Dúgvan - 01.08.1918, Síða 4

I en højere Rangklasse.
F or tæ 1 1 in g fra det virkelige Liv.
Af Provst 17/. Sørensen, Skanderborg.
Ofte havde jeg set ham om Sommeren ligge
paa Fortovet oi; luge Græsset bort — om Vinteren
komme fra Skoven med visne Grene, som han
havde Lov at hente. Mange Gange havde jeg
tænkt: Du skal dog g.-;re Alvor af at gaa hen og
tale med ham; men det var hidtil ikke blevet til
noget. Endelig en Dag brød jeg overtvært, gik
ind, hvor han boede, for at se, hvorledes han
havde det.
Uheldigvis var han ikke hjemme; men en
Nabokone lovede at hilse fra mig og bede ham
komme hjem til mig.
Kort efter indfandt han sig — sortsmudset i
Ansigtet som altid, — paa det mørke Haar, som
Alderen ikke havde graanet, sad en smudsig
Kasket; en sort, temmelig lang, luvslidt Jakke og
dito Benklæder fuldendte Paaklædningen. Ryggen
var krumbøjet og Hovedet ludende, ret et Billede
paa en Slider, som nu ikke kan mere, en af dem,
der har levet paa Skyggesiden.
--------De kommer aldrig i Kirke, sagde
jeg til ham, efter at han først havde fortalt, hvor-
ledes det gik ham: at han var nogenlunde rask og
endnu kunde fortjene baade til Logis og Føde.
Nej, jeg kommer der aldrig, jeg har ikke
Klæder, som jeg kan være bekendt at mrtde i, —
og jeg kan ikke høre, hvad der bliver sagt; jeg
kan heller ikke se, og hvis jeg kunde se, vilde det
dog ikke hjælpe mig noget, for jeg kan ikke læse.
Jeg maatte give ham Ret i, at han havde
Grund for at blive borte fra Gudstjenesteh i Kir-
ken, og jeg talte saa om, at man jo ogsaa hjemme
kunde tænke paa Gud. Jeg spurgte: Beder De
Fadervor ?
Nej, — det har jeg glemt for længe siden,
hvis jeg ellers nogensinde har kunnet det ....
Har De da slet intet, som De har at sige
til Gud?
Jo, hver Morgen og hver Aften folder jeg mine
Hænder og siger: Vær mig fattige Synder naadig
for Jesu Skyld!
Jeg mente, at det var en god Bøn og spurgte,
om han ikke vilde være glad, hvis jeg kunde
skaffe ham et Sted, hvor han hver Søndag kunde
gaa hen, faa Evangeliet læst, sunget en Salme og
bede Fadervor.
Han nævnede selv en Familie, som han gerne
vilde komme til hver Søndag, hvis jeg kunde faa
Sagen ordnet; han havde kendt den fra gammel
Tid og kom der ogsaa nu af og til.
Med største Beredvillighed gik de paagældende
ind paa mit Forslag, og fra den Dag var »sorte
Mads« stadig Søndagsgæst hos disse Mennesker,
som saa holdt Andagt med ham, paany lærte ham
Fadervor og hver Søndag trakterede ham med
hans Yndlingsret, som han ikke ønskede afløst af
noget andet: skidne Æg.
— Jeg véd saamænd ikke, hvad han er mest
glad over — sagde en af Husets Døtre engang til
mig: enten Evangeliet eller Æggene!
Saaledes gik et Par Aar, og saa døde »sorte
Mads«. Uden forudgaaende Sygdom. Han fandtes
en Morgen livløs i sin Seng.
-----Han skulde begraves om Søndagen efter
Gudstjenesten.
Jeg gik fra Kirken henover Kirkegaarden for
at udføre Jordfæstelsen, men blev standset i min
Gang af en ældre Køjbmand, hos hvem »sorte Mads<
i sin Tid havde arbejdet.
Kendte De »sorte Mads«, som nu skal begra-
ves? spurgte Købmanden.
Ja, lidt — og jeg fortalte saa ganske kort, at
jeg havde faaet nogle Venner til at modtage ham
i deres Hus hver Søndag.
