Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.06.1981, Page 214

200
Lebenumre
Nr. 110
1. VI 127-8.
2. VII 38.
Udgaver:
ÍGSVÞ, 1903, IV 302-3.
KD I 189-91.
Sagnadansar 326.
Digtet er i TSB “excluded for stylistic reasons” (s.
320). Det kendes báde fra Norge (Landstad s. 822-4,
Norsk Folkedikting IV, 1962, s. 112-13) og Sverige.
Uden lobenumre er de tre digte VIII 17-74 (Fúsentes
kvæði, Frísa kvæði og Komumanns kvæði), samt en
række fragmenter:
Tófa kvæði, IV 10, et spottedigt om samtidige be-
givenheder.
En vise (?) om Ásmundur flagðagæfa, V 211; hvis en
sádan vise har eksisteret, kan den have været af lig-
nende art som Þorgeirs rímur.
Rester af en skæmtevise om en kælling, VIII 115-16.
I Guðm. Ólafssons ordbog citeres tre ellers ukendte
viser:
En vise om en abbed og en hirðstjóri, “Ábótinn í
klaustrinu”, IV 8.
En vise om en burgeis og hans ráðskona, “Burgeis
einn i búi sat”, IV 9, jfr. V 209, 210. Sentensen “opt
blekkir orðslægur einfaldan” er optaget í Hallgr. Sche-
vings samling af islandske ordsprog, íslenzkir málshættir
II, 1847, s. 24.
En vise om en bonde og hans hustru, “Konan talar
við bónda sinn”, V 210.