Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.06.1981, Side 162

148
Udgaven 1854-85
nye samfund folte sig “som arving af Nordisk Literatur-
Samfunds midler” forpligtet til at afslutte fomkvæði-
udgaven med et 4. hæfte, og arbejdet blev 1885 over-
draget til Pálmi Pálsson, som i maj dette ár tog
universitetseksamen (magisterkonferens) i nordisk filo-
logi i Kobenhavn. Hæftet, som kom til at bestá af vi-
serne nr. 57-66, udsendtes allerede samme ár.
Af Pálmi Pálsson papirer, som findes i privateje,
fremgár at han har forberedt udgivelse af yderligere 18
viser, som da vilde have fáet numrene 67-84, men de
blev ikke trykt.1 Bestyrelsen af Samfund har tydeligvis
onsket at fá hæftet hurtigst muligt fra hánden, og man
besluttede da, kun at trykke de viser som Grundtvig
havde náet at skrive indledninger til, sáledes at hæftet
“kunde fremtræde som de tidligere udgiveres eget ar-
bejde”, som det hedder i en “Efterskrift”. Udgaven blev
sáledes en torso. Der manglede flere viser som med
rette burde have stáet der, og særlig mátte man savne en
vejledning om de benyttede hándskrifter og nærmere for-
klaring af en række kildebetegnelser (som “Arch.”,
“cod. Holm.”, “G. ív”, “Giss. Sv.”, “J. Steph.”, “kgl.
fol”, “kgl. okt.”), der ikke var umiddelbart forstáelige.
Hvad tekst og varianter angár er den gamle udgave
næsten overalt pálidelig. Men retskrivningen er normali-
seret og talesprogsformer som ikke var velsete i det 19.
árhundredes litteratursprog ændres gæme, dog ikke helt
konsekvent: dottur og brodur (nom.) ændres til dóttir og
bróðir, hondur til hendur, kuollde til kveldi, hvorier til
hverir, hvornenn til hvernig, þettad til þetta, þaug til
þau, jeg til eg, onguann og ongvumm til engan og
engum, hef (1. pers.) og hefur (2. og 3. pers.) til hefi og
1 De 18 viser har i nærv. udgave numrene 71, 68, 69, 67, 72, 70,
89, 88, 85, Frísa dans, 83, 86, 93 (kaldt “Meyjarþrá”), 87 (“Húsfrúr
kvæði”), 91 (“Bragðarefirnir”), 92 (“Brottnám bóndadóttur”), 100,
97 (“Draumkvæði”).