Véd De, at han har været i Tugthuset?
Nej, det vidste jeg ikke.
Ja, da skal De vide det, tør De begraver ham,
og jeg vil gerne have Lov til, før De siger noget
ved Graven, at fortælle Dem, hvorledes han
kom der.
Det er nu mange Aar siden, fortsatte Køb-
manden, at jeg en Morgen fik Bud fra en gammel
Arbejder, som laa for Døden, om jeg vilde komme
hen til ham, for han vilde endelig sige mig noget,
før han dode. Jeg gik straks derhen, og- næppe
havde jeg sat mig ved Sengen, før den døénde
sagde til mig: Véd De, at s*sbite Mads« — han
er, som De nok har hørt min Broder, — har været
i Tugthuset? — Nej. det Véd jeg ikke, men siden
De nu siger det, synes jeg nok, at jeg for la'ng
Tid siden har hørt det! — Ja, da har han det, og
nu skal De, høre. hvorledes han kom der; jeg
kan ikke dø rolig, før jeg har fortalt det.
Det er nu mange Åar siden, sagde den døds-
syge Mand, at der var blevet stjaalet Hestemanker
og Hestehaler ude paa Marken, og ingen vidste i
lang Tid, hvem det var, sotn havde begaaet Tyve-
riet; men Mistanken begyhdte at falde paa mig.
En Dag kom saa min Brdder, Mads, ind til mig
og sagde, da vi var blevet ene: Det er dig, som
har stjaalet Hestehalerne! — Ja, det er, sagde jeg.
Hvad kan det nytte, fortsatte Mads, at Du kommer
i Tugthuset? Du har Korte og Børn, og I bliver
alle ødelagte, men jeg er ugift, og ingen bryder
sig om, hvordan det gaar mig. Derfor er det nu
mig, som har stjaalet Halerne; jeg gaar selv hen
og melder mig til Herredsfogden . . . Saa kom
Mads i Tugthuset, og alle troede, det var ham,
som var Tyven, men det Var mig, og det har jeg
villet fortælle Dem, før jeg* dør. Jeg vil dog have,
at én skal vide det.
Og det har jeg nu i de mange Aar, der er
gaaet siden, sagde Købmanden, ikke fortalt til
nogen; men nu, da »sorte Mads« er død, syntes
jeg, at De skulde ‘vide det, før De kaster Jord
paa ham.
-----Nu er Købmanden ogsaa forlængst død,
og de er alle borte, som havde noget med denne
Historie at gøre; men en Gang fortalte jeg dette,
som jeg her har skrevet, til en Præst og sagde
til ham: Hvad siger De om en saadan Stodder,
der ikke engang kan Fadervor, men dog beder
hver Dag: Vær mig fattige Synder naadig for
Jesu Skyld, og som har givet en saadan uhyre Op-
ofrelse, at han for sin Broders Skyld er gaaet i
Tugthuset?
Jeg siger, sagde Præsten: Lian er rykket op
i en højere Rangklasse!
Ja, det var netop det, han var. Han var i en
højere Rangklasse!
Et kæmpemæssigt Verdensværk.
I Amerika er en kæmpemæssig Af holds-Ency-
clopædia under Forberedelse. Den skal give Be-
sked om alt Afholdssagen og Alkoholspørgsmaalet
vedrørende. Udgivelsen besørges af Anti-Saloon-
Ligaen.
Redaktør Larsen-Iædet, »Afholdsdagbladet«,
har faaet Anmodning om at skrive de Afsnit, der
behandler Forholdene i Danmark: Drikkeriet i
gamle Dage, Af holdsbevægelsens Opstaaen og
Udvikling, de enkelte Af holdsselskabers Historie,
Biografi af alle mere kendte Afholdsmænd og
Kvinder i Fortid og Nutid. Alkoholforbrugets Stigen
og Dalen gennem Tiderne, Alkohollovgivningen og
endelig færøske, islandske, grønlandske og dansk-
vestindiske Ædruelighedsforhold.
Redaktør Larsen-L.edet har anmodet Mejeri-
bestyrer Jensen om at fremskaffe de nødvendige
Oplysninger fra Færøerne.