Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.06.1981, Side 140

126
Fornkvœði og vikivakakvæði
andre blevet fjernet fra hándskriftet og kendes ikke andre
steder. Se KD I, s. clxxviii-clxxix.
Fuglarnir syngja fagurt á aldinkvist,
lukkan bar mig langt í burt frá angist.
Omkvæd i et vikivakakvæði, “Misjafnt gengur mönnum
hér”, JS 470 8vo, digt nr. xli. Omkvædet alene er optaget i
Jón Ólafssons ordbog, AM 433 fol., bd. I, under ‘aldin’, med
kildeangivelse “in cantilena qvadam nutricum, seu næniis”;
for “bar mig” stár “ber mann”.
Omdigtede former findet i et par vikivakakvæði med gude-
ligt indhold:
Útvaldir syngja sætt í himna vist,
lausnarinn bar oss langt í burt frá angist.
ÍB 136 8vo, 68, “Sérhver ætti að hugsa hér”.
Englarnir syngja
í sælunnar vist,
hvað skal mann so þyngja
að hafa ei þangað lyst?
Lausnarinn bar oss langt í burt frá angist.
ÍB 213 8vo, 4r, “Adams fallið olli því”.
Omkvædet findes i en færosk vise i blandet dansk-færosk
sprogform, CCF VI 150: “. . . . glaður á liljukvisti. . . . Lykken
bær man ærlig uden angist”.
Göngum á gólf fram,
vér berum fagurleg<a> fót um borg og hallir,
vér erum jónfrúinnar menn allir.
Omkvæd til et vikivakakvæði, “Mig bað lundur fálka fanna”,
JS 257 8vo, trykt ÍGSVÞ III 265-6, KD II 108-10.
Jfr. dels en linje i et færosk viseomkvæd, “her vil eg á
gólvið fram at dansa” (CCF II 404, m.m.), dels et dansk, “Vi
er (alle) jomfruens mænd” (DGF IV 368-74).