Det Nye Nord - 01.02.1920, Blaðsíða 33

Februar 1920
DET NYE NORD
Side 59
HÆRosFLAADE
. II Ml 1111 — — _ - —- |N, ->||T
FINLANDS HÆR OG FRIVILLIGE KORPS.
Blandt de under Verdenskrigen opstaaede nye
Stater er Finland en af dem, der har de
største Chancer for at bestaa; ikke alene fordi Lan-
det ved sit endelige Brud med Tyskland, hvis Ind-
flydelse i sin Tid under Krigen var blevet ret stor,
efterhaanden har skaffet sig de Allieredes Sympati,
men ogsaa fordi det har vist Evne og Vilje til at
hævde sin Selvstændighed.
Den finske Frihedskrig i Foraaret 1918 er i sidst-
nævnte Henseende et talende Eksempel. Takket være
General Mannerheim lykkedes det i Løbet af 2 Maa-
neder ved en kraftig Offensiv at fordrive de Røde
fra Landet. Mange hævder, at denne hurtige Sejr
først og fremmest skyldtes Tyskerne, og nægtes kan
det heller ikke, at disse dels indirekte ved deres kraf-
tige Indgriben mod Bolchevikerne paa Østfronten,
dels direkte ved store Vaabenleverancer og ved Ind-
sættelse af Østersødivisionen, der talte ca. 12,000
Mand, i høj Grad bidrog til Frihedskrigens hurtige
Afslutning; men Finnerne selv har afgjort Største-
delen af Æren. Det lykkedes General Mannerheim i
Løbet af kort Tid at skabe en Hær, der fra en Haand-
fuld ubevæbnede Bønder som en Lavine voksede til
en vel organiseret og fuldtud operationsdygtig Hær;
denne havde, før den tyske Østersødivision greb ak-
tivt ind, allerede brudt de Rødes moralske Kraft. I
sine Krigserindringer fortæller saaledes Ludendorff,
at da General Mannerheim anmodede ham om mili-
tær Hjælp, bad han om ikke at faa den for tidligt
og ikke for stærk, for at Finnerne kunde faa Lejlig-
hed til selv at kæmpe og vinde Selvtillid.
Til Trods for, at Landets finansielle Situation i
Grunden ikke opfordrede til store Forsvarsudgifter,
blev det dog efter Frihedskrigens Afslutning en af
Regeringens første og vigtigste Handlinger at bringe
Forsvaret i Orden i den rigtige Erkendelse af den
stadige Fare for Landets Eksistens, der hidrørte fra
dets udsatte Beliggenhed i Europas mest urolige Hjørne.
Dertil kommer, at Forholdene inden for Landets Græn-
ser endnu er af en saadan Art, at en Hær kan blive
nødvendig for at holde de urolige Elementer i Ave.
Hæren er nu inddelt i 3 Divisioner og en selv-
stændig Brigade. Divisionerne beslaar hver af 3 In-
fanteriregimenter paa 2 — 3 Batailloner, 1 Artilleri-
regiment, 1 Rytterregiment, 1 Cyklistkompagni og
talrige tekniske Formationer; den selvstændige Bri-
gade raader ogsaa over Rytteri, Artilleri og tekniske
Hjælpemidler. Desuden findes der til Raadighed for
den finske Overkommando flere Flyveeskadriller, 2
Tankbatailloner med ialt 12 Tanks og 5 Pansertog.
Som man ser, er Hæren bygget op efter de mest
moderne Principer og har en Udrustning, der er i
Overensstemmelse med Krigens Krav. Fredsstyrken
kan i Øjeblikket anslaas til ca. 30,000 Mand, O; ca.
1 % af Landets Befolkning, men Hæren vil, naar det
hjemsendte Mandskab indkaldes, kunne mangedobles.
Man undres uvilkaarligt over, at det har været
muligt i Løbet af saa kort Tid at udruste Hæren
med et saa komplet Udstyr; men dertil er at be-
mærke, at det Bytte, som den finske Hær gjorde, da
den fordrev de Røde, var meget betydeligt. Disses
Udrustning maa nemlig gennemgaaende betegnes som
god, ofte endog 1. Klasses. De vældige Vaaben- og
Ammunitionsforraad, som af Russerne var oplagret i
Finland, stod til deres frie Disposition, og dertil kom
en stadig Transport af Vaaben, Ammunition og tek-
nisk Materiel af enhver Art fra Petrograd. Eksempel-
vis skal nævnes, at den ved Lahtis kapitulerende
Styrke paa ca. 10,000 Mand var forsynet med 200
Maskingeværer; ved Wiborg efterlodes store Mængder
af Artilleri, bl. a. 5 fuldt udrustede Pansertog —- det
er øjensynligt dem, som nu er indlemmet i den fin-
ske Hær.
Der er indført almindelig Værnepligt. Den værne-
pligtige indkaldes til Hæren i det Aar, i hvilket han
fylder 20 Aar, og ligger da inde i 18 Maaneder. Ved
sin Hjemsendelse overføres han til Reserven, fra hvil-
ken han efter 5 Aars Forløb overgaar til Landevær-
net. Det samlede Antal Genindkaldelser maa ikke
overskride 63 Dage, saaledes at man kan regne med
en Tjenestepligt paa ialt 21 Maaneder.
Den interessanteste Del inden for det finske For-
svarsvæsen er uden Tvivl de frivillige Korps, de saa-
kaldte Skyddskårer. Siden Frihedskrigen er der med
Energi arbejdet paa at oprette saadanne, navnlig med
Henblik paa eventuelle indre Uroligheder, men der
er ingen Tvivl om, at de nu vil kunne bruges og vil
blive brugt som et Led af Hæren over for eventuelt
optrædende ydre Fjender. Ifølge Regeringens Bestem-
melse skal Ordensmagten, naar Politistyrken er util-
strækkelig, paakalde Skyddskårernes Hjælp.
Disse Korps er organiserede ganske som militære
Afdelinger, og adskillige af dem raader foruden over
Fodfolk tillige over Rytteri og Artilleri. En General
af Hæren fører Kommando over samtlige Korps. De
rekrutteres navnlig fra de besiddende Klasser og fra
Landbefolkningen og anses for at være fuldtud paa-
lidelige. Der føres en skarp Kontrol med, hvem der
bliver Medlemmer, bl. a. af den Grund, at disse op-
bevarer deres Udrustning i Hjemmet.
Korpsene afholder Øvelse om Aftenen et Par Gange
om Ugen og faar foruden militær Uddannelse Under-
visning i Gymnastik og al Slags Sport. Om Søndagen
og paa øvrige Fridage foretages som Regel Udrykning
med Øvelser i Terrænet. Udeblivelse fra Øvelse uden
lovlig Grund straffes i Gentagelsestilfælde med Ud-
stødelse af Korpset.