https://timarit.is/publication/1298

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.