Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1944, Qupperneq 75

Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1944, Qupperneq 75
55 2, Det var almindeligt førend 1750, da der var meere Handels- fisk, end Handelsskibene kunne rumme, eller overgik de sluttede Kontrakter med Hamborg og det som lættelig kunde afhandles i Kiøbenhavn og Dantzig, (efterdi et støre Qvantum vilde have for- ringet Udsalgspriisen) blev Fisken under adskillige Foregivender vra- get og snart ikke meere modtaget end hvad man vilde have til be- melte Afsætning, hvorudover mange naaf de var komne til en vis Høyde, holdt op at fiske; ligesaa naar større Slagterie tilfaldt, end at Kiødet kunne lættelig holdes i sin Pris i Kiøbenhavn og paa Pro- viantgaarden, blev Qvæget ligesaa vraget og undertiden bortviist. 3, Naar Indbyggerne kunde frembringe til Handelen fleere inden- landske Producter, fik de dog ikke meer af de forlangte Varer, end det som sædvanlig pleiede at uddeeles iblandt dem, langt mindre Penge, eller det de kunde oplægge for at gaae et dyrt Aar i Møde. Dette det eene med det andet, da ingen Vinding kunde forhaabes, har qvælet al Industrie, giort Folket dovent og betaget Lysten til den muelige Vindskibelighed. 4, Indbyggerne have holt sig selv, til sin egen Skade, indviklede i en tyk Uvidenheds Taage: ikke selv at formale det dem tilførende Kom, ikke selv at bage deraf det forbrugende Brød, ikke selv at salte Kiødet af deres Qvæg, ikke at virke sin egen Fisk til Klipfisk, eller forarbeide fordelagtig afsætlige Varer af sin Uld og Skind, med meget meere af det Mechaniske, som de selv havde kundet tilveiebringe, men kiøbe slige Nødvendigheder for en dyr Priis fra Fremmede, og aldrig tydelig føren siden 1750 allerunderdanigst at forestille denne sin urimelige og unaturlige Afmægtighed. Der- imod have de Handlende styrket Indbyggerne i denne Dovenskab, sat sig imod alle foreslagne Forbedringer, hverken oplyst eller vei- ledet dem til nogen Green af bedre Vindskibelighed, alt formedelst den Frygt, at skulde Islænderne oplyses og selv forrette disse Ting, saa maatte deres Forpagtning af Landets Handel lide en stor For- andring og maaeskee reent ophøre. Det er ikke formeget sagt: De Handlende og Indbyggerne have hver paa sin Maade rekket hinan- den Haanden til Landets og Handelens Undergang; i det mindste have de hver paa sin Maade forhindret den naturlige og muelige Forbedring til fælles Fordeel. hindret ved Handelen og ved Uvidenhed
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182

x

Bibliotheca Arnamagnæana

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Bibliotheca Arnamagnæana
https://timarit.is/publication/1655

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.