Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.06.1981, Blaðsíða 157

Melodier
143
Da Bjarni Þorsteinsson omkring 1880 begyndte at
optegne islandsk folkesang, modte han kun ringe for-
stáelse, og muligheder til at foretage indsamlingsrejser
havde han ikke. Af visemelodier har han kun fáet fat pá
nogle fá.1 Fra 1960erne og 70eme haves der nogle
bándoptagelser med melodier, overvejende fra det ost-
lige Island, en landsdel som BÞorst. kun synes at have
haft ringe kontakt med.
Om langt den storste del af de islandske fomkvæði
har man ingen anelse hvordan de blev sunget. Det
meget fattige eksisterende materiale er fremlagt og dis-
kuteret af Hreinn Steingrímsson i Sagnadansar, 1979, s.
395 ff. Det drejer sig om 12 viser:
Nr. 1, Ólafur reið með björgum fram, Sagnadansar
405-6.
Mel. optegnet af A. P. Berggreen 1843, trykt 1845
(VII 146-7).2.
1 Bjarni Þorsteinsson, som ikke blot var samler, men ogsá optrádte
som pædagog der lagde hjemligt materiale til rette for islandsk sang,
har gjort et par forsog pá at udfylde lakuneme i islandsk visesang ved
lán andre steder fra. I Islenzk Þjóðlög 510 ff. optog han 10 islandske
fornkvæðitekster ledsaget af Laubs danske melodier til de tilsvarende
danske viser. I íslenzk vikivakalög og önnur íslenzk þjóðlög, 1929,
erstattede han fem tekster som er overleverede i sangsamlingen
Melodia fra 17. árh. (se IV s. xxvi) med fornkvæðitekster som kan
synges til de samme melodier (jft- Sagnadansar 397-8). Sandsynlig-
heden for at denne ombytning er rigtig má betragtes som minimal.
2 Denne melodi, som Berggreen noterede efter Gísli Thorarensen,
stammede máske fra latinskolen pá Bessastaðir, hvor G. Th. havde
været elev i árene 1836-40. Der findes nemlig en fortegnelse, trykt
íslÞjóðl. 572-4, som Páll Melsteð skrev 1893, over “visur og vers”
der blev sunget pá Bessastaðir i hans skoletid (árene 1828-34), og
blandt dem nævnes Ólafur reið með björgum fram. I árene 1877-88
udgav Jónas Helgason (organist i Reykjavík) nogle melodihæfter,
“Söngvar og Kvæði”, hovedsagelig fremmede melodier med islandske
tekster; i andet hæfte, 1878, s. 35, blev Berggreens melodi til Olafs-
visen optaget med betegnelsen “íslenzkt þjóðlag”. Disse hæfter blev
meget populære og udovede i sin tid stor indflydelse pá islandsk sang.
Det er uden tvivl forst og fremmest gennem dem, at melodien til
Olafsvisen blev placeret som den eneste almindelig kendte islandske
folkevisemelodi (jft- íslÞjóðl. 491).