Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.12.1935, Side 30
98
Dansk-islandsk Kirkesag.
ske Præst, der gav sig hen i Tjenesten til at hjælpe
andre til det, han selv ejede.
Pastor Magnusson var Barn af Indre Mission, men
saa i Oxford-Bevægelsen en Fornyelse, som glædede
hans kærlige Hjerte og forvissede ham om, at ogsaa
denne Bevægelse kan Gud bruge.
Pastor Magnusson udgav i sine unge Præsteaar
en Bog med opbyggelige Smaastykker, »Herrens Røst«;
jeg tror, at Pastor Magnusson i sin sidste Stund har
hørt Herrens Røst, og jeg tror, at disse Ord har lydt
til ham: »Du gode og tro Tjener — gaa ind til din
Herres Glæde!« Thv. Hjaltason.
II.
Pastor Magnusson var en af de faa islandske Theo-
loger, der efter endt Studium ved Københavns Uni-
versitet ikke vendte tilbage til Hjemlandet, men blev
Præst her i Danmark. Efter endt Militærtjeneste blev
han i mange Aar Sognepræst i Vestjylland, senere paa
Fyn i Byen Haarslev, hvor Menigheden har rejst en
Mindesten paa hans Grav.
I de 50 Aar, han var her i Landet, var han kun
et Par Gange hjemme paa Island, men han bevarede
igennem hele sit Liv Forbindelsen med Island og øn-
skede stadig som Præst at kunne være noget for sine
Landsmænd i Danmark. Da der i Begyndelsen af Aar-
liundredet skulde holdes Mindegudstjeneste i Køben-
havn for Salmedigteren Hallgrimur Pjetursson, præ-
dikede han paa Islandsk ved denne Lejlighed, som
blev Begyndelsen til en Række islandske Gudstjene-
ster her i København. Særlig Evne havde han til at
tale om aandelige Ting paa to Mands Haand, og i den
Anledning opsøgte han mange af sine Landsmænd her
i Byen. Han var fra Begyndelsen med i Arbejdet for
Dansk-islandsk Kirkesag og var altid rede til at yde
sin Tjeneste for ved Afholdelse af Møder at udbrede
Kendskabet til Islands Kirke. Da han nu havde taget
sin Afsked som Præst, var det hans Hensigt paa en
eller anden Maade at virke som Sjælesørger og Præst
for sine Landsmænd i Forbindelse med Dansk-is-
landsk Kirkesag.