Færøsk Kirketidende - 01.10.1890, Blaðsíða 1

Færøsk Kirketidende - 01.10.1890, Blaðsíða 1
Færøsk Kirketidende. Udgivet af EMIL BRUUN. i. Aarg. Oktober 1890. Nr. i. Til Læserne! For halvandet Aar siden knælede der for Frue Kirkes prægtige Alter i Kjøben- havn en Skare unge Mænd, som havde endt deres Beredelsestid, og som nu af Sjællands Biskop indviedes til Præste- gjerningen. De skulde alle bringe det samme glade Budskab ud i Verden, men til højst forskjellige Steder: Nogle skulde blive i Danmark, en skulde til Grønlands Is, en til Vestindiens glødende Egne, og to skulde bringe Naadens Evangelium til Færøernes fromme Fiskere, som det blev sagt. Det Ord, hvormed den gamle Biskop sendte os ud, hver til sin Del af Verden, det var dette: »Gud vil, og Du skal!« Det vaj visselig et godt Ord at faa med til I.edestjæme paa Livets Veje, et Ord, der passede til os alle, hvor forskjellig vor Gjerning end maatte blive, thi der ligger i dette Ord baade en mægtig Trøst og en ubetvingelig Kraft. — Naar jeg nu i Dag udsender over Færøerne det første Nummer af dette Blad, da ved jeg vel, at der er megen Grund til at ængstes derved; ikke blot dette, at jeg spørger mig selv: Har Du Midler til at føre denne Sag igjennem? Thi er det Herrens Værk, da skaffer han nok Midlerne dertil, han er jo dog baade timelig og aandelig al Rigdoms Kilde. Men jeg ængstes langt mere over, at jeg nødes til at spørge mig selv: Har Du Kræfter og Evner til at føre en saadan Sag igjennem? Jeg ved det ikke! Men jeg tror, det er Guds Vilje, at ogsaa I her- oppe skulle faa, hvad andre Folkeslag allerede i lang Tid have høstet saa rig Velsignelse af, et Blad, der ikke sysler med denne Verdens Ting, men som vil bringe Jer Nyt fra Guds Rige — og er det Guds Vilje, da har jeg ikke I.ov at sige med Moses: »Herre, send hvem Du ellers vil; jeg for- staar ikke at tale!« Da gjælder det at huske: »Gud vil, og Du skal!« Derfor lægges der i Dag Haand paa Ploven, i Jesu Navn begynder jeg denne lille Gjer- ning i Haabet om, at Velsignelse vil følge den; i et Aar agter jeg foreløbig at prøve, hvorvidt det kan lykkes, og lykkes det ikke, da slutter jeg i Ydmyghed, hvad der blev begyndt i Haab, vidende det, at det saa ikke var givet mig at kunne føre denne Sag til Ende. Hvordan det saa end gaar, maa vi her som altid sige: »Guds Vilje ske! Guds Vilje er altid den største!« E. B. Præken paa 12te Søndag efter Trinitatis. »Alverden nu burde sig fryde, Med Salmer mangfoldig udbryde; Men mangen har aldrig fornummen, at Rosen i Verden er kommen.« Ja, Herre Jesus, vi ved det, at mangen aldrig har fornummen Din Eødselsglæde: ikke blot de, som maatte gaa bort fra denne Jord i Forventningens Tider, før Tidens Fylde oprandt, ikke blot de heller, der ved vor Sløvhed endnu maa sidde i Hedenskabets Mulm og Mørke, men ogsaa mange af os, der smykke os med Kristen- navnet, have i Virkeligheden »aldrig for- nummen, at Rosen i Verden er kommen!« Nu er det da vor Bøn til Dig, Herre Frelser, at Du ret vil lade os føle Kristen- troens hellige Glæde i vore Hjærter, væk os af Søvne, Herre, og lad Dit mægtige Effata lyde over os! Amen! Evangelium (Nye Texter): Matth. 12, 31—42. Vi have sikkert alle prøvet, hvad det vil sige, naar vi ligge i den dybeste Søvn og saa blive vækkede; vi kjende alle, hvorledes man saa kan fare op og synes, man nu maa op til Dagens Arbejde, og saa kan man dog et Øjeblik efter synke „kMATSBØ* ^ TORSHAVN ^

x

Færøsk Kirketidende

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Færøsk Kirketidende
https://timarit.is/publication/24

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.