Nordisk Studenterblad - 10.06.1930, Page 10

10
NORDISK STUDENTERBLAD
Opholdet i Reykjavik strakte sig over en Uge, i hvilken Korets
Medlemmer som Gæster i private Borger- og Embedsmandshjem
nød den hjerteligste Gæstfrihed, der i høj Grad mildnede Indtrykket
af Vejrgudernes Svigefuldhed: bortset fra den første Dag i Is-
lands Hovedstad styrtede en kold og hjerteløs Regn ned over
Egnen Dag og Nat uden Afbrydelse, indtil vi havde sagt vore
haardtprøvede Værter Farvel. Ikke desmindre var hver eneste af
disse Dage indholdsrig og interessant. — Den islandske Studenter-
forening gav en storstilet Fest for os paa Hotel „Island", hvor
bl. a. Professor Biarnasoti i en vægtig og smuk Tale — med Ud-
gangspunkt i Begivenhederne i 1918 — gav Udtryk for det island-
ske Folks Følelser over for Danmark. „Gud velsigne Danmark!"
— var hans Slutningsord.
Højdepunktet under Reykjavik-Opholdet var dog Besøget paa
Thingvallasletten. Den 50 km lange Rejse derud foregik i Automo-
biler, og efter en Vandring til de historisk mindeværdige Steder —
Lovbjerget, Snorre Sturlasons Bod m. m. — var Reykjaviks Byraad
Vært ved en Frokost i „Valhal" — Restaurationen paa Thingvalla-
sletten. Ved denne Lejlighed skildrede Professor Finnbogason i et
ypperligt Foredrag Thingvallasletten gennem 1000 Aar.
Der var planlagt 4 Koncerter i Reykjavik, men da alle Billetter
var bortrevet allerede før vor Ankomst, arrangeredes der yderligere
3 Koncerter ,der ligeledes samlede fuldt Hus; endvidere gjorde vi
Afstikkere til Havnefjord (med Koncert i Kirken) og til Tuber-
kulosesanatoriet Vifilstadur og Spedalskhedshospitalet Laurgarnes,
hvor vi sang for Patienterne. — Altsaa 10 Koncerter i 7 Dage. I Be-
tragtning af, at en hel Dag var medgaaet til Thingvallarejsen, og
at vi deltog i en anselig Række Fester, saaledes — foruden den
omtalte i Studenterforeningen — et fornøjeligt Sold hos Minister
de Fontenay, tør det siges, at hverken vi eller vore Værtpr laa
paa den lade Side. Det var med god Grund, at Sangforeningens
Bestyrelse — som et beskedent Tegn paa vor Taknemmelighed —
tildelte nogle af de mest fremtrædende Komitemedlemmer (bl. a.
Biskop Helgason, Borgmester Zimsen, Direktør Emil Nielsen og
Minister Fontenay) vort Emblem.
Den 14. Juli gik vi ombord i „Godafoss", og mens vore trofaste
og utrættelige Værter vinkede Farvel fra Bolværket, fortsatte vi
vor Rejse nord paa med Fortrøstning til den af vejrkyndige Is-
lændinge udtalte Læresætning, at Regn paa Sydlandet uvægerlig
giver Solskin paa Nordlandet, hvad der i fuldeste Maal viste sig
at holde Stik.
I de følgende Dage og Nætter førte vi en omtumlet Tilværelse,
hvor vi snart vuggedes af Atlantens eller Ishavets Bølger, snart
færdedes i smaa Byer med en livlig og vennesæl Befolkning, og
hvor vi sang fra mangfoldige Tribuner i Lokaler af højst forskel-
lig Art og Kvalitet. Tidspunkterne for vore Koncerter havde ikke
kunnet annonceres, men naar Damperen lagde til ved en By —
undertiden ved Bolværk, ofte ude paa Fjorden — strømmede Be-
folkningen sammen for at modtage os, og umiddelbart derefter
fandt Koncerten Sted uden mindste Hensyn til Dagtiden. I Isafjord
og Siglufjord holdt vi Koncert Kl. 11 Formiddag, i Saudarkrokur
Kl. 1 Middag, i Akureyri Kl. 10 Aften, i Seydisfjord Kl. \2]/2 Nat
— overalt for stuvende fuldt Hus og alle Vegne modtaget og be-
værtet med en overvældende Gæstfrihed. — Blandt den store
Mængde Personer, til hvem Sangforeningen kom i Taknemmelig-
hedsgæld, kan jeg ikke nægte mig Fornøjelsen at nævne nogle
enkelte, saaledes i Isafjord: Altingsmand Sigurjon Jonsson samt
Byfoged Oddur Gislason og hans danskfødte Frue, i Saudarkrokur:
Faktor Møller, Lærer Jon Biørnsson og Byfoged Sigurdur Sigurds-
son, i Siglufjord: Præsten og Komponisten Biarni Thorsteinsson
og Grosserer Goos og Frue.
