Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.06.1981, Page 126

112
Hellu kvœði
um, s. 109-11, og Lbs. 2130 4to, hvor det stár umiddelbart
efter Bjúgnefs bragur, s. 288-91. Digtet indledes med folgende
omkvæd (“Vidqvædid” 318):
Kaupmann sína kjæru fann,
knár ad Hellu vendi,
opinn hitti Einars rann,
og agjætt finnur qvendi,
Riddarin temur folann sinn med vendi.
Derefter folger selve digtet (13 strofer), hvor ordene “Kaup-
mann sína kæru fann” og “Riddarinn temur folann sinn með
vendi” (fra fornkvæði nr. 1) indflettes i alle strofer. Som
eksempel anfores den forste:
Mátti siá þar mann a ferd
mar alklipptum rýda,
hángir gillt á sydu sverd,
svo hefur borist vída,
meinast klædi mikillsverd
mundar geisla (geisli 2130) skýna vann:
ka/pmann sina kjæru fann:
á Hellu reinist reisann skérd,
refla skordu kendi
riddarinn temur folann sinn med vendi.
Digtets ridder er en (dansk) kobmand som kaldes “Thó-
ager” og synes at komme fra Ólafsvík; han kommer ridende til
gárden Hella (gárde med dette navn findes i Breiðavík og
Neshreppur), hvor han overnatter hos Einar og Sigga og deler
seng med den sidstnævnte, som tydeligvis er Einars kone.
Digtet tilegnes de to: “Einari kvonkál (o: kokkál, hanrej)
afhendest, I og hans menja skordu, hefur ei meira híngad
fréttst, 1 ad Húnavatni nordur”. Ogsá dette digt er formentlig
fra 18. árh. (tedrikning omtales).
Fornkvæði og þulur
En þula kan være et remsedigt, hvor de samme situationer
gentages gang pá gang med nogenlunde de samme ord (Fúsen-
tesarþula, Giftingarþula). Men ordet bruges tillige om digte
som særlig er beregnet pá at reciteres for born; beslægtet digt-