Nordisk Studenterblad - 10.06.1930, Blaðsíða 4

4
NORDISK STUDENTERBLAD
Danske Studerendes
Nationalraad.
Studenterforeningen i
København.
Af cand. polit. GRESSLER.
Af Sekretær i Finansministeriet Schau,
ledende Senior 1930—31.
Danske Studerendes Nationalråd er en af Studenterrådet, Polytek-
nikerrådet og De Studerendes Råd, der repræsenterer samtlige im-
matrikulerede Studerende henholdsvis ved Københavns Universitet,
Den polytekniske Læreanstalt og den Kgl. Veterinær- og Landbo-
højskole, dannet Fællesorganisation, der har til Opgave udadtil at
repræsentere danske Studerende. Rådets Virksomhed har da væ-
sentligst bestaaet i at være dansk Repræsentant i det omfattende
internationale Arbejde mellem Studerende, som er optaget i Aarene
efter Krigen, hvorfor det for Danmark er Medlem af den i Stras-
bourg 1919 dannde Fællesrepræsentation af Studerende „la Confé-
dération Internationale des E’tudiants" (C.I.E.). — 1925 arrange-
rede Nationalrådet denne Organisations årlige Kongres (Delegeret-
forsamling), som fandt Sted på Nyborg Strand og i København,
og høstede for dette ikke ringe Arbejde den Anerkendelse, at Mødet
i Danmark 1925 stadigt anses for et af Organisationens frugtbare-
ste Årsmøder.
Det Arbejde, som her gøres, er, som de tre, Nationalrådet kon-
stituerede Råds, af saglig Art, bstående dels af gensidig Hjælp for
det nationale Arbejde for de repræsenterede Studerende ved Ud-
vexling af Tanker om og Erfaringer vedrørende Problemer fra Stu-
dielivet, såsom Studieordninger, Studietidens Længde, Stipendier,
Låneinstitutioner, Studenterhuse, Studenterrestaurants, Erhvervs-
mæssig Beskæftigelse i Studietiden (,,Werkstudenten“), dels af
mere direkte internationalt Fællesarbejde, såsom Lettelse i Rejser i
Udlandt (for den enkelte Studerende ved Indførelse af et ensartet,
internationalt Identitetskort, der giver Lempelser af forskellig Art,
f. Ex. ved Opnåelse af Vizas, Nedsættelse af Jernbanetaxster, let-
tere Adgang til fremmede Studenterassociationer, iøvrigt ved Ar-
rangement af Grupperejser), Udvexling af Studerende, Fremme af
Studenteridrætten ved Arrangement af Sommer- og Vinterstævner,
iår ved Davos og i Darmstadt.
Da Danmark på en Del Områder har været forud for mange
Lande, hvoraf følger at vi i mange Henseender har været mere
ydende end nydende, og da Initiativet på andre — særligt i Ar-
bejdets første Tid — er kommet herfra, har Nationalrådets Re-
præsentanter altid haft en ret stor Indflydelse i C.I.E. Sammen
med Repræsentanterne for de øvrige mindre Landes Studerende
har Nationalrådet endvidere altid hævdet den fuldkomne Saglighed
ved sådanne Lejligheder, hvor der har været Fare for, at uved-
kommende Sideindflydelser skulde søge at vinde Indpas, hvilket
helt naturligt ikke kan undgås ved et internationalt Arbejde, der
følger umiddelbart efter en Verdenskrig; denne stadige Fastholden
ved de saglige Synspunkter, parret med deres stærke positive Ar-
bejde, har skabt de mindre Landes Repræsentationer en Anerken-
delse, der en Tid lang gav sig Udslag deri, at de af Bestyrelses-
pladser kunde besætte de 4, deraf endda de 2 med Skandinaver
(dansk, svensk). En af Organisationens Vicepræsidenter har des-
den de sidste 6 år været dansk.
Natinalrådet har således — sammen med de øvrige mindre Lan-
des Organisationer — en fremstående Position at hævde, hvad der
i Fremtiden vil kræve et stort Arbejde.
