Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1944, Side 70

Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1944, Side 70
5° passerer fri, undtagen i Husevigs og Vapnefiords Districter, hvor den fanges med Garn, som vel kunde meget formeeres, og i Øefiorden med Harpun, som giør Sælhunden skye, der burde afskaffes og Sæl- hundegam indføres, som vel vilde blive fordeelagtigere, end Har- punen. Af denne Fangst under de bemelte Havne Husevig og Vapne- fiord falder det meste af den i den 6te Tavle anførte Handelstran fra Norder og Østerlands Havnene. Lax Baade Lax, Ørreder og Bleikia gaaer mangfoldig i den Island- ske Søe, men ingen retskaffens Anstalt til at fange den med behørige Voder og Garn, saa nær som nogle faa Steder i Nordlandet bruges Trækkevod for Ørreden, men Laxen fanges ikke førend den gaaer op i Elverne, dog med ufuldkomne Reedskaber, undtagen i Heller- aaen i Gulbringe-Syssel, hvor de bekiendte Laxekister aarlig ned- settes. Forhen har den beste Laxefangst været i Skagestrands og Husevigs Districter, ligesaa i Borgerfiorden og endeel i Dale-Syssel. Det samme kan og siges om Ferskvandsfiskeriet, som bestaaer af ad- skillige Slags Foreller, kaldet Silung, at det ligger i sin Afmagt paa de fleste Steder i Landet, formedelst Mangel af Garn og Reedskaber, undtaget ved Myvatnet i Norder-Syssel, hvor det dyrkes med god Nytte og Fordeel. Plyndre 5, Flyndre baade store og smaae, som haves allevegne paa leeret Bund inde i Fiordene, fanges kun lidet med Krog, da dog denne Green af Fiskeriet kunde blive lige med den Jydske Flyndrefangst, naar den blev søgt med de dertil tienlige Garn, og vedbørlig virkede saavel til Lage- som Lude-Flyndre; ellers benyttes denne Fangst best med Trækkevod i Homefiorden i Østere Skaptefields-Syssel, hvor Flynderen kaldes Lura, men i Gulbrin(ge)-Syssel Koli. Her meenes ikke de store og smaa Helleflyndre, som holde sig i Dybet, bide paa Krogen og man bliver vaer snart allevegne. Rocke 6, Ligesaa forsømmes Rokkefangsten de f(l)este Steder formedelst Mangel og Anvændelse af de dertil tienlige Lodder, da Rokken dog holder sig i Leeret, ligesom Flyndrene, og disse ere dem en Lækker- bidsken. Dog veed man ikke, at Rokken gaaer indi Homefiorden, hvor den beste Flyndrefangst bruges efter forbemelte. Steenbidere Steenbitur og Hlire haves især i Vestfiordene, dog mest den første, er ikke den octroierede Handelsgadning, (hvem veed, om den ikke kunde blive det?) men bruges til indenlands Føde og Af- handling, saavel fersk som vindtørret. I Smagen ligner den meer
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114
Side 115
Side 116
Side 117
Side 118
Side 119
Side 120
Side 121
Side 122
Side 123
Side 124
Side 125
Side 126
Side 127
Side 128
Side 129
Side 130
Side 131
Side 132
Side 133
Side 134
Side 135
Side 136
Side 137
Side 138
Side 139
Side 140
Side 141
Side 142
Side 143
Side 144
Side 145
Side 146
Side 147
Side 148
Side 149
Side 150
Side 151
Side 152
Side 153
Side 154
Side 155
Side 156
Side 157
Side 158
Side 159
Side 160
Side 161
Side 162
Side 163
Side 164
Side 165
Side 166
Side 167
Side 168
Side 169
Side 170
Side 171
Side 172
Side 173
Side 174
Side 175
Side 176
Side 177
Side 178
Side 179
Side 180
Side 181
Side 182

x

Bibliotheca Arnamagnæana

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Bibliotheca Arnamagnæana
https://timarit.is/publication/1655

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.