Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.06.1981, Side 135

Fornkvœði og vikivakakvœði
121
Omkvædet alene med tilfojet “Kolbeirn Gr. s.” citeres af
Guðmundur Ólafsson, N 1, IV, bogstav M, s. 85.
Jón Ólafsson har omkvædet i en afvigende form; i AM 433
fol. bd. II under “bugr” nævnes sammensætningen “mein-
bugr, ut in Carm(ine) Saltatorio: Mein-bugir bægia mier fraa
Brwdi, neydist eg þvi aa næturnar vaka longum. Sorginn mig
lwdi. Sorgin mig lwdi.”
Setjum gullsöðulinn á gangvarann væna,
við skulum riða í lundinn þann græna.
Omkvæd i fornkvæði nr. 2 i den VII 121 trykte form (i
andre versioner af samme vise, III 249 og IV 120, bruges
andre omkvæd).
Det samme omkvæd anvendes i flere vikivakakvæði:
1. “Hávan dansinn hefjum”, AM 152 8vo 2, trykt ÍGSVÞ
III 237-9, KD II 97-100.
2. “Byijast litil Bifurs skeið”, AM 717 fa 4to; Add. 11181,
82v; Lbs. 956 8vo. Trykt KD II 60-62.
3. “Andlega vil eg líking ljóst”, Lbs. 1988 8vo; JS 495
8vo.
4. “Eg hefi hugað að efna mér”, JS 588 4to; ÍBR 152 8vo.
Trykt KD II 116-20.
5. “Skemmti eg mér með fögrum fræðum”, JS 470 8vo, LI
kvæði.
6. “Hildi vildi eg hrannar brunna”, JS 256 4to, 99-103.
Skipin liggja hér við sand,
þar er á fjöldi kalla,
dagur fagur prýðir veröld alla.
Omkvæd i fornkvæði nr. 59 (I 175-6). Optaget i ændret
form som omkvæd i et digt om dommedag, “Nógu þykki mér
nóttin löng”, trykt i Ein Ny Wiisna Bok, 1612, s. 108-10 (i
den del af bogen som ifolge fortalen er digtet af Einar Sigurðs-
son, 1538-1626):
Dimmt er í heiminum, drottinn minn,
deginum tekur að halla,
dagur fagur prýðir veröld alla.