Færøsk Kirketidende - 01.12.1890, Blaðsíða 3

Færøsk Kirketidende - 01.12.1890, Blaðsíða 3
sionstidende«, paa lønnede og beskikkede Missionærer, paa Overbestyrelser, Under- bestyrelser og alt, hvad dermed følger; thi det er ikke den indre Mission, jeg taler om, men indre Mission i Almindelighed — og om den mener jeg da, at den ikke alene er heldbringende og gavnlig, men at den er aldeles nødvendig, om levende Kristendom ret skal trives i et Folk. »I ere Jordens Salt« — men om jeg havde Salt i mit Forraadskammer og ikke brugte det, hvad gavnede det da? — mon ikke Kjød og Fisk ligefuldt raadnede? I den Menighed og i det Folk, hvor der intet mærkes til »indre« Mission, staar det ikke godt til — »indre« Mission er ikke blot nødvendig for Livets Yæxt, den er ogsaa et Tegn paa Livet. Nu er det altid en vanskelig Ting at tale om det, man ikke kjender til — for mig at tale om Forholdene i Almindelig- hed, da jeg kun kjender noget til dem i ét Præstegjæld — men hvad der ikke passer, behøver man jo ikke at tage sig til Hjærte, og noget passer nok paa alle Menigheder. Det, jeg vilde sige, var da det: at jeg aldrig har hørt om nogen egentlig indre Mission heroppe paa Kristen- dommens Omraade. Jeg har baade hørt og set, at Politikken har sine Missionærer ■— ikke alene dem, der rejse om og prædike Had mod ander- ledes tænkende, men ogsaa de »faste« Folk i Bygderne, der holde den politiske Interesse i l ive mellem Valgkampagnerne. Jeg ser, at Af holdsfolkene drive indre — eller maaske hellere »ydre« Mission, efter- som øerne jo langt fra endnu ere vundne for Maadehold — end sige Afhold — jeg hører, at Vennerne af færøsk Sprog og Sæd drive indre Mission, jeg mærker at der missioneres paa Landboomraadet — men i det største og vigtigste for alle Men- nesker som for Færinger, der ser, hører j eller mærker jeg ingen Mission. Hvad siger Du? Missioneres der ikke paa Kristendommens Omraade? Hvad gjøre da Præsterne? Ja! paa en Maade har Du Ret — de missionere naturligvis — og dog ikke paa den Maade, jeg her taler om. Du som er en Færing, Du ved ogsaa, hvorledes det normale Forhold er heroppe mellem Præst og Menighed. Jeg siger ikke dette for at undskylde mig selv eller mine Kaldsbrødre. Menigheden be- handler sin Præst forekommende og venligt og viser ham al muxig Agtelse, men — om han end gjør sig al mulig Umage for at blive Færingerne en Færing — det lykkes ham dog aldrig. Folk ville bestandig mærke, at han har en anden Tankegang, en anden Opdragelse, en anden Levemaade, et andet Sprog (selv om han kunde tale Færøsk) og andre Vaner, selv om han kan tilegne sig Folks Interesser. En dansk Præst vil aldrig blive regnet som »en af vore egne«. Og som det synlige Tegn herpaa staar, at der vistnok saa godt som aldrig kommer en virkelig selskabelig Omgang i Stand mellem den danske Præst og den færøske Menighed — Præsten lever »paa dansk« i Præstegaarden, Folk »paa færøsk« omkring i Husene — derfor kan der naturligvis godt være et hjærteligt — ja! et Kjærlig- hedsforhold til Stede mellem Præsten og Folk i Menigheden. Dette gjør ikke Præsten skikket til Mission i Hjemmene. En anden Hindring er de mange Sogne og de store Afstande,'og endelig dette—som en Mand fornylig sagde til mig — at Folk heroppe anvise Præsten: Prædikestolen, Alteret og Sygesengen som hans Virkefelt, der kan han prædike saa meget, han vil, udenfor skal han være som »et naturligt Menneske«. Der kan med Guds Hjælp udrettes meget paa Prædikestolen, for Al- teret og ved Sygesengen, men skal Menig- heden ret voxe sig stærk, og Kjærligheds- livet grønnes og bære Frugt, saa maa dej- en Lægmandsvirksomhed til i Hjemmene. Mange Folk tro nu en Gang, at »Præsten taler saaledes, thi han er Præst«. Præsten maa finde troende og forstandige Mænd og Kvinder til Hjælp i Gjerningen, da først frugter det ret. l æs en Gang Pastoral- brevene, saa skal Du se, hvor højt Paulu.s sætter denne Lægmandsvirksomhed. Nu er det vist, at der rundt om findes mange fromme Mænd og Kvinder, men de holde sig i det skjulte, de sætte ikke deres Lys paa en Stage, men under en Skjæppe, tvært imod Herrens Ord — det er endnu ikke gaaet op for dem, hvad Herren for- langer af dem. En gammel elskelig Mand har jeg i mit Præstegjæld, som allerede i henved 30 Aar har haft en lille Mission blandt de smaa, og jeg tror, den har baaret velsignde Frugter — en yngre Mand er der ogsaa, som saa smaat har begyndt, men ellers er alt hos os tyst og stille. Fortæl nu her i Bladet lidt om, hvorledes det gaar andre Steder, thi Meningen med dette Blad er jo først og fremmest at arbejde for indre Mission, om jeg ellers har forstaaet Me- ningen ret. Maaske er der nu en og anden troende Mand, som nu spørger: Hvorledes skal en Mission da sættes i Gang. Ja! der er mangfoldige Maader at virke paa. Du kan f. Ex. vælge Dig den Opgave, at besøge gamle og syge Folk, tale lidt med dem, læse lidt for dem, være dem til lidt Opmuntring og Adspredelse, eller Du kan samle Børnene om Dig og tale med dem, om Du dertil har Evner,

x

Færøsk Kirketidende

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Færøsk Kirketidende
https://timarit.is/publication/24

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.