Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1944, Síða 70

Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1944, Síða 70
5° passerer fri, undtagen i Husevigs og Vapnefiords Districter, hvor den fanges med Garn, som vel kunde meget formeeres, og i Øefiorden med Harpun, som giør Sælhunden skye, der burde afskaffes og Sæl- hundegam indføres, som vel vilde blive fordeelagtigere, end Har- punen. Af denne Fangst under de bemelte Havne Husevig og Vapne- fiord falder det meste af den i den 6te Tavle anførte Handelstran fra Norder og Østerlands Havnene. Lax Baade Lax, Ørreder og Bleikia gaaer mangfoldig i den Island- ske Søe, men ingen retskaffens Anstalt til at fange den med behørige Voder og Garn, saa nær som nogle faa Steder i Nordlandet bruges Trækkevod for Ørreden, men Laxen fanges ikke førend den gaaer op i Elverne, dog med ufuldkomne Reedskaber, undtagen i Heller- aaen i Gulbringe-Syssel, hvor de bekiendte Laxekister aarlig ned- settes. Forhen har den beste Laxefangst været i Skagestrands og Husevigs Districter, ligesaa i Borgerfiorden og endeel i Dale-Syssel. Det samme kan og siges om Ferskvandsfiskeriet, som bestaaer af ad- skillige Slags Foreller, kaldet Silung, at det ligger i sin Afmagt paa de fleste Steder i Landet, formedelst Mangel af Garn og Reedskaber, undtaget ved Myvatnet i Norder-Syssel, hvor det dyrkes med god Nytte og Fordeel. Plyndre 5, Flyndre baade store og smaae, som haves allevegne paa leeret Bund inde i Fiordene, fanges kun lidet med Krog, da dog denne Green af Fiskeriet kunde blive lige med den Jydske Flyndrefangst, naar den blev søgt med de dertil tienlige Garn, og vedbørlig virkede saavel til Lage- som Lude-Flyndre; ellers benyttes denne Fangst best med Trækkevod i Homefiorden i Østere Skaptefields-Syssel, hvor Flynderen kaldes Lura, men i Gulbrin(ge)-Syssel Koli. Her meenes ikke de store og smaa Helleflyndre, som holde sig i Dybet, bide paa Krogen og man bliver vaer snart allevegne. Rocke 6, Ligesaa forsømmes Rokkefangsten de f(l)este Steder formedelst Mangel og Anvændelse af de dertil tienlige Lodder, da Rokken dog holder sig i Leeret, ligesom Flyndrene, og disse ere dem en Lækker- bidsken. Dog veed man ikke, at Rokken gaaer indi Homefiorden, hvor den beste Flyndrefangst bruges efter forbemelte. Steenbidere Steenbitur og Hlire haves især i Vestfiordene, dog mest den første, er ikke den octroierede Handelsgadning, (hvem veed, om den ikke kunde blive det?) men bruges til indenlands Føde og Af- handling, saavel fersk som vindtørret. I Smagen ligner den meer
Síða 1
Síða 2
Síða 3
Síða 4
Síða 5
Síða 6
Síða 7
Síða 8
Síða 9
Síða 10
Síða 11
Síða 12
Síða 13
Síða 14
Síða 15
Síða 16
Síða 17
Síða 18
Síða 19
Síða 20
Síða 21
Síða 22
Síða 23
Síða 24
Síða 25
Síða 26
Síða 27
Síða 28
Síða 29
Síða 30
Síða 31
Síða 32
Síða 33
Síða 34
Síða 35
Síða 36
Síða 37
Síða 38
Síða 39
Síða 40
Síða 41
Síða 42
Síða 43
Síða 44
Síða 45
Síða 46
Síða 47
Síða 48
Síða 49
Síða 50
Síða 51
Síða 52
Síða 53
Síða 54
Síða 55
Síða 56
Síða 57
Síða 58
Síða 59
Síða 60
Síða 61
Síða 62
Síða 63
Síða 64
Síða 65
Síða 66
Síða 67
Síða 68
Síða 69
Síða 70
Síða 71
Síða 72
Síða 73
Síða 74
Síða 75
Síða 76
Síða 77
Síða 78
Síða 79
Síða 80
Síða 81
Síða 82
Síða 83
Síða 84
Síða 85
Síða 86
Síða 87
Síða 88
Síða 89
Síða 90
Síða 91
Síða 92
Síða 93
Síða 94
Síða 95
Síða 96
Síða 97
Síða 98
Síða 99
Síða 100
Síða 101
Síða 102
Síða 103
Síða 104
Síða 105
Síða 106
Síða 107
Síða 108
Síða 109
Síða 110
Síða 111
Síða 112
Síða 113
Síða 114
Síða 115
Síða 116
Síða 117
Síða 118
Síða 119
Síða 120
Síða 121
Síða 122
Síða 123
Síða 124
Síða 125
Síða 126
Síða 127
Síða 128
Síða 129
Síða 130
Síða 131
Síða 132
Síða 133
Síða 134
Síða 135
Síða 136
Síða 137
Síða 138
Síða 139
Síða 140
Síða 141
Síða 142
Síða 143
Síða 144
Síða 145
Síða 146
Síða 147
Síða 148
Síða 149
Síða 150
Síða 151
Síða 152
Síða 153
Síða 154
Síða 155
Síða 156
Síða 157
Síða 158
Síða 159
Síða 160
Síða 161
Síða 162
Síða 163
Síða 164
Síða 165
Síða 166
Síða 167
Síða 168
Síða 169
Síða 170
Síða 171
Síða 172
Síða 173
Síða 174
Síða 175
Síða 176
Síða 177
Síða 178
Síða 179
Síða 180
Síða 181
Síða 182

x

Bibliotheca Arnamagnæana

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Bibliotheca Arnamagnæana
https://timarit.is/publication/1655

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.