Færøsk Kirketidende - 01.02.1892, Blaðsíða 1
Færøsk Kirketidende.
Redigeret af EMU. BRUUN.
2. Aarg.
Jélasongur.
Februar 1892.
Nr. 5.
mum, i8 moti okkum synda! Og
leifl okkum ikki i freistingar; men
frelsa okkum frå ti illa! Ti titt er
Lag: Jeg har baaret Lærkens Vinge.
Jolaklokkan aftur ringir,
kallar 611 til kirkju brått;
lat nu alt, sum hjarta tyngir
svinna burt sum myrka nått.
Stjornur yvir okkum lysa
bjart sum hina jolanått,
vilja okkum vegin visa
til Vårharras ljosa slott.
Jesusbamifl, fott i fjosi,
barnaeygafl sær so bjart,
jolaboflifl, jolaljosifl
treingir gjognum hjarta hart.
Kundu vit vi6 barnasinni
hildiS jol vid einglasong,
og tå skuldi jolaminnifl
vaxifi upp til jubelklong.
Yandrar tu å tungum vegi,
bangnir tankar treingja inn,
einki kann sum jélaglefli
lysa upp titt myrka sinn.
Hoyr hin væna einglasongin
ljofla i hvort klokkuslag,
tå skal hopifl lætta vongin
rætt sum fyrsta joladag.
Jakob Jakobsen.
Fadervor paa Færøsk.
Faflir vår, tu sum ert i himlunum!
Heilagt verfli navn titt! Komi riki
titt! Verfli vilji tin sum å himli so
å jorfl! Gev okkum i dag okkara
dagliga breyfl! Og tilgev okkum
syndir okkara, sum vit tilgeva tei-
rikifl, valdifl og heiflurin um aldur
og alla ævi. Amen!
Naar jeg har tilladt mig at anmode
om Plads i »Færøsk Kirketidende« for en
færøsk Oversættelse af Fadervor, da er jeg
bleven foranlediget hertil ved nogle Ud-
talelser i en Artikel, som i dette Blads iste
Aargangs Nr. 5 behandlede Spørgsmaalet
om Brugen af det færøske Sprog ved
Gudstjenesten. De Betragtninger, der i
nævnte Artikel gjøres gjældende for og
imod at gjøre Færøsk til Kirkesprog, kan
jeg i Hovedsagen underskrive. Men naar
det hedder: »Din Trosbekjendelse og Dit
Fadervor vil Du jo med Lethed kunne
oversætte paa. Dit Modersmaal til Brug
ved Din Hjeinmeandagt«, da kan jeg ikke
j rigtig være med. For mig staar det tvært-
i imod som en meget vanskelig Opgave, at
gjengive Trosbekjendelsen og Fadervor paa
Færøsk, vel at mærke, naar Oversættelsen
| ikke skal tilsløre, men klargjøre Begreberne,
ikke gjøre dem mere flydende og ubestemte,
i men derimod bringe dem nærmere vor
; Bevidsthed og gjøre dem tilgængeligere
for vor Opfattelse, og dette maa formentlig
være Hensigten med enhver Oversættelse.
Det maa nemlig erindres, at det færøske
Sprog i Aarhundreder har ligget hen som
en Brakmark, hvor ingen har gravet og
ingen har plantet. Det er derfor intet
i Under, at man kun sparsomt og med Be-
svær finder Udtryk for aandelige Begreber.
Heri ligger utvivlsomt Forklaringen af, at
selv de vigtigste Stykker af vor Børne-
lærdom ikke haves paa Færøsk. Herfra
I- gjør ganske vist Herrens Bøn en Und-
tagelse, for saa vidt den findes i Pastor
j J. H. Schrøters i 1823 udgivne Oversættelse
af Matthæi Evangelium, men ligesom Evan-
geliet vistnok har været saare lidt læst paa
Færøerne — nu kan man lede længe, inden
man opsporer et Exemplar af det —, saa-
ledes er dels Oversættelse vistnok aldrig
af nogen bleven benyttet ved den daglige
Andagt; man kan derfor trøstig sige, at
^ T6RSHAVN