Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1944, Blaðsíða 15

Indledning
XI
i forbindelse med et par selskaber, der i hovedstaden virkede for op-
gaver som længe havde haft hans særlige interesse.
I aaret 1779 stiftedes i København et islandsk litteraturselskab,
HiS islenzka lærdomslistafélag. I sin overvejende interesse for nærings-
vejene og deres forbedring var det beslægtet med og uden tvivl paa-
virket af Landhusholdningsselskabet, men arbejdede i øvrigt paa et
videre grundlag. I den skriftrække, som Lærdomslistafélag udgav
1781 og de følgende aar (Rit £>esz Islenzka Lærdåms-Lista Felags),
indtager de økonomiske afhandlinger en betydelig plads; medarbej-
derne var til at begynde med væsentlig islændinge i København,
senere ogsaa embedsmænd paa Island. I anden aargang af skrifterne
fremkom der en fortegnelse over en række spørgsmaal, der ønskedes
besvaret i afhandlinger. Et af disse spørgsmaal, der gik ud paa, om
det var fordelagtigst for oplandsbonden at deltage i fiskeriet i fiske-
sæsonen eller blive ved landbruget, blev behandlet af Skuli Magnus-
son i afhandlingen Sveita-bondi, der udkom i 4. bind af selskabets
Rit (1784) med tillæg i 5. og 6. bind (1785 og 1786). Afhandlingen
kan delvis betragtes som en forstudie til nærværende bog, idet for-
fatteren gennem omfattende beregninger søger at fastslaa, hvad der
bedst kan betale sig i bondens husholdning. Redaktionen af Lærdoms-
listaf élags skrifter havde for skik foran i hvert bind at give resuméer,
delvis ogsaa bedømmelser, af de forskellige afhandlinger, dels paa
islandsk, dels af hensyn til selskabets danske medlemmer paa dansk.
Om afhandlingen Sveita-bondi hedder det her bl. a.: „Forfatteren
haver ... udvalgt den Vey, at fremstille i Regning Land- og Søe-
Næringens Fordeele og Mangler, saavel hver for sig, som mod hver-
andre indbyrdes, og imod den udenlandske Handel. Det siger sig
selv, at Ting af dette Slags kunne betragtes fra mange Synspunkter,
og paa mange Maader; blot forskiellige Priiser, som tages til Grund
deri, kunne endog give heel ulige Udslage. Det er altsaa fatteligt, at
disse, som de første Beregninger i sit Slags over Islands Nærings-
midlers Forfatning og Forhold, der ere udgivne for Lyset, kunne
endnu modtage megen Forbedring, allerhelst i Anvendelsen paa en-
kelte Steder. Men det tør man dog troe, at de, rigtigen brugte, kunne
veyleede til mange for det Islandske Huusholdningsvæsen frugtbrin-
gende Betragtninger”. Stedet anføres her, fordi den kritik, som an-
tydes, ogsaa gælder for visse dele af nærværende værk. Det kan ogsaa
nævnes, at enkelte punkter i afhandlingen blev kritiseret af Skuli