Nordisk Studenterblad - 10.06.1930, Page 6

6
NORDISK STUDENTERBLAD
Den ny Sagaudgave.
Af Johannes V. Jensen.
»Sagaen, det mest moderne Aandsprodukt man har«
Forfattet tn Johs. V. Jensen, Æresdoktor ved Lunds Universitei.
Sommerens Hterære Begivenhed bliver Udsen-
delsen af den store Sagaoversættelse, der foretages
af en Række af Danmarks store literære Navne.
Forfatteren, Dr. h. c. Johannes V. Jensen har
vist os den Venlighed at skrive nedenstaaende Ar-
tikel, i hvilken han fortæller om det store Bogværk:
lige saa væsensbeslægtede f. Eks. som meget af, hvad der kommer
til os af engelsk og amerikansk Aand. I en radikal Forstand er
Sagaen det mest moderne Aandsprodukt man har.
Udgaven er forsynet med Tegninger fra Island af Johannes Lar-
sen, som i to Somre har berejst Island med det Formaal for Øje.
Tegningerne gengiver de Landskaber og Lokaliteter som Sagaerne
historisk knytter sig til. Nogen anden Illustrationsmetode har Sel-
skabet ikke villet vælge, da man ingen Sikkerhed har for at frit
opfundne Figurer og Situationsbilleder, som man f. Eks. kender
fra den norske, iøvrigt paa sin Vis ypperlige, Snorre-Udgave, har
noget at gøre med Sagatidens Mennesker. Island derimod, Aastedet,
har ikke forandret sig væsentligt, hvad man ser der, har Sagaens
Personer set; man har derfor valgt at illustrere Sagaen med Land-
skaber fra Island, tegnet af den samme Mand der har lagt dansk
Natur fast i Tegningerne til „De Danskes Øer“.
Det er Sagaoversætternes Haab, at man vil modtage deres Ar-
bejde i samme Aand som den, hvormed de er taget op, en Følelse
af, at det gælder Livet, i folkelig Forstand, om man vil regne sig
og regnes ind under Begrebet Norden eller ej. Vore ældste Forud-
sætninger kommer til os lyslevende endnu den Dag i Dag i Sagaens
Spejl. Johannes V. Jensen.
Skytten och Digtaren.
Af Erik Kihlmann
Ordforande i Svenska Studentdelegationen i Finnland.
Sin diktsamling Efter striden, som utkom fem år efter frihets-
kriget, 1918, inleder Finlands store lyriker Bertel Gripenberg med
två strofer om Skytten och diktaren. Dikten, sager han dår, år
endast „ett hjålplost ingenting av vikt“; och han fortsåtter:
Vad dr ett skott?
Ett skott betyder mycket:
ett finger lagt på trycket,
en hånd på hånd elser nas plogskaft lagd.
Ett skott kan tdnda och forstora.
befria, frålsa, hdnina och forgdra.
Ett skott kan lånka folks och rikens oden,
ett skott kan vara livet eller dåden,
ett skott dr handling, verklighet och bragd.
Samtidigt med Tusindaarsfesten for Altingets Indstiftelse paa
Island, Islands Constitution, udkommer første Udsendelse af den
nye Sagaudgave til Dansk.
Initiativet hertil blev taget af Gunnar Gunnarsson. Paa For-
anledning af ham traadte et Selskab sammem, mellem hvis Medlem-
mer Arbejdet blev fordelt, og Sagaerne vil udkomme i følgende
Orden:
Egils Saga, ved Johannes V. Jensen, Laksdøla Saga, ved Thøger
Larsen, Gunløg Ormstunges Saga, ved Knud Hjortø, Kormaks Saga,
ved Tom Kristensen, Njals Saga, ved Ludvig Holstein, Eyrbyggja
Saga, ved Thøger Larsen, Viga Glums Saga, ved Hans Kyrre, Gret-
tis Saga, ved Gunnar Gunnarsson, Hallfred Vanraadeskjald, ved
Johs. Brøndum-Nielsen, Gisle Sursons Saga, ved Vilhelm Andersen;
samt et Antal af de mindre Sagaer.
Den videnskabelige Gennemgang har fundet Sted, for Danskens
Vedkommende ved Professor Johannes Brøndum-Nielsen, for Is-
landskens ved Professor Jon Helgason. Orienterende Indledninger
er skrevet af Vilh. Andersen, Gunnar Gunnarsson og Johannes V.
Jensen,
Værkets Pris er nedbragt ved imødekommende Tilskud fra Sta-
ten, Ny Carlsbergfondet og fra Dansk-Islandsk Forbundsfond.
Principet ved de nye Sagaoversættelser har været at bringe
Sproget mere i Overensstemmelse med Nutidsdansk, bort fra den
forældede „Sagatone“, som var bleven en literær Cliché, og som
fjernede Sagaen fra Tiden; en Oversættelse, der tager Hensyn til
hvad der er af Liv i de gamle Overleveringer vil vise, at Sagaerne
i Virkeligheden staar os meget nær, endnu er Blod af vort Blod,
Ingenting kan vara subjektivt sannare och mer overtygande
ån dessa ord av en diktare som sjålv efter handlingens år 1918
bildligt talat låmnat lyran for bogen, utbytt sin fårgprunkande
lyrikerskrud mot krigsmannens grå vadmal. Men om „skytten och
diktaren" kunde det dock ristas et epigram i annan ton. En lands-
man och jåmnåring till Bertel Gripenberg, Aischylostolkaren Emil
Zilliacus, har i en utomordentligt vacker dikt besjungit den forstå
lyran: vildmannens spånda båge, som fick klang når den tog stod
mot et manligt brost. Den dikten lår oss att båge och lyra, skytt och
diktare hora samman. Och om det år sant att bågen en gang spån-
des till den forstå lyran, så år det inte mindre sant att lyran spån:
mer ån en båge til skott som frålst och befriat.
Åven når diktens hjålploshet synes som storst, kan den hemligt
leva med i det som sker eller skall ske.
Det fanns jo en tid hår i norden, då kånslan av diktens vanmakt
overvåldigade tusentals sinnen med bitter och forodmjukande styr-
ke, då man kanske djupare ån någonsin upplevde dess hjålploshet
infor uppgiften att gripa fatt i håndelsernas plogskaft och tånka
verklighetens våg. Det var under det andra schleswig-holsteinska
kriget, då skandinavismens flammande festrus pldtslig falnade —
i verklighetens grå morgondager. Allt vad festtalarna vid otaliga
skandinaviska studentmoten levat hogt på, allt vad en Ploug, en
Orla Lehman, en Nybom, en Talis Qualis, en Ibsen sjungit och
talat tycktes ju då avsloja sig som idel stora ord och tomma fraser.
Man hade lovat att stå skuldra vid skuldra i nodens stund, men når
stunden var inne stod Danmark ensamt i sin kamp.
Och dock — vad man talat, diktat och kånt for skandinavismens
1