Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.04.1924, Blaðsíða 10
10
Dansk-islandsk Kirkesag.
tegneiser om reformationens indførelse på Island i det
islandske sprog, f. eks.: Tjorkell Bjarnasons bog: »Um
siSbotina å Islandi«. Mit mode med Katrin Magnus-
dottir tilskyndede mig til at søge at blive nogenlunde
fortrolig med den nyere islandske litteratur. Jeg følte
atter og atter savnet af en brugelig ordbog og holdt
gennem en længere årrække islandske aviser og blade,
forat jeg derigennem kunde få et ordforråd. Som sogne-
præst i Holbøl i Aabenraa amt fik jeg ad denne vej
så megen forståelse af og kendskab til den nyere is-
landske digtning, at jeg kunde oversætte på dansk
nogle fortællinger af Jonas Hallgrimsson og Jonas Jo-
nasson og flere salmer af Valdimar Brfem, Helgi Hålf-
dånarson o. a. En væsentlig hjælp havde jeg ved brev-
veksling med og oplysninger fra islændinger, som
nuværende biskop Jon Helgason og afdøde provst
Jonas Jonasson. Med hensyn til oversættelserne af is-
landsk digtning i bunden stil, har mine evner des-
værre ikke svaret til min ærlige vilje. Vanskelighederne
er så store, at jeg har ikke kunnet magte dem. Det
er, hvad der fremgår med al ønskelig klarhed ved en
jævnførelse og sammenligning af mine oversættelser
af et par islandske salmer med originalerne, som er
trykte side om side i Arne Møllers »Islands Lovsang
gennem tusind Aar« (København 1923) s. 134 og s. 138.
Som kuriosum bemærker jeg, at den prøjsiske
landråd v. Uslar i Aabenraa i sin indberetning til det
tyske kirkestjrre, det såkaldte kongelige evangelisk-
lutherske konsistorium i Kiel i sommeren 1898 øverst
på mit temmelig store synderegister havde sat med-
delelsen om, at jeg var almindelig kendt som kyndig
i oldnordisk, og at man havde lov at slutte af min
kyndighed i og kærlighed til dette sprog, at jeg hid-
ledte den nordslesvigske dialekt fra oldnordisk og ikke
fra tysk.
Jeg er nu ved at ældes. Andre og yngre folke-
fæller og landsmænd har under blidere og lysere kår
og med bedre og rigere evner kunnet slaa til lyd for
islandsk åndsliv, saaledes at det er blevet hørt og
har vakt opmærksomhed viden om. Det er for mig
en usigelig stor glæde at være vidne til denne kends-
gerning og til den nordiske sprogvidenskabs vældige