Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1944, Blaðsíða 17

Indledning
XIII
At Skuli Magnusson ikke er uafhængig af Strøm, kan let kon-
stateres ved hjælp af to kapiteloverskrifter. Overskriften til kap. i
hos Strøm lyder: „Første Capitel. Om Søndmørs Beliggenhed,
Grændser, Inddeelning og almindelige Beskaffenhed ...“ og hans
kap. io handler „Om Søndmørs Indbyggere i Almindelighed, deres
Mund-Art, Skikke og overtroeske Meninger, Antal, Leve-Maade,
Klæde-Dragt, Bygnings-Maade, Tilstand, med videre“. Disse over-
skrifter genfindes delvis hos Skuli Magnusson i kap. i—2. Begge for-
fattere bruger gerne hjemlige ord (som regel i daniseret form) om
hjemlige forhold, f. eks. plantenavne, i stedet for de danske beteg-
nelser. Ordligheder kan paavises hist og her. Strøm siger (Til Læseren
s. 6), at han let kunde „forud see, at Beskrivelsen vilde blive meget
uforstaaelig, om den ei blev oplyst med et Land-Kort“, jfr. her s. 4.
Naar det s. 35 hedder om de islandske køer, at de „ere af den Norske
Art kun smaae, ligesom de øvrige Islandske11, kan dette bygge paa
Strøm, som siger (I 374) : „Hvad Køeme angaaer, da ere de her,
som overalt i Norge, kun smaae11. Strøms skildring af indbyggerne
(I 502) : „deres Gemyts Beskaffenhed er ... i Almindelighed god11
genfindes her i bogen i begyndelsen af § 19. Ellers er de to forfattere
af meget forskellig støbning, og skønt flere kapitler dækker hinanden,
er rækkefølgen afvigende. Strøm, hvis bog er langt den udførligste,
har betydelig mere kulturhistorisk stof, hvilket giver den særlig stor
værdi, ikke mindst for eftertiden.
Skuli Magnussons værk berører mange emner, men det er tyde-
ligt, at forfatterens interesse for dem ikke er ligeligt fordelt. Som
naturforsker er han ikke blot uselvstændig, men han begaar endogsaa,
i modsætning til sine kilder, saadanne brølere som at anbringe mus-
linger blandt fisk (s. 47) og fluer og sommerfugle blandt fugle
(s. 71). Det kan til sammenligning nævnes, at Strøm nævner disse
dyr blandt „Orme og Insecter11; derimod skelner han ikke, ligesaa
lidt som Skuli Magnusson, mellem hvaler og fisk. Hvad Skuli Mag-
nusson skriver om de to syslers ældste historie, er et meget slet og
unøjagtigt uddrag af Landnåmabok; hans paragraf om sproget er
intet værd; om sæder og skikke har han ingenting (hvad man strengt
taget heller ikke bør vente, saaledes som opgaven var formuleret af
Landhusholdningsselskabet). Økonomi og statistik er for ham altid
hovedsagen, og at han selv vil betone dette, ses bedst deraf, at hvor
Landhusholdningsselskabet havde ønsket en fysisk-økonomisk beskri-