Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.06.1981, Síða 103

Giftingarþula
89
Digte som indholdsmæssigt er
beslægtede med fornkvæði
Giftingarþula
I Giftingarþula (navnet er taget fra den opskrift som neden-
for betegnes H) afviser en pige to eller flere tilbud om en
ægtefælle, men siger derefter ja, da der foreslás en kobmand.
Det nærmest beslægtede sidestykke er en dansk vise, “Den
rette Mand”, Griiner Nielsen, Danske Skæmteviser nr. XXII,
s. 62-5 og 316. En islandsk vise af samme art er fomkvæði nr.
93, II 52-4, jfr. ogsá VI 182-3.
Den ældste optegnelse (ca. 1700) af Giftingarþula, trykt IV
118-19 (og tidligere IGSVÞ III 119-20), indeholder kun
þulaens forste del.
Hentydninger til þulaen findes i Jón Ólafssons (d. 1779)
Lexicon, AM 433 fol., VII. Det hedder her om ordet
“prestmaðr” at det “non adeö recens est compositum, nam
exstat in veteri carmine saltatorio, qvod incipit Wt á torg, ætla
eg mier at rijda, etc.” og der citeres fra “ultima stropha”
ordene “eru Raadin þijn” (overstregede) og “a/m er su sem
þess naair at bijda, at sofa hiaa hónum prest manni aa sijdan”.
Henvisningen til Út á torg skyldes forveksling med en anden
beslægtet þula (jfr. IV 118, str. 22, og nærv. bd. s. 95 “Torg-
þula”), og citatet kan ikke være fra “ultima stropha”, da
þulaen skal slutte med at pigen fár tilbudt en mand som hun er
tilfreds med.
Bortset fra de nævnte fragmenter er Giftingarþula kun
overleveret i opskrifter fra Í9. árh. Der kendes otte tekster,
nedenfor betegnede A-H.
Giftingarþula beskrives i ÍGSVÞ III 115 som en tekst der
blev anvendt i en leg, hvor ordene efter omstændighederne
kunde varieres med improviserede hentydninger til de
tilstedeværende personer. I de bevarede former er der
intet som bekræfter denne beskrivelse.
A
Lbs. 587 4to, III. Her findes som bl. 52-77 et hæfte i oktav
med titelblad “Þulur skrifaðar eptir minni af Benidikt Sveins-
syni Salamand” (denne mand er ikke identificeret). Neden-