Færøsk Kirketidende - 01.02.1892, Blaðsíða 4

Klarhed — Julestjæmen er tændt over
Bethlehem hist oppe ....
En omvendt Fritænker. En fransk Ad-
vokat ved Navn Eugéne Michel Ludovic
Réveillaud berejste i sidste Efteraar de
skandinaviske Lande øg Danmark for at
vække de nordiske Folks Interesse for hans
store Formaal, Frankrings Overgang til den
rene evangeliske Lære, og for at bede om
deres Forbøn for Sagens Fremme. Han
har under stor Tilslutning holdt flere Fore-
drag i Bethesda i Kjøbenhavn i November
Maaned forrige Aar.
Réveillaud er født i Sydfrankrig af
romersk-katholske Forældre, men Faderen
var Fritænker. Moderen, der var en from
og alvorlig Kvinde, ønskede, at Sønnen
skulde være Præst og denne blev derfor
anbragt paa et katholsk Seminarium, men
allerede da han var tolv Aar gammel, havde
han faaet nok af Opholdet der, og han
kom da til at studere i Paris, hvor han gik
den juridiske Vej for at blive Advokat.
Samtidig gav han sig ogsaa af med journa-
listisk Virksomhed og var Redaktør for et
Par Blade.
Allerede da han var 22 Aar gammel
giftede han sig med en katholsk Dame,
som, skjønt opdraget i et Kloster, ikke til-
fredsstilledes ved Romerkirkens Lære. Selv
var han længe forinden udtraadt af Romer-
kirken, og de bleve derfor enige om at lade
sig borgerlig vie. De bleve først flere Aar
efter kirkelig viede, da de havde lært den
reformerte Kirke at kjende, i hvilken de
fandt Trøst og Fred i Troen paa Frelseren.
Det var nemlig gaaet Réveillaud som det
saa ofte gaar Fritænkeren, naar Livets
Storme rase, naar Sorger og l idelser over-
vælde ham; thi da ser han, at der kun er
én at ty hen til for at søge Trøst og Hjælp
nemlig: til Herren, kun ét Sted at finde
Hvile nemlig: i den enfoldige Kristentro.
Da Réveilland mistede sit første Barn, blev
han betagen af stor Sorg og alvorlige Tan-
ker vaagnede hos ham, en dyb Længsel
efter noget alvorligt at leve for greb ham,
men hvorhen skulde han vende sig. Fri-
tænkeriet havde intet uden Tomhed og
Haabløshed at byde, med den katholske
Kirke vilde han intet have at gjøre, men
heldigvis traf han da en troende Præste-
familie, hvor han for første Gang saa sand
evangelisk Kristendom gjennemført i Livet,
og han blev stærkt greben deraf uden dog
at blive troende.
Som Gjenstand for mange troende
Kristnes Forbøn brød imidlertid Troens Lys
frem i hans Sjæl Natten mellem den 13de
og 14de Juli 1878 og han var fra nu af
omvendt og fik Fred med Gud og blev et
Redskab i hans Haand.
Siden 1879 har han udgivet et evan-
gelisk Ugeblad. Samtidig har han bestan-
dig rejst om i sit Fædreland for at for-
kynde Evangeliet og mange ere ved ham
bievne førte til Troén. Ogsaa i Nordafrika
og i det franske Nordamerika, Kanada,
har han forkyndt Ordet med Held og han
er en af Direktørerne for den store evan-
geliske Mission i Frankrig.
Dødsfald. Den xite November 1891
døde i Kjøbenhavn Carl Vilhelm Prytz,
der i 13 Aar havde været Præst her paa
Færøerne. Han var født den 5te Februar
1810 paa Krummerupgaard og en Søn af
Premierløjtnant i Kronens Regiment, senere
Postfører, Krigsassessor Chr. Prytz og
Hustru Helene Elisabeth Smith. Han blev
Student fra Vordingborg Skole 1828, og
efter at han havde taget theologisk Em-
bedsexamen 1837 og derefter i nogle Aar
været Skolebestyrer i Saxkjøbing og i Ny-
kjøbing paa Falster, blev han den 16de
September 1848 kaldet til Sognepræst for
Nordstrømø Præstegjæld; herfra forflyttedes
han til Østerø den 12te Januar 1855 og fik
endelig den 10de Juli 1861 sit sidste Em-
bede i Aalsø og Hoed i Randers Amt;
fra dette Embede tog han sin Afsked 1879
og bosatte sig i Kjøbenhavn, hvor hans
Hustru Pouline Regine Lerche, født den
14de Avgust 1812 i Næstved, en Datter af
Møller, senere Toldbetjent i Randers, Chr.
Lerche, døde den 30te Marts 1882. Pastor
Prytz mindes endnu med megen Kjærlig-
hed her paa Færøerne, særlig i de to
Præstegjæld, i hvilke han var Præst, og
det fortælles jævnlig, . at hans Liv i en
sjælden Grad svarede til det Valgsprog,
han havde antaget og ladet indridse i sit
Signet: >Altid den samme«. Han var
under Opholdet paa Østerø en Tid kon-
stitueret Provst for F’ærøerne, og det skyldes
ham, at der paa Nordstrømø i Stedet for
Kirken i Tjørnevig blev bygget de to
Kirker i Haldersvig og Saxen, ligesom det
ogsaa var ham, der foreslog en Deling af
Østerø Præstegjæld, til hvilken Plans
Gjennemførelse der endnu bestandig hen-
lægges en Del af Østerø Præsteembedes
aarlige Indtægter.
Udgivet af Boghandler H. N. Jacobsen.
Trykt i „Færo Amtstidende“s Bogtrykkeri.