I sit internationale Arbejde har Nationalrådet altid arbejdet i nær
Tilslutning til Sveriges Forenade Studentkårer (Norge er f. t. ikke
Medlem), og der har saaledes bestaaet en Slags skandinavisk Sam-
arbejde i Forholde til andre Repræsentationer. Men også i det inter-
skandinaviske Arbejde har Nationalrådet taget Del og været re-
præsenteret ved de nordiske Studentermøder i Oslo 1925 og Stock-
holm 1928, ligesom det har taget aktiv Del i Arrangementet af
nærværende Møde.
Frihedsrørelserne ude i Europa efter Napoleonskrigene naaede
ogsaa de danske Studenter og omsattes her i Organisationstrang.
Efter nogle forgæves Forsøg paa at bryde Universitetets Modstand
samledes den 5. Juni 1820 i Regensens Gaard 195 akademiske
Borgere til et Møde, hvor det besluttedes at søge at tegne Med-
lemmer til en Forening for Studenter, og den 16. Juli 1820 stif-
tedes Studenterforeningen i H. C. Ørsteds Auditorium.
I ca. 40 Aar maatte Studenterforeningen bo til Leje i sin egen
Bygning ved Holmens Kanal, hvor den forblev indtil 1910, da man
indviede den nuværende store Bygning paa Hjørnet af V. Boule-
vard og Studiestræde, tættere ved Byens Centrum og ved Univer-
sitetet, og hvor man blev i Stand til at yde Medlemmerne meget
fordelagtige Vilkaar ved store Mødesale, talrige og hyggelige Op-
holdslokaler med stort Dagblads- og Tidsskriftsabonnement samt
et meget omfangsrigt og alsidigt Bibliotek.
Vender vi os fra disse rent ydre Træk af Foreningens Historie
til det indre Liv, kan man vel karakterisere Perioden indtil 1863
ved Udviklingen af de skandinaviske Ideer, først nærmest paa lite-
rært Grundlag alene, men senere præget af den politiske Skandinav-
isme og Tilslutningen til den nationalliberale Politik. Omkring
1863 naar Studenterforeningen sit Højdepunkt i ydre Magtstilling
som Hovedstadens kulturelle og politiske Aandscentrum i saa høj
en Grad, at selv Regeringen lyttede opmærksomt efter de Stem-
ninger, der udgik derfra. Men med den politiske Skandinavismes
og Nationalliberalismens Sammenbrud i 1864 svinder ogsaa Stu-
denterforeningens Indflydelse udadtil. Det, der nu præger Livet i
Studenterforeningen, bliver Forfatningsstriden og den literære
Kamp, og efter at de mere radikale Elementer i 1882 bryder ud
og danner Studentersamfundet, bliver Foreningen en Højborg for
Konservatismen, selvom Kampen indenfor Murene stadig føres mod
den tilbageværende liberale Kreds. Men ogsaa andre Spørgsmaal af
intern Natur beskæftiger Sindene, saaledes stod Striden fra 1875 ti'
1897 om, hvorvidt Kvinder kunde faa Adgang til Foreningen.
I vore Dage forholder Studenterforeningen sig udadtil strængt
neutral uden som saadan at tage Parti i Dagens Strd, men natur-
ligvis være det ikke hermed sagt, at Foreningen er en udelukkende
selskabelig Klub, selvom ogsaa denne Side spiller en stor Rolle i
Foreningslivet. Alle Øjeblikkets store Spørgsmaal tages indenfor
Murene op til Debat og følges med stor Interesse af Medlemmerne,
og Studenterforeningens Lørdagsaftensdiskussioner med Tidens
mest fremtrædende Personligheder som Talere har ofte givet Gen-
lyd ud over Landet. Det aarlige Valg foretages væsentligst efter
politiske Linier med vældige Brydninger mellem de fremtrædende
politiske Fraktioner af alle Afskygninger. Den Ledelse, der frein-
gaar af disse Valg, vil imidlertid næsten altid bestræbe sig for at
virke for hele Foreningens Interesser, og de seneste Tider synes at
bære Vidnesbyrd om, at det i højere Grad end før vil lykkes Stu-
dnterforeningen i størst muligt Omfang at samle alt dansk Studen-
terliv indenfor sine Mure.
Schau,
ledende Senior.
Forsidechlichéen og Billedet fra Thingvellir er venligst overladt os fra
Professor Finnur fonssons Bog om Island, der er udkommet hos Gylden-
dal i disse Dage.