Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.06.1981, Side 124

110
Vorgœla. Fuglheillaljóð
Fornkvæði nr. 39 er imiteret. Digtet slutter med at ud-
trykke forventning om deit himmelske salighed, og omkvædet
ændres da til “fagurt sijngur Seraphim”, i sidste vers “þar
fagurt sijngur saala mijn”.
Satirisk brug af omkvæd fra ridderviser findes i folgende tre
digte.
Fuglheillaljóð
Et digt med denne overskrift, tilskrevet Gunnar Pálsson
(1714-91), findes i Lbs. 2361 8vo, som bestár af lose unum-
mererede blade skrevet af Halldór Hjálmarsson (1745-1805);
overskrift: “Sr G(unnari) P(áls) S(yni) eignad, skrifad eptir
hende Holmf(rídar) S(ystur) m(innar)”. Andre afskrifter gár
tilbage hertil: ÍB 340 8vo c, bl. 51v-53v (sr. Stefán Þorsteins-
son, direkte efter Lbs. 2361); JS 254 4to (Gunnlaugur Jóns-
son, jfr. VI, s. xi xn, efter ÍB 340, jfr. bd. V, s. xxxii); JS 273a
4to, III 17 (Jón Sigurðsson, ogsá efter ÍB 340). Digtet er
skrevet for at spotte en mand som har drevet fuglejagt pá en
sondag. I de tre sidste strofer er der visereminiscenser, idet de
begynder med “Fuglinn í fjörunni” (jfr. s. 131) og slutter med et
omkvæd fra fomkvæði nr. 30:
Fuglinn í fjórunni,
fullr er hann med galldr:
skióttu hann ecki á helgum dege,
því hann heiter Tialldr,
þar sem ódlíngar framrída.
Fuglinn í fíórunne
hann heiter Skotfrí;
ecki er gott ad kla1 ser
vid hans hexerie,
og allra síst á Sunnudógum
bi, bi,
þar sem ódlíngar framrída.
Feitt er þitt Villebrád
og bordadu nu vel,
veitstu ad þad er Sunnudagr,
satt eg tel,
smyrdu þig med fuglasmollti
og feitum Sel,
þar sem odl(íngar) f(ram)r(ída).
1 kliá IB 340.