Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.06.1981, Side 76

62
Frísa kvœði
Frísa kvæði
(TSB: D 391)
Der kendes to tekster, her betegnede A og B, samt en del af
en tredje, her betegnet C. Hertil kommer nogle bándoptagelser.
A og B er tidligere trykt ÍGSVÞ III 140-43 under overskrif-
ten “Frísadans”, men hverken A eller B har nogen overskrift. I
C kaldes digtet Frisavísa. Efter islandsk sprogbrug vilde Frisa
þula máske være at foretrække.
Digtet fremtræder i sin islandske form som en tekst med
fordelte roller. En tilsvarende leg pá Færoerne er beskrevet af
V. U. Hammershaimb i Færosk Anthologi I, 1891, s. 269,
men om et islandsk sidestykke dertil haves ingen oplysninger.
Nár Halldór Hjálmarsson betegner digtet som “vitlaust fom-
kvæði” (se nedenfor), synes han ikke at have kendt legen.
Digtet er omtalt og delvis trykt i DGF VIII 446-7. En af-
handling, “Um Frísar, Foroyingar og Frísalandsfólkini”, af
Teake Hoekema findes i Fróðskaparrit 22, Tórshavn 1974, s.
66-100.
A
AM 151a 8vo, bl. 35-6, blandt viser skrevet af Magnús
Einarsson og sendt til Ame Magnusson i áret 1725, jfr. IV s.
xlviii-xlix, 203, 244. Skrevet som 30 (ikke nummererede)
strofer; str. 8 og 14 er forst glemt, men dette rettes ved at “bide
f:” er tilfojet i marg.
I Gamall Kveðskapur s. 89, hvor der gores rede for overle-
veringen af Fimmhundraða kvæði, nævnes en afskrift af dette
digt, som Einar Hálfdanarson har taget efter AM 15 la 8vo i
vinteren 1739-40 i Kobenhavn og som derefter blev afskrevet
pá Island af Halldór Hjálmarsson; den sidstnævntes afskrift
benyttedes af Stefán Þorsteinsson og Gunnlaugur Jónsson, og
endelig har Páll Pálsson bmgt G. J. Overleveringen af Frísa
kvæði er parallel hermed.
Einar Hálfdanarsons afskrift, som har stáet i hans “Syrpa”,
má regnes for at være tabt. Halldór Hjálmarsson har afskrevet
den i Lbs. 2346 8vo under overskriften “Vitlaust Fomqvæde
(úr Syrpunne)”.
Stefán Þorsteinsson har i ÍB 340 8vo, c. bl. 62v-63v,
afskrevet digtet efter Halldór Hjálmarsson, hvis tekst han
nævner som sit forlæg. Om overskriften “Vitlaust Fomqvæde”
bemærkes at den ganske vist er “sannnefne”, men at H. H.