En særlig mindeværdig Oplevelse havde Beboerne i Saudarkro-
kur beredt os ved at stille Heste til Raadighed, saa vi kunde fore-
tage en Udflugt ind i Landet med Anvendelse af Islændernes nati-
onale Befordringsmiddel. Vort Maal var Gaarden Reynistadur, og
de fleste af os naaede det — om end ikke alle med lige stor Bra-
vur. Det fremgik tydeligt, at enkelte af Sangerne ikke netop følte
sig hjemme i Saddelen. Imidlertid hævdede de smaa Heste paa det
smukkeste Racens Ry, og hvad Rytteren muligt manglede i Indsigt
og Færdighed, erstattedes rigeligt af Hestens sikre og kloge Op-
træden. — Gaarden Reynistadur og dens Beboere viste sig fuldt
ud vor Umage værd. Skønt man ikke forud havde nogen Anelse
om vor Ankomst, modtoges vi med største Venlighed; vi besaa den
smukke og typiske gamle Gaard, der — beliggende tæt ved en bred
og fiskerig Elv — paa islandsk Vis havde Beboelses- og Udhuse
sammenbyggede, og i hvis vildsomme Indre hverken savnedes
Smedje eller Snedkerværksted; Røgeriet hang fuldt af Faarekød,
Laks, Ryper og andre Delikatesser. Hvad der imponerede os mest,
var dog, at Husfruen kunde indbyde os alle 40 til en Forfriskning,,
bestaaende af „skyr" — en Art oplagt Mælk, som smagte for-
træffeligt.
Da vi paa Tilbagevejen nærmede os Saudarkrokur, var Ride-
færdigheden allerede saa udviklet, at vi kunde formere Eskadron
og med Sangforeningens ridekyndige Formand i Spidsen galop-
pere ind i Byen. — Før vi lettede Anker, deltog vi i den os noget
uvante Beskæftigelse at transportere 75 smaa Heste pr. Robaad
ud til Skibet, der laa ude paa Fjorden.
Rejsens naturskønneste Afsnit var utvivlsomt Sejladsen ind gen-
nem Øfjord. Den foregik en dejlig Sommeraften, da Solen — som
kun ved Midnatstid en kort Stund gled under Horisonten — for-
vandlede de nøgne Fjelde langs Fjorden til et Ferige af overnatur-
lig Skønhed. Under hele den 8 Mil lange Sejlads stod vi paa
Dækket, fortabt i Betragtningen af det storslaaede, fuldkommen
tyste Landskab, hvor den ene Bjergtops Skygge langsomt vandre-
de hen over den anden, tegnende de mærkeligste, nu og da menne-
skelignende Skikkelser.
Vort Ophold i Akureyri blev mindeværdigt, dels ved, at et Sang-
kor under Ledelse af Vice-Biskop Geir Sæmundsson hilste os paa
fortrinlig Vis ved Landstigningen, dels ved den Omstændighed, at
vi her — for eneste Gang paa Rejsen — modtoges og beværtedes
af Forbudstilhængere, hvad der virkede som en behagelig Afveks-
ling. — Prins Knud og andre Officerer fra „Fylla" deltog i den
efter Koncerten arrangerede Sammenkomst, hvor bl. a. Byfoged
Steingrimur Jonsson og Vicebiskoppen talte. — „Fyllas“s Chef,
Kaptajn Barfod, gav den følgende Dag Frokost ombord for en Del
af Sangforeningens Spidser, der saaledes — fjernt fra Danmark —
nød nogle Timers fornøjeligt Samvær med danske Søofficerer. En
Automobil-Udflugt til Gaarden „Grund" gav Indtrykket af frugt-
bare og forholdsvis udstrakte Dalstrøg i det ellers saa øde og træ-
løse Land.
Afskeden med Akureyri formede sig hjertelig og smuk. „Hele
Byen" fulgte os til Bolværket, og i sidste Øjeblik, før Landgangen
blev taget, kom en ung kvindelig Student, hvis friske Skønhed vilde
have vakt Opmærksomhed under enhver Breddegrad, cyklende i
største Hast ned til Skibet, sprang ombord og overrakte med en
yndefuld og beskeden Hilsen Sangforeningens Formand en dejlig
Buket Roser------i disse Egne sikkert noget kosteligt og sjældent.
Vor sidste Station paa Island var Seydisfjord paa Landets Øst-
kyst. Undervejs havde vi passeret Polarkredsen, hvilket skete under
Udfoldelse af et „storstilet" Ceremoniel paa Dækket. Ved An-
komsten til Seydisfjord — i en dagklar Midnatstime — modtoges
vi af Sangkoret „Bragi", der hilste os under Ledelse af Jon Vig-
fusson. Flere hundrede Mennesker fulgte os fra Skibet til Skolen,
hvor Koncerten fandt Sted for overfyldt Hus i en Sal, hvis til-
talende Udsmykning med friske Birkegrene, hentede langvejs fra,
dannede en sjældent skøn Ramme om vor Optræden. Koncerten
sluttede Kl. 2 Nat med et Champagnegilde, hvor Dr. Sigurd Mag-
nusson, Sigurd Vilhjalmsson og Dr. Kristjansson (gammel Studen-
tersanger) rettede smukke og varmt følte Ord til os. — I straalende
Morgensol marcherede vi til Skibet, Afskedstale holdtes af Byfoged
Arnalds, paa hvis Opfordring vi sang „Kong Kristian", saa Fjor-
dens Fjelde gav Genlyd, og idet vi — som vor sidste Hilsen til
Island — istemmede Nationalhymnen „O Gud vors lands", gled
„Godafoss" bort fra Bolværket, ud mod Atlanten.
Snart var Islands barske Klippekyst forsvundet bag os, og vi
drog atter syd paa — over Færøerne — mod hjemlige Strande,
opfyldt af Minder om det mærkelige Land, hvor nordisk Aands-
kulturs Vugge stod, — af Beundring for det islandske Folks ener-
giske og dygtige Arbejde for at befæste den unge Stats Fremtid,
og af Taknemmelighed over den enestaaende Gæstfrihed og varme
Interesse, vi mødte overalt paa Island.
O. K. Abrahamsen.