Nordisk Studenterblad - 10.06.1930, Blaðsíða 3

NORDISK STUDENTERBLAD
3
Norden — en akademisk Enhed.
Et Budskab fra Rektor Magnificus ved Københavns Universitet,
Professor, Dr. theol. J. Oscar Andersen.
Spørgsmaalet om Muligheden af at skabe en
fælles-nordisk Universitetsundervisning paa alle
de Omraader, hvor ikke fagmæssige Forhold ude-
lukker det, vil i den nærmeste Fremtid komme til
at staa i Forgrunden indenfor Drøftelsen af de nor-
diske Samarbejdsmuligheder blandt Akademi-
kerne.
Vi har haft den Glæde at modtage nedenstaa-
ende to vægtige Udtalelser om dette betydnings-
fulde Spørgsmaal:
Som Rektor for Københavns Universitet bringer jeg Nordens
Studenter, der samles til Islandsmødet en hjærtelig Hilsen og Øn-
sket om et rigt Udbytte af Samværet og Stævnet. Naar Nordens
Studenter i Anledning af Altingsjubilæet samles paa den gamle
Sagaø, der for alle os Nordboer staar omstraalet af saa stolte
Minders Glans, er det mit Haab, at ikke blot Bevidstheden om den
faste historiske Grund, hvorpaa Aandsfællesskabet i Norden hviler,
maa vinde sig Styrke deroppe, men at Deltagerne i Samværet
maa befæstes i Følelsen af, at Særprægene, som den lOOOaarige
Udvikling har sat paa hvert enkelt af Nordens Folk, kun vil tjene
til en Berigelse af det Samarbejde, som Tiden saa afgjort nu
kræver, hvis nordisk Kultur paa virkelig indflydelsesrig Maade
skal gøre sig gældende i den stadig mere accentuerede Kappestrid,
ogsaa paa aandeligf Omraade mellem Folkene. Og at Nordens
Akademikere har den særlige Forpligtelse at gøre dette
værdifulde Tilskud gældende i den almindelige Kulturudvikling er
dog vel ubestrideligt, men Muligheden derfor vil i høj Grad af-
hænge af Samfølelsen og det nøje Samarbejde, hvortil Studenter-
møderne kan give et saare betydningsfuldt Bidrag.
Jeg deler ganske den Overbevisning, at et stærkere Samvirke
mellem Nordens Universiteter vilde betyde særdeles meget for Vir-
keliggørelsen af denne store Opgave, og jeg ser derfor med største
Interesse paa, at Studentermødet vil tage det praktiske Problem
om en fællesnordisk Universitetsundervisning, der i saa høj Grad
vilde styrke Universitetssamvirket overhovedet, op til Drøftelse.
Gid det maa faa Held til at pege paa de Veje, der virkelig vil vise
sig farbare for at naa dette Maal. Allerede, hvis Stævnet kunde
faa den Tanke ført ud i Livet, at Studenterne i en Del af Studie-
tiden besøgte et eller to andre nordiske Universiteter end deres
egentlige Landsuniversitet, vilde meget være vundet. Ønskeligt vilde
det vel ogsaa være, om Gæsteforelæsninger af Universitetslærere
fra andre nordiske Universiteter kunde blive et fast Led i hver
enkelt Universitets Undervisningsplan.
Det skulde glæde mig, om Islandsstævnet blev et straalende
Minde i Deltagernes fremtidige Studenterminder, om det knyttede
varige, personlige Forbindelser mellem Repræsentanter for de for-
skellige nordiske Folk, men ganske særligt om dets specielle prak-
tiske Formaal førte til kendelige Resultater.
J. Oskar Andersen.
En finsk Udtalelse om det nordiske
Universitetsfællesskab.
