Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.06.1981, Page 96

82
Meinbuga kvœði
De talrige opskrifter viser at digtet har været meget popu-
lært i sidste del af 18. og forste del af 19. árh. Opskrifteme
stammer dels fra Vestlandet, dels fra Skagafjord og Eyjafjord,
en enkelt (nr. 2) fra Ostlandet. Af overskriften i nr. f7 fremgár
at digtet har været sunget.
Teksterne er tydeligvis hovedsagelig nedskrevet efter mundt-
lig tradition. Der er en mængde varianter, men som regel er de
ubetydelige. Forsog pá at gmppere teksterne pá gmndlag af
fælles varianter giver intet klart resultat. Da et nogenlunde
komplet variantapparat vilde blive omfangsrigt og virke kao-
tisk, er der valgt en anden fremgangsmáde. Digtet trykkes nor-
maliseret, hovedsagelig efter nr. 14 og 16 (enkelte tydelige fejl
her rettes uden bemærkning), og der anfores kun fá varianter
som har en sterre udbredelse; disse betegnes kun “nogle”,
“flere” eller “de fleste”.
Som forfatter opgives i nr. 2 og 16 Kolbeinn Grímsson,
men navnet er begge steder senere tilfojet og synes at bero pá
en gisning, bevirket af at der findes et andet vikivakakvæði,
“Eg leit standa eina sætu” (se s. 120), med samme omkvæd
som dette, og her nævnes Kolbeinn Grímsson i enkelte hánd-
skrifter som digteren.
Viðlag:
Meinbugir bægja mér frá brúði,
því er eg hryggur en skjaldan glaður,
sinnulaus sem sofandi maður,
sorgin lúði, sorgin að mig lúði.
1. Þetta kvæðis efnið er,
upp að byrja þanninn fer:
nokkur greifí nefnist hér,
nú skal það útfrægja,
meinbugir bægja,
þessi átti son einn sér,
sendur á annað landið er,
meinbugir bægja mér,
Omkvœd 2 skjaldan, nogle skriver sjaldan. 4 sorgin* 1] + mig flere.
að mig veksler med æ (undertiden skr. æ!) mig; desuden forekom-
mer heit (el. heitt) mig lúði og hjartað lúði.
1 4 útfrægja] víðfrægja flere. 7 seldur nogle. 9 þvi núj þessum el.
þessu flere.