Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.06.1981, Page 148

134
Enkeltstrofer. - Spredte noter
Tidsskr. eller har det samme omkvæd. Derimod forekommer
omkvædet i adskillige andre færoske kvad: CCF I 612, II
375, III 70, V 1 16, 235, VI 140, 419. Forste linje kan have
formen Stígum fastari á gólv (III 70), ‘fastari’ er den færoske
form der svarer til isl. ‘fastar(a)’.
Óluvu kvæði blev i Ant. Tidsskr. ledsaget af en melodi, om
hvilken Hammershaimb oplyser, at den er “bekendt ved
Syngemester [Henrik] Rungs optegnelse deraf, benyttet og
udgiven til P.R.s digt “Slaget ved Slesvig”” (der menes digtet
“Páskeklokken kimed mildt” af Carl Ploug, som skrev digte
under navnet Poul Rytter); i Ant. Tidsskr. trykkes melodien
“udsat for pianoforte af Organist Berggreen” (s. 306-7). Om
denne melodi siger Thuren (Folkesangen paa Færoeme, 1908,
s. 188) at den “nærmest maa opfattes som en fri kunstnerisk
Bearbejdelse af et overleveret Stof’. Pá Island blev den kendt
og udbredt i 1870erne gennem Jón Ólafssons digt “Máninn
hátt á himni skín”.1 Bjarni Þorsteinsson (íslenzk Þjóðlög,
s. 633) forsoger at bevise at melodien er af islandsk oprin-
delse og begrunder dette med at Grímur Thomsen i et brev
skrevet 1895 har anfort en udtalelse af Jón Sigurðsson, at
denne i sin ungdom (altsá ca. 1820, idet J.S. var fodt 1811)
ofte horte sin moder nynne den. Det er meget muligt at J.S.,
da han skrev sit ovenfor gengivne notat om et “fornkvæði, sem
var til fyrir vestan”, har tænkt pá sin moders sang, men hvis
det er rigtigt refereret at han har fortalt Grímur Thomsen, at
hendes melodi var den samme som blev udgivet i Ant.
Tidsskr. og som faktisk fík sin form i Kobenhavn 1848, er det
klart at han har taget fejl.
Samtidig med at Bjarni Þorsteinsson ivrigt forfægtede melo-
diens islandske herkomst tog han sin tekst fra Ant. Tidsskr.,
altsá fra en færosk kilde, men med enkelte afvigelser der má
skyldes hukommelsesfejl. Den er altsá af samme art som de i
bd. VII, s. xxxi og lix nævnte eksempler, der viser at islændere
havde lært begyndelsen til Óluvu kvæði udenad efter den
trykte udgave.
En norsk variant til strofen ovenfor er trykt blandt “50
1 Dette digt blev forst sunget ved et fakkeltog i Reykjavík 31/12
1871 og trykt i Þjóðólfur 23/1 1872; om melodien oplyses at den er
det færeske “vikivakalag”, Góða skemtan gjöra skal. Báde digtet og
melodien, der betegnedes som “Færeyskt lag”, blev optaget i Söngvar
og kvæði, útgefandi: Jónas Helgason, 1. hepti, Rvík 1877, s. 19-21.