Færøsk Kirketidende - 01.02.1892, Blaðsíða 1

Færøsk Kirketidende - 01.02.1892, Blaðsíða 1
Færøsk Kirketidende. Redigeret af EMIL BRUUN. 2. Aarg. Februar 1892. Nr. 5. Jtilasongur. Lag: Jeg har baaret Lærkens Vinge. Jolaklokkan aftur ringir, kallar 611 til kirkju brått; lat nu alt, sum hjarta tyngir svinna burt sum myrka nått. Stjornur yvir okkum lysa bjart sum hina jolanått, vilja okkum vegin visa til Vårharras ljosa slott. Jesusbarni6, f6tt i fjosi, barnaeygafl sær so bjart, jolabooid, jolaljosid treingir gjognum hjarta hart. Kundu vit vi5 barnasinni hilcliå jol vifl einglasong, og tå skuldi jdlaminnio vaxifl upp til jubelklong. Vandrar tu å tungum vegi, bangnir tankar treingja inn, einki kann sum jélaglefli lysa upp tftt myrka sinn. Hoyr hin væna einglasongin ljofla i hvort klokkuslag, tå skal hopifl lætta vongin rætt sum fyrsta joladag. Jakob Jakobsen*. Fadervor paa Færøsk. Fa flir vår, tu sum ert i himlunum! Heilagt verfli navn titt! Komi riki titt! Verfli vilji tin sum å himli so å jorfl! Gev okkum i dag okkara dagliga breyfl! Og tilgev okkum syndir okkara, sum vit tilgeva tei- mum, ifl moti okkum synda! Og leifl okkum ikki i freistingar; men frelsa okkum frå ti illa! Ti titt er rikifl, valdifl og heiflurin um aldur og alla ævi. Amen! Naar jeg har tilladt mig at anmode om Plads i »Færøsk Kirketidende« for en færøsk Oversættelse af Fadervor, da er jeg bleven foranlediget hertil ved nogle Ud- talelser i en Artikel, som i dette Blads iste Aargangs Nr. 5 behandlede Spørgsmaalet om Brugen af det færøske Sprog ved Gudstjenesten. De Betragtninger, der i nævnte Artikel gjøres gjældende for og imod at gjøre Færøsk til Kirkesprog, kan jeg i Hovedsagen underskrive. Men naar det hedder: »Din Trosbekjendelse og Dit Fadervor vil Du jo med Lethed kunne oversætte paa. Dit Modersmaal til Brug ved Din Hjemmeandagt«, da kan jeg ikke rigtig være med. For mig staar det tvært- imod som en meget vanskelig Opgave, at gjengive Trosbekjendelsen og Fadervor paa Færøsk, vel at mærke, naar Oversættelsen ikke skal tilsløre, men klargjøre Begreberne, ikke gjøre dem mere flydende og ubestemte, men derimod bringe dem nærmere vor Bevidsthed og gjøre dem tilgængeligere for vor Opfattelse, og dette maa formentlig være Hensigten med enhver Oversættelse. Det maa nemlig erindres, at det færøske Sprog i Aarhundreder har ligget hen som en Brakmark, hvor ingen har gravet og ingen har plantet. Det er derfor intet Under, at man kun sparsomt og med Be- svær finder Udtryk for aandelige Begreber. Heri ligger utvivlsomt Forklaringen af, at selv de vigtigste Stykker af vor Børne- lærdom ikke haves paa Færøsk. Herfra gjør ganske vist Herrens Bøn en Und- tagelse, for saa vidt den findes i Pastor J. H. Schrøters i 1823 udgivne Oversættelse af Matthæi Evangelium, men ligesom Evan- geliet vistnok har været saare lidt læst paa Færøerne — nu kan man lede længe, inden man opsporer et Exemplar af det —, saa- ledes er dets Oversættelse vistnok aldrig af nogen bleven benyttet ved den daglige Andagt; man kan derfor trøstig sige, at #- 0SK ^TS B6«4s. TORSHAVN *h ty

x

Færøsk Kirketidende

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Færøsk Kirketidende
https://timarit.is/publication/24

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.