Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1944, Side 38

12
I. Capitel Om Gulbringe-Syssels
Bygnings-
steen
Skiær-
gaarden
Dends
Giennemfart
Strømmen
ikke al, saa dog en Deel af den forvandles i Tidens Længde til sort
Muldjord; af detteslags, som taber først sin overmaade Haardhed,
og kan skiæres eller hugges som haard Eeg, dog meget sprøe, har
Landfoged Magnussen ladet forfærdige to 2 Alen lange Kakelovns-
rør paa Widøe, der giøre den samme Nytte som Jemrør; Forskielen
allene at disse ere firkantede. Og c) at en Deel af Lavastrekningernes
Overflade enten forvandles til, eller samler og antager en Jordskorpe,
erindres seenere under Kalvetiøms og Garde Sogns Beskrivelse § 83
og 84. Saavel Lava som og den øvrige paa de fleste Steder forekom-
mende Steen udi Gulbringe- og Kiose-Sysseler, der er en meere og
mindre haard Sandsteen, sort, graae og brun, kan meget vel brækkes
og bruges til Bygninger, da Kalken foreener sig læt med dens Huller
og Aabninger.
§ 5
Der ligger et smalt Steenrev ligesom en Skiærgaard nær ved Lan-
det i Søen, langs med Strandbredden fra Krisevig til Skagen. Det
strekker sig ligeledes fra Gulbringe-Syssel langt østerhen forbi Arnes
og Rangarvalle, men bestaaer af Sand østen for Thiortzaae. Paa dette
Steenrev, som med halvvoxen Vand er over og noglesteds i Vand-
skorpen, bruser Søen i uroeligt Veir meget stærkt, hvorover Baadene
ikke kunne komme uden igiennem smaae Kanaler, efter de dertil
paa Landet indrettede faste Mærker, og kaldes da det Sted, hvor
Giennemfarten haves, Sund; disse ere snart udenfor hver Gaard
og have sit Navn efter Gaarden. Enten nu Fiskerne passe ikke be-
melte Sund ret, eller i Stormveir holde sig forlænge udenfor, er især
Aarsagen til deris Undergang. Imillertid er denne Skiærgaard ligesom
et Giærde, der svækker Havsøens indbrydende Kræfter. Inden for
Skagen er den ikke, altsaa mindre besværligt eller farligt der at
komme ud og ind, men Landet derimod underkast destomeere Ind-
brud af Havsøen.
§ 6
Strømmen gaaer stærk synden for Skagen, især under Reikenes
og Fugleskiærene, hvor Indbyggerne give Strømkaablingerne Navn
af Røst, som vel foraarsages af Bundens Ujævnheder, endskiønt