Det Nye Nord - 01.02.1920, Blaðsíða 4

Side 32
DET NYE NORD
Februar 1920
Frankrig ca. 9 Millioner Tons aarlig svarer derfor
ret nøje til, hvad Frankrig retfærdigvis kan vente sig
paa Grundlag af en Realitetsbehandling af hele dette
Spørgsmaal. Paa denne Maade vilde Frankrig i 1920
have Udsigt til ialt ca. 28 Millioner eller 70 pCt.
af sin Fredsproduktion, og Tyskland til ca. 90 Milli-
oner eller knap 50 pCt. af sin Fredsproduktion og
højst 60 pCt. af sit eget virkelige Behov, da Tyskland
i 1913 forbrugte omtrent 158 Millioner Tons Kul
indenfor sine egne Grænser. Thi man maa erindre,
at Behovet er relativt stærkere i den stadig højt-
udviklede Storindustristat Tyskland end i det i Sam-
menligning hermed gennemgaaende langt mere rusti-
cale og smaaindustrielle Frankrig. Naar man følger
med i Kulnødens Konsekvenser for Tyskland og dets
Evne til at deltage i enhver Art af europæisk Gen-
rejsningsarbejde, saa føler man sig fuldkommen over-
bevist om, at Tyskland foreløbig heller ikke i dette
Spørgsmaal kan strække sig videre, end det har
gjort, og at de Allierede derfor ogsaa her i Længden
vil komme til Kort, al den Stund selv Kejserens Ret
er tabt, hvor der ikke er mere at tage. Vi hidsætter
til Bevis herfor følgende Citat af en sagkyndig Under-
søgelse af Kulspørgsmaalet i Tyskland, der er offent-
liggjort i »Frankfurter Zeitung«, før Kulkonflikten
med Frankrig blev akut. (I Morgenblatt Nr. 59, den
23. Januar 1920 *); kun Udhævelserne af os).
»Mellem Duisburg og Dortmund, i de af sodsvær-
tede Floder gennemskaarne Ruhr- og Wupperdale,2)
der er blevet til et eneste sammenhængende Industri-
land, slaar den tyske Nationaløkonomis Hjærte. Ham-
rer det i Febertakt, saa arbejder hele Tyskland med
samme Feberhast; bliver Slagene langsommere, saa
bliver ogsaa den tyske Økonomis Pulsslag svagere
og svagere. De Sygdomme, der har angrebet hele
Samfundslegemet, fremtræder da ogsaa her, hvor alle
Kraft- og Energikilder strømmer ud og løber sammen
igen, tydeligere og fornemmeligere end andetsteds.
De ydre Tegn paa økonomisk Forfald, der i
Dag møder en i Tyskland overalt, hvor man
staar og gaar, sammentrænges her til et Bil-
lede af i Sandhed forfærdende Dimensioner.
Udstrakte Fabriksanlæg, der engang genlød Dag og
Nat af Arbejdsdrønen, henligger nu forladte; Højovne
og Maskiner, der før ikke stod stille saa meget som
en eneste Time i hele Aaret, er nu ude af Drift og
ruster langsomt deres Opløsning i Møde. Magasiner
og Pakhuse, der tidligere ikke engang formaaede at
rumme de frembragte Varer i deres Overflod, er saa
tomme som en farende Svends Lommer, og Jern-
banetrafiken er skrumpet ind til et Minimum der,
') Første Del af en længere Afhandling, fortsat i Nr. 62,
Abendblatt d. 24. Januar og sluttet i Nr. 69, Morgenblatt
d. 27. Januar.
a) Ruhr og Wupper er to mindre westfalske Floder i Tysk-
lands største Kuldistrikt, der kortelig benævnes Ruhr-
gebiet.
hvor engang Gods- og Persontogene rullede af Sted
i uafbrudt Rækkefølge. Den fra Uge til Uge stedse
mere skæbnesvangre Kulmangel, som hele Landet
over hver Dag bringer en ny Industri til Stilstand,
mærkes ganske særlig i Industriomraadet. Man tager
Fejl ved at tro, at Fabrikerne her, hvor Kullene
bogstavelig ligger uden for deres Dør, er bedre stil-
lede med Hensyn til Kullevering end f. Eks. i Syd-
og Mellemtyskland. Selv de blandede Bedrifter1), som
raader over egne Kulgruber i tilstrækkelig stort Tal,
maa finde sig i, at deres af dem selv udhuggede Kul
bliver kørt bort — ofte endda i egne Vogne — til
Steder, hvor Behovet er endnu mere trykkende og
Anvendelsen i Almenhedens Interesse endnu nødven-
digere end hos dem selv. Foruden mange andre
Fabriker har et af de største Martin-Staalværker hos
Krupp ligget stille i mange Maaneder, skønt det knap
er et Bøsseskud borte fra en af de rigeste Kulgruber.
Ja, det er endog kommet saa vidt, at enkelte
Gruber selv maatte holde op, fordi de elek-
triske Kraftcentraler som Følge af Kulmangel
maatte lukke af for Strømmen til Kulgrube-
Maskinerne.«
Samme Fare truer andre Gruber. I en er det Ude-
blivelsen af det for mange Maaneder siden bestilte
Maskineri og Værktøj, som truer Grubeanlægene med
fuldstændig Stilstand; i en anden en Skade paa det
sidste endnu brugbare og uerstattelige Hejsetov; i en
tredje er det Manglen paa Grubelamper, som de i
Henseende til Leveringsdygtighed yderlig begrænsede
Fabriker ikke længer er i Stand til at fremstille i til-
strækkeligt Antal. Det er et uhjælpelig skadevoldende
Kredsløb:2) Hver Indskrænkning i Kulproduktionen
tvinger til ny Driftsindskrænkninger i Industrien, og
dennes derved formindskede Produktionsevne virker
saa tilbage paa Kulgruberne i en skæbnesvanger Veksel-
virkning. Dersom der ikke snart indtræder en Æn-
dring til det bedre, da kan man med næsten mate-
matisk Sikkerhed beregne den Dag, da Tysklands
Økonomi maa falde sammen paa Grund af de indre
Kræfters Hensygnen.
Mer end nogensinde tidligere er Spørgsmaalet om
hele vort økonomiske Livs Genrejsning eller Sammen-
styrten et Kulspørgsmaal. Hvad vi nu faar ud af
vore Bjærgværker, rækker ikke til at opfylde vore
traktatmæssige Pligtleveringer til Ententen og til at
opretholde vor Industri i dens nuværende yderst ind-
skrænkede Omfang, endsige da til at hæve dens Pro-
duktion i den for det tyske Folks Selvopholdelse
nødvendige Grad.
I Ruhromraadet, det eneste Kuldistrikt, som
*) »Blandede Bedrifter« kaldes i Tyskland især de Værker,
som selv ejer og driver baade Jern- og Kulgruber, og
altsaa er Selvforsørgere med Kul.
2) Originalen har »Circulus vitiosus«; saaledes kalder
man paa Latin et kredsløbende Onde, der automatisk
forværres med hver Omdrejning.