Færøsk Kirketidende - 01.02.1892, Blaðsíða 1

Færøsk Kirketidende - 01.02.1892, Blaðsíða 1
Færøsk Kirketidende. Redigeret af EMU. BRUUN. 2. Aarg. Jélasongur. Februar 1892. Nr. 5. mum, i8 moti okkum synda! Og leifl okkum ikki i freistingar; men frelsa okkum frå ti illa! Ti titt er Lag: Jeg har baaret Lærkens Vinge. Jolaklokkan aftur ringir, kallar 611 til kirkju brått; lat nu alt, sum hjarta tyngir svinna burt sum myrka nått. Stjornur yvir okkum lysa bjart sum hina jolanått, vilja okkum vegin visa til Vårharras ljosa slott. Jesusbamifl, fott i fjosi, barnaeygafl sær so bjart, jolaboflifl, jolaljosifl treingir gjognum hjarta hart. Kundu vit vi6 barnasinni hildiS jol vid einglasong, og tå skuldi jolaminnifl vaxifi upp til jubelklong. Yandrar tu å tungum vegi, bangnir tankar treingja inn, einki kann sum jélaglefli lysa upp titt myrka sinn. Hoyr hin væna einglasongin ljofla i hvort klokkuslag, tå skal hopifl lætta vongin rætt sum fyrsta joladag. Jakob Jakobsen. Fadervor paa Færøsk. Faflir vår, tu sum ert i himlunum! Heilagt verfli navn titt! Komi riki titt! Verfli vilji tin sum å himli so å jorfl! Gev okkum i dag okkara dagliga breyfl! Og tilgev okkum syndir okkara, sum vit tilgeva tei- rikifl, valdifl og heiflurin um aldur og alla ævi. Amen! Naar jeg har tilladt mig at anmode om Plads i »Færøsk Kirketidende« for en færøsk Oversættelse af Fadervor, da er jeg bleven foranlediget hertil ved nogle Ud- talelser i en Artikel, som i dette Blads iste Aargangs Nr. 5 behandlede Spørgsmaalet om Brugen af det færøske Sprog ved Gudstjenesten. De Betragtninger, der i nævnte Artikel gjøres gjældende for og imod at gjøre Færøsk til Kirkesprog, kan jeg i Hovedsagen underskrive. Men naar det hedder: »Din Trosbekjendelse og Dit Fadervor vil Du jo med Lethed kunne oversætte paa. Dit Modersmaal til Brug ved Din Hjeinmeandagt«, da kan jeg ikke j rigtig være med. For mig staar det tvært- i imod som en meget vanskelig Opgave, at gjengive Trosbekjendelsen og Fadervor paa Færøsk, vel at mærke, naar Oversættelsen | ikke skal tilsløre, men klargjøre Begreberne, ikke gjøre dem mere flydende og ubestemte, i men derimod bringe dem nærmere vor ; Bevidsthed og gjøre dem tilgængeligere for vor Opfattelse, og dette maa formentlig være Hensigten med enhver Oversættelse. Det maa nemlig erindres, at det færøske Sprog i Aarhundreder har ligget hen som en Brakmark, hvor ingen har gravet og ingen har plantet. Det er derfor intet i Under, at man kun sparsomt og med Be- svær finder Udtryk for aandelige Begreber. Heri ligger utvivlsomt Forklaringen af, at selv de vigtigste Stykker af vor Børne- lærdom ikke haves paa Færøsk. Herfra I- gjør ganske vist Herrens Bøn en Und- tagelse, for saa vidt den findes i Pastor j J. H. Schrøters i 1823 udgivne Oversættelse af Matthæi Evangelium, men ligesom Evan- geliet vistnok har været saare lidt læst paa Færøerne — nu kan man lede længe, inden man opsporer et Exemplar af det —, saa- ledes er dels Oversættelse vistnok aldrig af nogen bleven benyttet ved den daglige Andagt; man kan derfor trøstig sige, at ^ T6RSHAVN

x

Færøsk Kirketidende

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Færøsk Kirketidende
https://timarit.is/publication/24

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.