Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.04.1924, Blaðsíða 3

Dansk-islandsk Kirkesag.
3
sen for noget af det i ypperste Forstand nordiske,
som de fleste her hjemme kun ofrede liden Agt, ja,
for selve den endnu levende reneste Form for den
gamle »danske Tunge«.
Det kan være, det er gaaet andre som mig, naar
de nu og da stødte paa Oversættelser af islandske
Digte eller Salmer, knyttede til Johan Zerlangs Navn.
Hvordan er det gaaet til, at denne sønderjydske
Præst er kommen i saadant Forhold til islandsk
Sprog og Aandsliv? Det kunde maaske være lærerigt
i mere end een Henseende at faa noget at vide der-
om. Saa har jeg da bedt Pastor Zerlang fortælle os,
hvorledes det gik til, at han »opdagede« Island, og
det har han gjort smukt og interessant i den efter-
følgende Redegørelse: »Hvordan jeg kom til at sysle
med Islands Historie og Aandsliv.«
Til Indledning skal jeg nu her meddele lidt om
Manden selv.
Johan Zerlang er født paa Gaarden Skovsbjerg i
Toftlund Sogn i den nordlige Del af Sønderjylland
d. 16. August 1864 som ældste Son af Gaardejer Ti-
derik Zerlang og Hustru Maren f. Schmidt (eller
Smidt, som hun selv gerne skrev sit Navn; hendes
Forfædre havde før Markfællesskabets Ophævelse i
Slutningen af det 18. Aarhundrede, været Smede i
Byen Stenderup i Toftlund Sogn). Johan Zerlang er
saaledes baade paa fædrene og mødrene Side af gam-
mel sønderjydsk Bondeslægt, og begge hans Forældre
var Mennesker med ægte dansk Sindelag. Hans Fader
havde gjort hele Treaarskrigen med paa dansk Side,
og naar han siden fortalte om sine Oplevelser i Kri-
gen, om Mænd som Rye, Schleppegrell, Helgesen og
sin egen Bataillonskommandør, Ræder, havde han en
opmærksom Tilhører i sin lille Søn. Ikke mindst,
hvad der blev fortalt om de svenske og norske fri-
villige, fangede Drengens Sind og vakte tidlig hos ham
Kærlighed til de nordiske Brødrefolk og Sansen for det
nordiske Fællesskab. Hans Moder havde megen Glæde
af gamle Sagn og Viser og førte ham tidlig ind i en
Tankeverden, »der begyndte med Olger danskes Krø-
nike og endte med Snorre«, hvilken sidste henrykte
ham i Grundtvigs Oversættelse.