Færøsk Kirketidende - 01.02.1892, Blaðsíða 4

Færøsk Kirketidende - 01.02.1892, Blaðsíða 4
Klarhed — Julestjærnen Bethlehem hist oppe . . . er tændt over En omvendt Fritænker. En fransk Ad- vokat ved Navn Eugéne Michel Ludovic Réveillaud berejste i sidste Efteraar de skandinaviske lande og Danmark for at vække de nordiske Folks Interesse for hans store Formaal, Frankrings Overgang til den rene evangeliske Eære, og for at bede om deres Forbøn for Sagens Fremme. Han har under stor Tilslutning holdt flere Fore- drag i Bethesda i Kjøbenhavn i November Maaned forrige Aar. Réveillaud er født i Sydfrankrig af vomersk-katholske Forældre, men Faderen var Fritænker. Moderen, der var en from og alvorlig Kvinde, ønskede, at Sønnen skulde være Præst og denne blev derfor anbragt paa et katholsk Seminarium, men allerede da han var tolv Aar gammel, havde han faaet nok af Opholdet der, og han kom da til at studere i Paris, hvor han gik den juridiske Vej for at blive Advokat. Samtidig gav han sig ogsaa af med journa- listisk Virksomhed og var Redaktør for et Par Blade. Allerede da han var 22 Aar gammel giftede han sig med en katholsk Dame, som, skjønt opdraget i et Kloster, ikke til- fredsstilledes ved Romerkirkens Pære. Selv var han længe forinden udtraadt af Romer- kirken, og de bleve derfor enige om at lade »sig borgerlig vie. De bleve først flere Aar efter kirkelig viede, da de havde lært den reformerte Kirke at kjende, i hvilken de fandt Trøst og Fred i Troen paa Frelseren. Det var nemlig gaaet Réveillaud som det saa ofte gaar Fritænkeren, naar Pivets Storme rase, naar Sorger ogl.idelser over- vælde ham; thi da ser han, at der kun er én at ty hen til for at søge Trøst og Hjælp nemlig: til Herren, kun ét Sted at finde Hvile nemlig: i den enfoldige Kristentro. Da Réveilland mistede sit første Barn, blev han betagen af stor Sorg og alvorlige Tan- ker vaagnede hos ham, en dyb Længsel efter noget alvorligt at leve for greb ham, men hvorhen skulde han vende sig. Fri- tænkeriet havde intet uden Tomhed og Haabløshed at byde, med den katholske Kirke vilde han intet have at gjøre, men heldigvis traf han da en troende Præste- familie, hvor han for første Gang saa sand evangelisk Kristendom gjennemført i 1 ivet, og han blev stærkt greben deraf uden dog at blive troende. Som Gjenstand for mange troende Kristnes Forbøn brød imidlertid Troens Lys frem i hans Sjæl Natten mellem den 13de og 14de Juli 1878 og han var fra nu af omvendt og fik Fred med Gud og blev et Redskab i hans Haand. Siden 1879 har han udgivet et evan- gelisk Ugeblad. Samtidig har han bestan- dig rejst om i sit Fædreland for at for- kynde Evangeliet og mange ere ved ham blevne førte til Troen. Ogsaa i Nordafrika og i det franske Nordamerika, Kanada, har han forkyndt Ordet med Held og han er en af Direktørerne for den store evan- geliske Mission i Frankrig. Dødsfald. Den n te November i8qi døde i Kjøbenhavn Carl Vilhelm Prytz, der i 13 Aar havde været Præst her paa Færøerne. Han var født den 5te Februar 1810 paa Krummerupgaard og en Søn af Premierløjtnant i Kronens Regiment, senere Postfører, Krigsassessor Chr. Prytz og Hustru Helene Elisabeth Smith. Han blev Student fra Vordingborg Skole 1828, og efter at han havde taget theologisk Em- bedsexamen 1837 og derefter i nogle Aar været Skolebestyrer i Saxkjøbing og i Ny- kjøbing paa Falster, blev han den 16de September 1848 kaldet til Sognepræst for Nordstrømø Præstegjæld; herfra forflyttedes han til Østerø den 12te Januar 1855 og fik endelig den 10de Juli 1861 sit sidste Em- bede i Aalsø og Hoed i Randers Amt; fra dette Embede tog han sin Afsked 1879 og bosatte sig i Kjøbenhavn, hvor hans Hustru Pouline Regine Lerche, født den 14de Avgust 1812 i Næstved, en Datter af Møller, senere Toldbetjent i Randers, Chr. Lerche, døde den 30te Marts 1882. Pastor Prytz mindes endnu med megen Kjærlig- hed her paa Færøerne, særlig i de to Præstegjæld, i hvilke han var Præst, og det fortælles jævnlig, at hans Liv i en sjælden Grad svarede til det Valgsprog, han havde antaget og ladet indridse i sit Signet: »Altid den samme«. Han var under Opholdet paa Østerø en Tid kon- stitueret Provst for Færøerne, og det skyldes ham, at der paa Nordstrømø i Stedet for Kirken i Tjørnevig blev bygget de to Kirker i Haldersvig og Saxen, ligesom det ogsaa var ham, der foreslog en Deling af Østerø Præstegjæld, til hvilken Plans Gjennemførelse der endnu bestandig hen- lægges en Del af Østerø Præsteembedes aarlige Indtægter. Udgivet af Boghandler H. N. Jacobsen. — Trykt i „Fær© Amtstidende"s Bogtrykkeri.

x

Færøsk Kirketidende

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Færøsk Kirketidende
https://timarit.is/publication/24

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.