Den kendte finske Videnskabsmand,
Professor Gunnar Castrén, har gjort os
den Glæde at yde dette Bidrag til Drøf-
telsen af det vigtige Spørgsmaal:
Det kan val råda blott en mening om att studenterna vid de
nordiska universiteten i storsta mojliga utstråckning bora såttas i
tiHfalle att begagne sig av studiemojligheterna vid alla nordiska
hogskolor och att de praktiska svårigheterna for dem bora i moj-
ligaste mån undanrojas. Den nårmaste uppgiften vore val att få till
stånd en jåmforande oversikt av examina och examensfordringar
vid de olika uviversiteten, varigenom en dverblick av likheter och
olikheter i studieplanerna kunde vinnas; den kunde val låmpligast
utforas genom studentorganisationerna. Sedan kunde man vid de
olika hogskolorna overlågga om i vad mån examina kunde och
borde åndras till nårmare overensståmmelse med vad i andra nor-
diska lander gållar. Detta vore såkert gagneligt också ur den
synpunkt att det gållande studiesystemet dårigenom underkastades
en formodligen på många håll valbehovlig kritik. En fullkomlig
likhet i examensvåsendet kan nog icke skapas — dårtill åro for-
hållandena i de olika lånderna i flera avseenden alltfor olika —
men inom de fiesta fakulteter och åmnen bor en ganska stor lik-
formighet utan några allvarliga svårigheter kunna uppnås.
Men redan innan en sådan mer planmåssig utjåmning skett
kunna vål, med litet tillmotesgående från den enskilda universi-
tetslårarnas sida, studier bedrivas vid olika nordiska universitet
utan att detta behover medfora någon nåmvård forsening. Och ett
sådant tillmotesgående åro såkert de fiesta lårare mycket villiga
att visa.
Helsingfors, den 5. Juni 1930.
Gunnar Castrén.
En Hilsen fra Borgmester Kaper.
»Nordisk Samfølelse har sit naturlige Tilholdssted
mellem Akademikerne«.
Hverken Sund eller Hav kan spærre for Borgmester Kapers
Popularitet — han er kendt „hinsidan Sundet“ og mellem de
norske Fjelde, og hans Ry er forlængst naaet baade til „de Tusind
Søers Land“ og Sagaøen — for at begrænse os til Nordens Ene-
mærker. Og det er ikke mindst i akademiske Kredse hans Navn
har god Klang. Dels er han selv en fremragnde Akademiker, Dr.
phil. og Forfatter af den berømte tyske Grammatik (foruden Kate-
kismen!), og desuden har han i den Tid, han var ledende Senior
i Studenterforeningen, med stor Iver deltaget i Arbejdet for at
styrke den nordiske Samfølelse, til hvis Fremme han ogsaa som
Formand i den danske „Foreningen Norden" yder et vægtigt Bi-
drag.
Vi har bedt ham sende Studenterkongressen en Hilsen og en
Udtalelse om sit Syn paa nordisk Samarbejde:
— Nordisk Samfølelse, siger Borgmesteren, vil have sit natur-
lige Tilholdssted mellem Akademikerne, der dels gennem deres
Uddannelse maa siges at have Kundskab nok til at forstaa det
Fællesgrundlag paa hvilket Samkvemmet mellem de nordiske
Lande er foregaaet og Modenhed nok til at forstaa, at Uvenskab
og Modsætningsforhold, som har behersket tidligere Tider, havde
deres Begrundelse i disse Tiders fra den nuværende ganske for-
skellige Opfattelse. Smukkest har Forholdet udviklet sig mellem
Sverige og Danmark, som før har staaet hinanden haardest imod.
Men ogsaa Opgøret Sverige-Norge er en Æreskrans for nordisk
Samfølelse.
En fuld og hel og tryg Samfølelse maa hvile paa begge Parters
Forstaaelse og begge Parters Velvilje. For det er ikke nok, at den
ene er villig — lad dette være et Mottto for Fremtiden.
Hvad det enkelte nordiske Folk vilde tabe ved at løse sig ud
af Fælleskabet, vil være uhyre, — en Løsrivelse fra Nationens
Fortid og egentlige Væsen, et Tab af Livet for den selv og et Tab
af største Omfang for hver af de andre.
Bjørn.