Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1944, Side 75

55
2, Det var almindeligt førend 1750, da der var meere Handels-
fisk, end Handelsskibene kunne rumme, eller overgik de sluttede
Kontrakter med Hamborg og det som lættelig kunde afhandles i
Kiøbenhavn og Dantzig, (efterdi et støre Qvantum vilde have for-
ringet Udsalgspriisen) blev Fisken under adskillige Foregivender vra-
get og snart ikke meere modtaget end hvad man vilde have til be-
melte Afsætning, hvorudover mange naaf de var komne til en vis
Høyde, holdt op at fiske; ligesaa naar større Slagterie tilfaldt, end
at Kiødet kunne lættelig holdes i sin Pris i Kiøbenhavn og paa Pro-
viantgaarden, blev Qvæget ligesaa vraget og undertiden bortviist.
3, Naar Indbyggerne kunde frembringe til Handelen fleere inden-
landske Producter, fik de dog ikke meer af de forlangte Varer, end
det som sædvanlig pleiede at uddeeles iblandt dem, langt mindre
Penge, eller det de kunde oplægge for at gaae et dyrt Aar i Møde.
Dette det eene med det andet, da ingen Vinding kunde forhaabes,
har qvælet al Industrie, giort Folket dovent og betaget Lysten til den
muelige Vindskibelighed.
4, Indbyggerne have holt sig selv, til sin egen Skade, indviklede
i en tyk Uvidenheds Taage: ikke selv at formale det dem tilførende
Kom, ikke selv at bage deraf det forbrugende Brød, ikke selv at
salte Kiødet af deres Qvæg, ikke at virke sin egen Fisk til Klipfisk,
eller forarbeide fordelagtig afsætlige Varer af sin Uld og Skind,
med meget meere af det Mechaniske, som de selv havde kundet
tilveiebringe, men kiøbe slige Nødvendigheder for en dyr Priis fra
Fremmede, og aldrig tydelig føren siden 1750 allerunderdanigst
at forestille denne sin urimelige og unaturlige Afmægtighed. Der-
imod have de Handlende styrket Indbyggerne i denne Dovenskab,
sat sig imod alle foreslagne Forbedringer, hverken oplyst eller vei-
ledet dem til nogen Green af bedre Vindskibelighed, alt formedelst
den Frygt, at skulde Islænderne oplyses og selv forrette disse Ting,
saa maatte deres Forpagtning af Landets Handel lide en stor For-
andring og maaeskee reent ophøre. Det er ikke formeget sagt: De
Handlende og Indbyggerne have hver paa sin Maade rekket hinan-
den Haanden til Landets og Handelens Undergang; i det mindste
have de hver paa sin Maade forhindret den naturlige og muelige
Forbedring til fælles Fordeel.
hindret ved
Handelen
og ved
Uvidenhed