Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.04.1924, Blaðsíða 3

Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.04.1924, Blaðsíða 3
Dansk-islandsk Kirkesag. 3 sen for noget af det i ypperste Forstand nordiske, som de fleste her hjemme kun ofrede liden Agt, ja, for selve den endnu levende reneste Form for den gamle »danske Tunge«. Det kan være, det er gaaet andre som mig, naar de nu og da stødte paa Oversættelser af islandske Digte eller Salmer, knyttede til Johan Zerlangs Navn. Hvordan er det gaaet til, at denne sønderjydske Præst er kommen i saadant Forhold til islandsk Sprog og Aandsliv? Det kunde maaske være lærerigt i mere end een Henseende at faa noget at vide der- om. Saa har jeg da bedt Pastor Zerlang fortælle os, hvorledes det gik til, at han »opdagede« Island, og det har han gjort smukt og interessant i den efter- følgende Redegørelse: »Hvordan jeg kom til at sysle med Islands Historie og Aandsliv.« Til Indledning skal jeg nu her meddele lidt om Manden selv. Johan Zerlang er født paa Gaarden Skovsbjerg i Toftlund Sogn i den nordlige Del af Sønderjylland d. 16. August 1864 som ældste Son af Gaardejer Ti- derik Zerlang og Hustru Maren f. Schmidt (eller Smidt, som hun selv gerne skrev sit Navn; hendes Forfædre havde før Markfællesskabets Ophævelse i Slutningen af det 18. Aarhundrede, været Smede i Byen Stenderup i Toftlund Sogn). Johan Zerlang er saaledes baade paa fædrene og mødrene Side af gam- mel sønderjydsk Bondeslægt, og begge hans Forældre var Mennesker med ægte dansk Sindelag. Hans Fader havde gjort hele Treaarskrigen med paa dansk Side, og naar han siden fortalte om sine Oplevelser i Kri- gen, om Mænd som Rye, Schleppegrell, Helgesen og sin egen Bataillonskommandør, Ræder, havde han en opmærksom Tilhører i sin lille Søn. Ikke mindst, hvad der blev fortalt om de svenske og norske fri- villige, fangede Drengens Sind og vakte tidlig hos ham Kærlighed til de nordiske Brødrefolk og Sansen for det nordiske Fællesskab. Hans Moder havde megen Glæde af gamle Sagn og Viser og førte ham tidlig ind i en Tankeverden, »der begyndte med Olger danskes Krø- nike og endte med Snorre«, hvilken sidste henrykte ham i Grundtvigs Oversættelse.

x

Dansk-Islandsk Kirkesag

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Dansk-Islandsk Kirkesag
https://timarit.is/publication/1298

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.